Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Overlæge til Mammaradiologi, Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital

En stilling som overlæge med funktion i vores mammaradiologiske sektion i Afsnit 7 Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 01.02.22 eller efter aftale. Stillingen er vagtfri.

Overlægen skal indgå i afsnittets mammagruppe, der især har et tæt samarbejde med Plastik- og Brystkirurgi.

Ansøgeren skal have dokumenterede kompetencer indenfor mammaområdet og vil sammen med sektionens øvrige speciallæger have ansvaret for den daglige drift. I den daglige drift indgår også supervision og uddannelse af sektionens afdelingslæger samt afdelingens introduktions- og hoveduddannelseslæger.

Ansøgeren skal arbejde sammen med sektionens anden overlæge og 3 afdelingslæger. Herudover er konsulenter tilknyttet sektionen. Gruppen har et bredt engagement i faglig udvikling inden for alle modaliteter. Der er p.t. en øget aktivitet inden for MR-mamma, der fremover vil udgøre en større del af den daglige drift. Der er et godt arbejdsmiljø også tværfagligt med blik for mulighed for både fordybelse og humor i travl hverdag.

I Region Midtjylland er mammascreeningen lagt under Afdelingen for Folkeundersøgelser, der har 1 overlæge ansat som screeningschef og gransker. Øvrig granskning fordeles ca. ligeligt imellem de ansatte mammaradiologer i regionen og udføres som Frivilligt Ekstra Arbejde uden for den almindelige arbejdstid. Ordningen er velfungerende, og screeningsintervaller samt svartider overholdes i regionen.

Om Røntgen og Skanning
Røntgen og Skanning er en af landets største radiologiske afdelinger.
Vi er nu ca. 370 ansatte, heraf 78 speciallæger, fordelt på 8 afsnit med 4 afsnitsledelser. På afdelingen findes alle radiologiske modaliteter. Vi udførte i 2018 ca. 440.000 procedurer heraf mange højt specialiserede inkl. MDT-konferencer og second opinion af undersøgelser fra andre hospitaler – regionale og udenregionale. Afdelingen er universitetsafdeling for Region Midtjylland og dækker alle højt specialiserede funktioner i Specialeplan 2017. Vi er i tæt samarbejde med de øvrige radiologiske afdelinger i regionen.

Vi arbejder efter AUH's Strategiske Ambition:
  • Vi har den højeste faglighed
  • Vi møder hele mennesket
  • Vi skaber resultater gennem samarbejde
Røntgen og Skanning har et stort ansvar indenfor uddannelsen af radiologiske speciallæger i Region Midtjylland og har både introduktions- og et stort antal hoveduddannelseslæger. Herudover har afdelingen også radiografstuderende samt lægesekretærelever/sundhedsadministrative koordinatorstuderende.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til fagligt ansvarlige overlæge Søren Redsted (sreds@aarhus.rm.dk) , tlf. 21386803 eller ledende overlæge Vibeke Fink-Jensen, tlf. 24751179 vibfin@rm.dk 

Man kan læse mere om stillingen i funktionsbeskrivelsen her Stillings- og funktionsbeskrivelse

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.

Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder med vægt på det særlige ansvar i stillingen.
Skema til bedømmelse kan findes på følgende link: Bedømmelsesskema

Skemaet bedes udfyldt og vedhæftet ansøgningen, gerne som word fil.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallægers indgåede overenskomst for overlæger. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og tilfredsstillende autorisation.

Hvis ovenstående har din interesse, glæder vi os til din ansøgning.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 7. januar 2022 fra kl. 13.








Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Søren Redsted
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    33698
  • Quick-nr.
    421722
  • Indrykningsdato
    07-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Søren Redsted
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    33698
  • Quick-nr.
    421722
  • Indrykningsdato
    07-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.