Region Nordjylland

Socialmedicinsk Enhed

Havrevangen 1, 9000 Aalborg

2-4 psykologer eller personer med socialfaglig uddannelse og med kognitiv efteruddannelse

2-4 psykologer eller personer med socialfaglig uddannelse og med kognitiv efteruddannelse søges til 2-årige stillinger (enten 37 t/uge eller 18,5 t/uge) som Care Manager på Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland, projekt IBBU

Socialmedicinsk Enhed søger Care Managere til et banebrydende udviklingsprojekt, der er støttet af midler fra den A.P. Møllerske Støttefond.

Om projekt IBBU (Integreret Behandlings- og Beskæftigelsesindsats for Unge med lettere psykiske lidelser):
IBBU er en integreret sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet indsats til sygemeldte unge med depression, angst og stress. Formålet er at få den unge godt i gang med – eller fastholdt i - enten uddannelse eller arbejde.

IBBU-udviklingsprojektet er støttet af den A.P. Møllerske Støttefond og foregår i et samarbejde mellem Socialmedicinsk Enhed/Region Nordjylland, Jammerbugt Kommune (Brovst), Vesthimmerland Kommune (Aars), Morsø Kommune (Nykøbing) og Thisted Kommune (Thisted) samt rådgivningsfirmaet DISCUS. IBBU projektet løber fra den 1. marts 2022 til 28. februar 2024.

Opgaven:
Som Care Manager vil du være ansat på Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital, men vil skulle arbejde i et integreret team med de unges nærmeste rådgivere/ungerådgivere i kommunalt regi.
Care Managerens sundhedsfaglige indsats omfatter både udredning og behandling med kognitiv adfærdsterapi og stress coaching af unge med depression, angst og stress. Care Managere superviseres af psykolog og speciallæge i psykiatri om udredning og behandling.
Care manageren vil i den integrerede beskæftigelses- og sundhedsfaglige indsats indgå i et fast tværfagligt team i jobcentret, som også omfatter specialistpsykologen, den kommunale teamleder samt de unges primære kontaktpersoner/ungerådgivere.


Arbejdsopgaver:
  • Udrede unge i forhold til, om de opfylder kriterierne for enten depression, angst eller stress
  • Iværksætte samtalebehandling, kognitiv terapi eller stress coaching og psykoedukation af de unge, samt aktiv monitorering og revurdering af den unge gennem behandlingsforløbet
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med beskæftigelseskonsulenter og psykolog
  • Koordinere med praktiserende læger og kommunalt ansatte, når det er nødvendigt
Kvalifikationer:
  • Relevant sundhedsfaglig eller socialfaglig uddannelse, f.eks. psykolog, sygeplejerske, ergoterapeut, socialrådgiver,
  • Godkendt kognitiv uddannelse på minimum 1 år vil være en fordel
  • Behandlingserfaring med borgere/patienter med angst- og depressionstilstande eller anden relevant erfaring fra psykiatrien
  • Kendskab til arbejdet med unge vil være en fordel
  • Kendskab til sundhedspædagogik og recovery-principperne vil være en fordel
  • Gode samarbejdsevner og evner at indgå i tværfagligt samarbejde
  • Et stort fagligt engagement og lyst til at være aktiv deltager i implementeringen af et nyt tilbud
Vi tilbyder:
  • Et spændende, lærerigt, meningsfuldt arbejde inden for et nyt område, der stadig har pionerstatus
  • Gode engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø
  • Kvalificering til at arbejde med manualiseret kognitiv adfærdsterapi og stressbehandling samt kvalificering til at foretage udredninger
  • Supervision og tæt samarbejde med erfaren psykolog
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingerne er til besættelse pr. 1. marts 2022 frem til 28. februar 2024. Arbejdstiden er enten 18½ time eller 37 timer om ugen.


Du er ansat i Socialmedicinsk Enhed, men arbejdspladsen vil være i jobcentret i de enkelte kommuner.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Send ansøgning vedlagt CV og dokumentation for uddannelse senest 24.01.2022


Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 26.01.2022

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ledende psykolog Dorte Schou Iversen eller ledende overlæge Marianne Rudbeck på telefon 97 66 41 40 eller mail: socialmedicin@rn.dk.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Allis Hede Ditlefsen
  • Adresse
    Havrevangen 1, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    12399
  • Quick-nr.
    423537
  • Indrykningsdato
    07-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Adresse
    Havrevangen 1, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Allis Hede Ditlefsen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    12399
  • Quick-nr.
    423537
  • Indrykningsdato
    07-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.