Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Social- og sundhedsassistent, trives du om natten? Vores nathold har en ledig plads til dig som fast nattevagt på psykiatrisk døgnafsnit C3

Kræver familielivet lidt ekstra nærvær i nogen uger, eller trives du bare bedre med at arbejde i nattetimerne? Så er det nu du skal sikre dig en plads på natholdet hos os!

Vi har et relativt nyt, ungt ledelsesteam. Vi har store planer for afsnittet, og vi har gjort det til vores mål at bygge et team sammen, med fokus på godt kollegaskab og tid til patienten.

 

Hvem er vi?

Vi har 12 døgnpladser til patienter, der har brug for intensiv psykiatrisk behandling. Du kommer til at møde en blanding af patienter med alle slags diagnoser, i alle aldre og indenfor alle sociale lag. Dermed får du også hurtigt et stort indblik i psykopatologi inden for alle psykiatriske diagnoser.

Vi arbejder hårdt for at nedbringe brugen af tvang samt nedsætte angst og aggressioner, og her er vi kommet rigtig langt.

Vi har gode fysiske rammer med enestuer samt eget bad og toilet til alle patienter. Vi har et sanserum og flere smukke udemiljøer. Alt sammen muligheder, der bringes i spil for at bidrage til større sundhed og tilfredshed hos vores patienter. Vi har også et tværfagligt aktivitetsteam og en recovery mentor, som bidrager til behandlingen.

 

Dine arbejdsopgaver - ikke to nætter er ens

I samarbejde med dine kollegaer får du ansvar for pleje og behandling af vores patienter, hvor du har til opgave at udvikle og opretholde den høje faglighed i nattetimerne. Nogle af dine konkrete arbejdsopgaver bliver at:

  • skabe de bedste vilkår om natten til at patienterne får ro
  • dokumentere søvnmønstre og andre observationer/interaktioner fra natten
  • observere symptomer og deltage i udredning
  • hjælpe og støtte patienter der har brug for hjælp om natten
  • videregive rapport fra aften- og nattevagt til dagvagten om morgenen


Om dig

Du er autoriseret social- og sundhedsassistent. Du er engageret, og har en stor interesse i at udvikle sygeplejefagligheden i nattetimerne. Måske har du psykiatrisk erfaring, eller en drøm om at få det. Du skal kunne rumme patienternes nogle gange meget svære livshistorier, hvile i dig selv og have et stabilt og positivt humør.


2 særligt gode grunde til at blive vores kollega
 

  • Du får en ny leder med mange års erfaring i akut psykiatri, der brænder for psykiatrien og som har en åben og lyttende ledelsesstil.
     
  • Du bliver klædt godt på fra start med en mentor i afsnittet som vil hjælpe dig med sparring, spørgsmål og gode ideer. Du får desuden et veltilrettelagt oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling, forebyggelse og deeskalering.


Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Ella Guldbro Jósleivsdóttir på telefon: 20359453 eller på mail: ella.guldbro.josleivsdottir@regionh.dk. Vi giver gerne en kop kaffe, hvis du har lyst til at se afsnittet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som fast nattevagt på fuld tid.

Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. marts 2022.

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Søg via linket her på siden senest d. 19. december 2022. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Ella Josleivsdottir
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    237143
  • Quick-nr.
    421878
  • Indrykningsdato
    08-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Ella Josleivsdottir
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    237143
  • Quick-nr.
    421878
  • Indrykningsdato
    08-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.