Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 9, 4000 Roskilde

Bioanalytikere til fast stilling samt til barselsvikariater, Patologiafdelingen SUH Roskilde.

Bioanalytikere til Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital, afsnit Roskilde.

Er du frisk på nye udfordringer og gode kolleger, så søger vi bioanalytikere til vores afdeling. Patologiafdelingen i Roskilde er en del af Patologiafdelingen Region Sjællands, som består af to afsnit, et i Næstved og et i Roskilde. Patologiafdelingen i Roskilde er en travl afdeling med ca. 120 medarbejdere, hvoraf ca. 60 er bioanalytikere, som er fordelt i fire teams. Vores hovedopgaver er at varetage diagnostik fra Regionens hospitaler samt fra praksis mm. Vores fokus er, at understøtte patientforløb i Region Sjælland med diagnostik af høj faglig kvalitet til rette tid.

Vi har ledige stillinger - to faste stillinger og fire barselsvikariater, som vi ønsker at at besætte med dygtige bioanalytikere. Hvis du er den rette kandidat og har et ønske om et andet timeantal end 37 timer, vil vi forsøge at imødekomme dette. De aktuelle stillinger er fordelt i tre af vores fire teams. Vi vil placere vores nye ansatte i de teams, hvor der er det bedste match mellem ansøgers kompetencer og teamets driftsbehov.

Vores teams er opdelt ud fra en kombination af funktioner og organer. Der er ledige stillinger i vores Histologiteam, Cytologiteam samt i vores Fryseteam.

Vi ønsker os kollegaer, der interesserer sig for patologi og som vil bidrage til, at vi kan levere analyser og diagnoser af høj faglig kvalitet hver eneste dag.

 

  • Vi søger nye kolleger som
  • Har interesse eller erfaring inden for patologispecialet

  • Er fleksible og ansvarsbevidste med fokus på høj faglig kvalitet

  • Motiveres af nye udfordringer

  • Kan bevare overblikket i en travl, omskiftelig hverdag med konstante forandringer

  • Har gode samarbejdsevner og som kan arbejde selvstændigt

  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø og det gode kollegaskab

  • Har et godt ”drive” og et stort gå-på mod

  • Er mødestabil

  • Besidder humoristisk sans selvom der er travlt

    Praktisk indsigt i og erfaring med nogle af hovedopgaverne i laboratoriet er velkomment, men ikke et krav hvis du er den rigtige kandidat.

 

  • Vi tilbyder
  • Et spændende job i en travl hverdag

  • En alsidig og udviklingsorienteret afdeling med fokus på samarbejde og faglighed om kerneopgaven

  • Dygtige og engagerede kolleger, der ønsker at levere en ydelse af høj faglig kvalitet

  • Et grundigt individuelt introduktionsforløb samt grundig oplæring i relevante arbejdsfunktioner

  • Et godt arbejdsmiljø hvor medansvar og medindflydelse er en selvfølgelighed

  • Samarbejde på tværs af faggrupper

  • En stilling uden aften og weekendvagter, dog har afdelingen internt åbent på hverdage til kl. 18.00, hvorfor der vil være en arbejdsdag hver anden uge til kl. 18.00.  

  • Indflydelse på egen arbejdstid

 

  • Laboratorieopgaver i Histologiteamet
  • Modtagelse og visitering af prøver til alle teams

  • Simpel udskæring ved bioanalytikere

  • Biokompleks udskæring af GAS præparater ved bioanalytikere

  • Kompleks udskæring ved patolog og bioanalytiker

  • Vævspræparering

  • Manuel og automatisk indstøbning

  • Mikrotomi

 

  • Laboratorieopgaver i Cytologiteamet
  • Modtagelse af hæmatologisk materiale

  • Præparation af cytologi

  • Simpel udskæring ved bioanalytikere

  • Manuelle og maskinelle cytokemiske og histokemiske farvninger

  • Klarmelding og aflevering af glas til diagnostik.

  • FISH analyser - Fluorescerende In Situ Hybridisering, præparation og tælling

  • FLOW analyser

  • Differentialtælling af knoglemarve

  • Screening og præscreening af cytologiske præparater

  • Mikrotomi

  • Kemikaliefremstilling

 

  • Laboratorieopgaver i Fryseteamet
  • Modtagelse af prøver til frys samt ufikserede præparater

  • Varetagelse af frys på alle organer, herunder SN på Mamma

  • Biobank

  • Manuel indstøbning

  • Simpel udskæring ved bioanalytikere

  • Biokompleks udskæring af PROST og MAM ved bioanalytikere

  • Kompleks udskæring ved patolog og bioanalytiker

  • Fremstilling af TMA-blokke

  • Mikrotomi

Opgavesammensætningen afhænger af de kompetencer, som vores nye kolleger besidder.

Vi arbejder med strukturerede oplæringsplaner og vil selvfølgelig sikre en grundig oplæring.Efter endt oplæring skal man varetage to 18-vagter i en fireugers periode, og man har samtidig mulighed for at indgå i afdelingens FAP (frivillig arbejdstids planlægning), hvor man har indflydelse på planlægning af egen arbejdstid i tidsrummet fra 06:30-18:00

 

Patologiafdelingens organisering, profil og uddannelsesansvar

Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital er placeret på to matrikler et i Roskilde og et i Næstved. Afdelingen betjener således alle regionens sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger. Afdelingen deltager aktivt i bioanalytiker-, lægesekretær- og speciallægeuddannelsen.

Patologiafdelingens afdelingsledelse består af den ledende overbioanalytiker og den ledende overlæge. Patologiafdelingen beskæftiger i alt ca. 160 ansatte, heraf ca. 90 bioanalytikere og laboranter fordelt på vores to afsnit. Hvert af de to afsnit ledes af en afsnitsledelse. I Roskilde består afsnitsledelsen af to ledende bioanalytikere. Derudover er afsnittet sammensat af ca. 60 bioanalytikere/laboranter, heraf 1 ledende bioanalytiker med ansvar for stabsfunktioner, 2 bioanalytiker med ansvar for IT, 2 bioanalytikerundervisere, 4 teamsuperbrugere med fagligt driftsansvar for hvert af de fire laboratorieteams, samt en række faglige superbrugere indenfor de forskellige laboratorieområder. De øvrige faggrupper på afsnittet i Roskilde består af 35 speciallæger/reservelæger, 9 lægesekretærer/studentermedhjælpere, 1 ledende lægesekretær, 4 molekylærbiologer, heraf 1 med fagligt ansvar for FLOW-analyser og 1 med fagligt ansvar for FISH-analyser. Vores målsætning er at yde suveræn kvalitet, analyse og diagnostik hver dag. Alle faggrupper arbejder således for i fællesskab at give patienterne den bedst mulige diagnostik, og vi lægger stor vægt på det gode samarbejde med høj grad af service og kvalitet inden for vores 3 kerneydelser; diagnostik, forskning og uddannelse.

Vi forventer at samle hele afdelingen på Sjællands Universitetshospital i Køge, når bygningerne er klar til indflytning – forventeligt i ultimo 2023 – primo 2024.

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler mellem DBIO og Region Sjælland.

 

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte:

Histologitteamet: Helle Larsen: 23 32 73 72

Cytologiteamet: Mette Moldaschl: 23 32 73 79

Fryseteamet: Katja Als: 24 95 10 73

Tillidsrepræsentanter for bioanalytikere: Charlotte Bache: 93 56 61 99 eller Tine Jarnbak Wedel: 47 32 59 00

Ledende Bioanalytiker Tine Jakobsen:47 32 59 11

Ledende Bioanalytiker Helle Kayser Nielsen: 29 25 91 96

 

Ansøgningsfristen er 31. januar 2022. Der indkaldes til samtaler løbende medens stillingsopslaget er aktivt. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvilket team man ønsker ansættelse i, CV, autorisationsbevis samt andre relevante oplysninger. Man kan tiltræde fra 1. februar/1. marts eller efter aftale. Nyuddannede bioanalytikere og bioanalytikerstuderende på 6. og 7. semester er også velkomne til at søge.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Helle Kayser
  • Adresse
    Sygehusvej 9, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    015201
  • Quick-nr.
    422536
  • Indrykningsdato
    20-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 9, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Helle Kayser
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    015201
  • Quick-nr.
    422536
  • Indrykningsdato
    20-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.