Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800

Er du vores nye sygeplejerske i hæmodialyseafsnitet her på Nykøbing Falster Sygehus?

 

Nye udfordringer i 2022?

Sygeplejerske til hæmodialyseafsnit.

Vil du være en del af et fagligt stærkt team, hvor arbejdet gøres færdigt i hver vagt?

Vil du arbejde med dialysespecialet, hvor du bliver en del af et fantastisk fagligt engageret team, som opnår en tæt relation til den kronisk nyresyge patient og den teknisk orienterede sygepleje?

Har du interesse for vejledning og uddannelse af patienter, pårørende samt sygeplejestuderende?

Har du interesse for og trives med de udfordringer, der ligger i at medvirke til videreudvikling af vores dialyseafsnit?

Så har du muligheden nu.

Jobbet

Vi har faste stilling på 30-37 timer/uge ledig pr. 01.02.22.

I oplæringsperioden, som strækker sig over 6 uger, bliver du tildelt to mentorer, som din vagtplan bliver tilpasset efter. Du lades aldrig alene.

  • Du modtager en grundig, struktureret introduktion og oplæring i specialet med faste evalueringssamtaler
  • Du arbejder i blandede dag- og aftenvagter, og har stor indflydelse på din vagtplan
  • Vi arbejder hver 2. weekend, med gode arbejdstider. Der kan ønskes ½ arbejdsweekender
  • Arbejdstiderne er i dagvagt fra kl. 07.30-15.00 eller 16.00 eller i aftenvagt fra kl. 14.00-21.00. Der er mulighed for 12 timers vagt fra kl. 07.30-19.30
  • Der tilbydes nefrologisk grundkursus, efter ca. 6 måneders ansættelse
  • Du er altid i vagt med erfarne og hjælpsomme kollegaer

I hæmodialysen bliver du en del af et hold erfarne dialysesygeplejersker, med en aldersmæssig spredning mellem 23-63 år. Du er engageret og ansvarsbevidst i din sygepleje, hvor du tilbringer det meste af tiden på behandlingsstuen, hvor patienterne observeres under deres behandling. Du har ansvaret for at starte og afslutte dialysebehandlingerne. Der dokumenteres undervejs.

Under selve dialysebehandlingen, er der aktivitet i form af sparring med kollegaer, betjening af dialysemaskinen, blodprøver, stuegang, vurdering af væsketræk, kontrol af BT, opfølgning på dialysebehandlingen, dialog med patienten om kost, væsketræk, observere og reagere på dialysedata mv. Derudover at motivere og hjælpe patienter, så de kan træne under deres dialysebehandling. Der er mulighed for fordybelse i den multisyge patient og koordinering af patientforløb i tæt samarbejde med læge og sekretær.

Lidt om sygehuset og afsnittet:

  • Vi samarbejder tæt med Nykøbing F. Sygehus, som er et lokalt forankret akutsygehus for områdets borgere
  • Dialyseafsnittet er satellit til Medicinsk afdeling Roskilde, SUH, som har regionsfunktion for nefrologien
  • Der er skabt en stærk sygeplejeprofil i Med afd. Roskilde ved ansættelse af sygeplejerske med specialist funktion og klinisk sygeplejespecialist, som i tæt samarbejde med afsnittets øvrige sygeplejersker udvikler sygeplejen
  • Vi udfører ca. 12.000 hæmodialysebehandlinger årligt
  • Vi har fokus på, at fastholde Dialyseafsnittet i Nyk.F som en attraktiv og fagligt udfordrende arbejdsplads, der tiltrækker de rigtige medarbejdere
  • Dialyseafsnittet består af Nyre- og PD ambulatorium, Centerdialyseafsnit med 20 stationer samt Limited Care med 5 stationer og et Hjemmehæmodialyse afsnit
  • Et specialeområde med ca. 40 engagerede sygeplejersker, tre lægesekretærer og en klinisk diætist, som alle er ansvarsbevidste og har en høj grad af faglig stolthed. Der er fokus på patienterne og faglig sparring med kollegaerne. Hjælpsomhed er kendetegnende for vores tværfaglige samarbejde
  • Varetager kronikerbehandlingen, samt behandling af dialysepatienter under deres indlæggelse
  • Har et højt niveau for den sygeplejefaglige kvalitet hvor omsorgsaspektet prioriteres højt, og brugerinvolvering er et fokus område
  • Støtter og vejleder den nyresyge person til at bevare så selvstændigt og meningsfuldt et liv som muligt
  • Vi betragter åbenhed, hjælpsomhed, engagement og samarbejde som værdifulde nøgleord
  • Vi uddanner sygeplejestuderende og klinisk diætist studerende
  • Du er velkommen til at aftale besøg i afsnittet før du søger stillingen

Ledelsen i afsnittet og arbejdsmiljøgruppen, samt TR arbejder målrettet med fokus på arbejdsmiljøet, hvor vi har gode samarbejdsrelationer, og hvor kompetenceudvikling, god stemning og tålmodighed blandet med humor prioriteres højt.

Der er kort og direkte vej til nærmeste leder.

Der arbejdes bl.a. efter Forbedringsmodellen, med fokus på Patientsikkert Sygehus og de overordnede strategier for SUH. Vi arbejder målbevidst med vores retningslinjer og instrukser. Vi har viden deling flere gange hver uge, og prioritere fagligheden højt.

I Medicinsk Afdeling er der fokus på sygeplejen og dens udvikling. Vi har høje ambitioner for vores virke og er for nuværende i gang med en større omstrukturering/organisering af sygeplejen.

Vi vil gerne være førende inden for nytænkning og videreudvikling af sygeplejen og har i den forbindelse sammensat en trekløver, der skal stå i spidsen for dette arbejde. Trekløveren består af afdelingssygeplejersker, kliniske specialistsygeplejersker, samt sygeplejersker med forskellige specialistfunktioner.

Sammen skal vi skabe et stærkt sygeplejefagligt miljø, hvor vi kan være førende inden for vores specialerne infektionsmedicin, lungemedicin og nefrologi. Vores mål er, at patienterne oplever en sygepleje af høj kvalitet.

Kvalifikationer:

  • Autorisation som sygeplejerske
  • Vilje og evne til samarbejde er væsentlige krav til dig som ansøger
  • Kompetencer indenfor formidling
  • Flair for IT og teknik, gerne Sundhedsplatformen erfaring
  • Er kreativ og udviklingsorienteret
  • Er dynamisk og engageret

Kontakt

Hvis du er blevet inspireret til at søge stillingen og er den sygeplejerske, der har lyst til at være en del af et godt team, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Iben Bonde eller souschef Nina Myssen.

Du er meget velkommen til at tage et kig på vores Insta Gram; dialysen_nyk_f

Vi ser dig også meget gerne sende en ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Samtaler afholdes løbende.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Iben Bonde
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    015074
  • Quick-nr.
    421726
  • Indrykningsdato
    07-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800
  • Kontaktperson
    Iben Bonde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    015074
  • Quick-nr.
    421726
  • Indrykningsdato
    07-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.