Region Syddanmark

Region Syddanmark

Vestre Engvej 51 B, 7100 Vejle

Specialpsykolog til Afdeling for Traume- og Torturoverlevere i Vejle

Nyoprettet specialpsykologstilling til besættelse 1. april 2022 eller efter aftale.

Har du lyst til at arbejde med udredning og behandling af traumatiserede flygtninge i en afdeling med høj faglighed? Er du interesseret i psykotraumatologi og transkulturel psykiatri og trives du som professionel med en uformel omgangstone og med tværfagligt samarbejde? Så er denne stilling måske noget for dig.

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) udreder og behandler flygtninge og danske veteraner med PTSD. Stillingen er knyttet til udredning og behandling af flygtninge- indvandrermålgruppen. På sigt imødeser vi, at afdelingens målgruppe tillige vil omfatte personer med tjenesterelateret PTSD, hvilket også kan blive en del af den målgruppe, du skal arbejde med.

Du er specialpsykolog i psykiatri med bred erfaring inden for psykopatologisk udredning og diagnostik. Du er fagligt stærk og formår at planlægge egne udrednings- og behandlingsforløb.

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Psykopatologisk diagnostisk udredning 
  • Psykologisk behandling
  • At indgå i afdelingens visitator-team
  • Koordinering af patientforløb med fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Du vil i samarbejde med ambulatoriets behandlingsansvarlige overlæge have ansvaret for at vores patienter udredes og beskrives diagnostisk, og for at patienterne tilbydes relevant behandling.
Du vil lede ambulatoriets tværfaglige kliniske konferencer i samarbejde med den behandlingsansvarlige overlæge.
Du vil medvirke til at sikre en bæredygtig drift i samarbejde med funktionsleder og den behandlingsansvarlige overlæge. Samt medvirke til sikring af løbende forbedringer i kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i det samlede patientforløb, herunder ved hjælp af Den Syddanske Forbedringsmodel.
Du vil deltage i udviklings- og forskningsprojekter med fokus på indsatsen i relation til behandling af patienter med psykopatologiske tilstande. Blandt andet i samarbejde med ATT’s forskningsleder som er lektor i psykologi ved SDU.

Vi ønsker af dig, at

  • Du er erfaren i brugen af PSE og andre semistrukturerede interviews og kan lære din viden fra dig til andre
  • Du har gode samarbejds- og formidlingsevner
  • Du vil kunne tilbyde supervision til såvel interne som eksterne fagkolleger
  • Du har gennemført uddannelsesforløb til specialpsykolog i psykiatri eller har ved meritvurdering opnået ret til at betegne dig specialpsykolog.

Vi tilbyder:

  • Ekstern monofaglig og tværfaglig supervision
  • Gode muligheder for relevant kompetenceudvikling
  • Mentorordning for nyansatte
  • Mulighed for at indgå i et kollegialt miljø præget af humor, uhøjtidelighed og høj faglighed
  • En velfungerende afdeling der lægger vægt på trivsel og godt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for flekstid
  • Monofaglig forankring i en velfungerende psykologgruppe med gode muligheder for sparring og psykologfaglig udvikling.

Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og høje følelsesmæssige krav i det kliniske arbejde, og vi arbejder med løbende at forebygge uhensigtsmæssige konsekvenser af disse.

Yderligere oplysninger om stillingen

Stillingen er på fuld tid, og tiltrædelse er 1. april eller efter aftale.

Søg jobbet på job.regionsyddanmark.dk under jobnummer 218889. Sidste frist for ansøgning er torsdag den 3. februar.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 10. februar. Samtalerne holdes på ATT, Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51B, 3. sal, 7100 Vejle.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Psykologforening.

Det bemærkes, at Region Syddanmark anvender prøvetid, med mindre du kommer fra en lignende stilling i regionen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder, specialpsykolog Janus Staffe på tlf.: 2332 9255 eller psykolog og tillidsrepræsentant Patrick Dieckmeyer på tlf.: 9944 4653.

Du kan finde mere information om afdelingen og om psykiatrien i Region Syddanmark på www.traumeogtorturoverlevere.dk og www.psykiatrienisyddanmark.dk.

 

ATT er en selvstændig ambulant afdeling i Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark. Vores opgave er specialiseret udredning og behandling af flygtninge med kompleks PTSD samt højt specialiseret funktion for behandling af veteraner med PTSD i samarbejde med Psykiatrisk afdeling, OUH.

Vi er en velfungerende afdeling, der er delt på to matrikler i hhv. Odense og Vejle med samlet omkring 60 medarbejdere. Afdelingen er organiseret i teams, herunder fire tværfaglige teams der varetager udredning og behandling, og som består af overlæge, psykologer, fysioterapeuter, sygeplejersker og socialrådgivere samt faglig forankring i en psykologgruppe bestående af 16 psykologer. Afdelingen er præget af høj faglighed, ønske om udvikling af nye udrednings- og behandlingstiltag, stabilitet og høj grad af social kapital og trivsel.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Tinna Lund Jensen
  • Adresse
    Vestre Engvej 51 B, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    218889
  • Quick-nr.
    423028
  • Indrykningsdato
    30-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    03-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    Vestre Engvej 51 B, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Tinna Lund Jensen
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    218889
  • Quick-nr.
    423028
  • Indrykningsdato
    30-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    03-02-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.