Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansen Vej 1, 2600 Glostrup

Afdeling for Klinisk Biokemi – Glostrup, søger snarest nye kolleger.

Du kan være autoriseret bioanalytiker, laborant eller have anden uddannelse med praktisk analyseerfaring.

Det vigtigste er, at du har lyst til at prøve kræfter med et laboratorie, der endnu ikke er fuldt automatiseret. Så har du stærke analysetekniske kompetencer, så er det lige dig, vi mangler.

Holder du tillige af patientkontakt og kan lide at gå i vagt, så er det kun et ekstra plus.

Afdeling for Klinisk Biokemi

Er en stor afdeling med mange erfarne og højtspecialiserede bioanalytikere og akademikere. Afdelingen beskæftiger ca. 260 medarbejdere, hvoraf ca. 200 har funktion på Blegdamsvej. På begge matrikler arbejder vi struktureret og vægter gensidig tillid og respekt højt. Afdelingen har fokus på at skabe en arbejdsplads med spændende og afvekslende arbejdsopgaver, hvor kompetenceudvikling for bioanalytikergruppen er central.

Afdelingen har en afdelingsledelse bestående af en ledende overlæge og en chefbioanalytiker, der fysisk er placeret på Blegdamsvej. Afsnittet i Glostrup ledes i det daglige af en afsnitsledelse bestående af en specialeansvarlig overlæge og en ledende bioanalytiker.

Afdeling for Klinisk Biokemi, Glostrup
Beskæftiger ca. 60 medarbejdere, hvor de største grupper er bioanalytikere og prøvetagere, derudover har vi én overlæge, en afdelingslæge, en kemiker og en farmaceut.

Afsnittet er opdelt i fire sektioner. De tre første er vagtdækkende, sektionen for farmakologi- og specialanalyser er kun åben i dagtiden på hverdage.                    

  • Prøvetagning og POCT, som dækker EKG- optagelser og blodprøvetagning på sengeafdelinger og i ambulatoriet. KBA har ansvaret for al hospitalets POCT-udstyr, som bl.a. omfatter ABL, FSPP, CoaguChek, og Clinitek, mm.
  • Hæmatologi og koagulation, her er Sysmex og ACL-TOP550 de mest anvendte instrumenter.
  • Kemi og Immunkemi, hvor analyserne udføres på Vitros, Liaison og Isys
  • Farmakologi og specialanalyser, hvor der udføres et bredt spektrum af medikamentanalyser, knoglemarkøranalyser, diverse hormonanalyser og ad hoc analyser til forskningsbrug

Er du bioanalytiker vil du få skiftende vagter med følgende opgaver:

  • EKG- og blodprøvetagning i ambulatorie, akutklinik og de kliniske afdelinger.
  • Analysearbejde i alle vagtdækkede sektioner.
  • Opgaver vedr. kvalitetssikring og projekthåndtering afhængig af kvalifikationer
  • Vagter i et fast rul over 25 uger. Aften- og nattevagter fordeles på 25 bioanalytikere, og der vil være weekendvagt ca. hver 4. uge.

Er du ikke bioanalytiker vil du indtil videre arbejde i dag tiden (incl. weekender og helligdage) med følgende opgaver:

  • Analysearbejde i afgrænsede områder indenfor afdelingens analyserepertoire
  • EKG- og blodprøvetagning
  • Opgaver vedr. kvalitetssikring og projekthåndtering afhængig af kvalifikationer

 Vi forventer at du har:

  • Autorisation som bioanalytiker, uddannelse som laborant, eller relevant akademisk uddannelse.
  • Erfaring i det Klinisk Biokemiske speciale.
  • Ønske om at holde patienten i centrum.
  • Interesse for og/eller erfaring med kvalitetsarbejde.
  • Høj motivation for nye udfordringer og overblik i en til tider travl hverdag.
  • Interesse for faglig og teknologisk udvikling.
  • Gode samarbejdsevner, og er stabil, imødekommende, initiativrig, udadvendt, glad og humørfyldt.

Vi kan tilbyde:

  • Et kompetent, dygtigt og engageret personale
  • Et godt tværfagligt samarbejde 
  • En afdeling i en spændende udvikling, der har fokus på patientforløb, kvalitet og forskning.
  • En spændende og travl hverdag, hvor ikke to dage er ens.
  • En dynamisk arbejdsplads hvor der er mulighed for faglig- og personlig udvikling.
  • En afdeling med et godt arbejdsmiljø hvor udfordringer løses ved godt samarbejde og masser af humor.
  • God oplæring.
  • Planlægningssystem der sikrer, at rutine og kompetencer opretholdes.
  • Arbejde på et mindre hospital, hvor samarbejde med de kliniske afdelinger bringer patienten i fokus.

Værdier

Vores kerneværdier er tillid, respekt og ansvar. Vi møder alle vores samarbejdspartnere med tillid og respekt for vores forskellige kompetencer og bidrager til at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi er fleksible og udviser respekt over for patienternes behov. Vi tager selvstændigt ansvar, i et tværfagligt samarbejde, for at løse alle vores opgaver på kompetent vis med høj faglighed og omhu og medvirker til at udvikle vores fag.

Løn og ansættelsesforhold

Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Helle Lethmar på telefon 21 68 22 17

Ansøgning

Har du lyst til at være en del af en afdeling, der satser højt på tværfaglig kompetence, forskning og trivsel så send hurtigst muligt en ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer og interesser på området.

For at komme i betragtning skal dokumentation for uddannelse vedhæftes ansøgningen.

Ansøgningsfrist: senest 24. januar 2022

Samtaler vil blive afholdt løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Helle Lethmar
  • Adresse
    Valdemar Hansen Vej 1, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    237192
  • Quick-nr.
    421991
  • Indrykningsdato
    10-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansen Vej 1, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Helle Lethmar
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    237192
  • Quick-nr.
    421991
  • Indrykningsdato
    10-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.