Region Midtjylland

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Voldbyvej 15, 8450 Hammel

Sengeafsnit 1 på Hammel Neurocenter søger ny kollega

I kort afstand fra Århus, Silkeborg, Skanderborg, Viborg og Randers ligger Regionshospitalet Hammel Neurocenter, som er Vestdansk Center for højt specialiseret neurorehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade.

Vi søger pr. 1. marts 2022 en social- og sundhedsassistent til en fast stilling.
Stillingen er på fuld tid (37 timer) og i skiftende vagter. Det vil bero på en dialog, om det primært vil være dag/aften eller dag/nat.
Der vil også være mulighed for en stilling med overvejende aftenvagter.

Vi lægger vægt på, at du:
  • har faglige ambitioner og lyst til at arbejde med neurorehabilitering
  • har respekt for andres faglighed og lyst til tværfagligt samarbejde
  • ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • trives på en dynamisk arbejdsplads, hvor der løbende sker justering og udvikling i relation til opgaven

Lyder det spændende? Så send os din ansøgning - vi glæder os til tale med dig om en plads i personalegruppen, hvor vi har fokus på det gode arbejdsmiljø og kollegialt samspil sideløbende med høj kvalitet, udvikling og uddannelse.
Der er ikke krav om bestemte faglige forudsætninger, og vi tager ligeså gerne imod en nyuddannet social- og sundhedsassistent som en erfaren.

Om Sengeafsnit 1
Sengeafsnit 1 er ét ud af 10 sengeafsnit på Hammel Neurocenter. Vi har 8 sengepladser, og vores tværfaglige kerneopgave er neurorehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade.
Som social- og sundhedsassistent har man både et tværfagligt fokus i teamsamarbejdet omkring hele tilrettelæggelsen af patientforløbet samt et monofagligt fokus i fht. varetagelse af patientens sygeplejemæssige behov.
Vi har et vel tilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram (10-12 hele kursusdage, mentorordning, sidemandsoplæring omkring de afsnitsspecifikke forhold), og vi har etableret et refleksionsforum for de mest nyansatte, hvor man gennem ½-1 år har mulighed for at få sparring omkring de oplevelser, man har.
Vi vægter løbende kompetenceudvikling højt - for såvel nye som mere erfarne.
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Om Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er en del af Hospitalsenhed Midt og er Vestdansk Center for den højt specialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade. Vi beskæftiger ca. 600 medarbejdere i alt.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Skive samt neurorehabiliteringsafsnittet i Lemvig.
Disse danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og i kraft af specialernes kompleksitet og bredde er en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Du kan læse meget mere om Hammel Neurocenter og Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Birgit Haahr, på tlf. 7841 9280 / 6114 2498 eller mail, birgit.haahr@midt.rm.dk

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest Onsdag den 19. Januar 2022.

Ansættelsessamtaler finder sted snarest derefter.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Kontaktperson
    Birgit Haahr
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    34018
  • Quick-nr.
    422712
  • Indrykningsdato
    22-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Kontaktperson
    Birgit Haahr
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    34018
  • Quick-nr.
    422712
  • Indrykningsdato
    22-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.