To psykologer til Ambulatorium for spæd- og småbørn i Glostrup
Der er tale om en fast stilling i det forebyggende udgående team og et 1-årigt vikariat i dagafsnittet.
Om Ambulatoriet for spæd- og småbørn, B290
VI varetager undersøgelse og behandling af 0-3 -årige psykisk syge børn og består af et dagafsnit med 6 pladser til udredning og behandling af spæd- og småbørn. Herudover varetager vi ambulant udredning og behandling af børn i alderen 0-3 år med spiseforstyrrelser samt udredning af børn med neuropsykiatriske vanskeligheder.
Desuden varetager vi forebyggende indsats målrettet børn af forældre med psykiatrisk sygdom. Den forebyggende indsats startes allerede i graviditeten og børnene kan følges til de er 2 år gamle. Den teoretiske ramme for udredning og behandling i B290 baseres på en psykodynamisk forståelse af barnet, udvikling af psykopatologi og betydningen af relationen til forælderen.
I ambulatoriet arbejder vi aktivt med forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier. Vi vægter det tværfaglige samarbejde meget højt, både i forhold til det enkelte barn/familien og i forhold til struktur og organisering af opgaver i afsnittet.
Vi arbejder med udvikling og sikring af et godt arbejdsmiljø.
Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Den fast stilling er knyttet til det forebyggende udgående team samt udredning af børn med autisme spektrum forstyrrelser. Arbejdet består overvejende af hjemmebesøg med henblik på forebyggende samtaler med kommende og nuværende forældre med behandlingskrævende psykisk sygdom. Omdrejningspunktet er at sikre det lille barns trivsel og udvikling.
Arbejdsopgaverne:
- Samtaler med forældrene med fokus på prænatal tilknytning og det kommende forældreskab.
- Vejledning ift. forældrerollen.
- Psykoedukation om betydningen af forældres sårbarhed i samspillet med det lille barn og at leve med psykisk sygdom og samtidig skulle tage vare på det lille barns behov.
- Kortere terapeutiske forløb med forældrene ift. forældrerollen.
- Tværfagligt samarbejde med kommuner, fødesteder, sundhedsplejerske, voksepsykiatri mv.
Vikariatet på et år er knyttet til dagafsnittet samt udredning af børn med autisme spektrum forstyrrelser. Børn i dagafsnittet udredes og behandles for svære reguleringsforstyrrelser inkl. spiseforstyrrelse, neuropsykiatriske forstyrrelser samt relationsforstyrrelser. Familierne er indlagt i dagafsnittet fra 4 uger til flere måneder.
Arbejdsopgaverne:
- Veksler mellem udredning og behandling af børn 0-3 år med komplekse småbørnspsykiatriske vanskeligheder.
- Psykologiske undersøgelser og observation af barnet.
- Kliniske undersøgelser og observation af forældre-barn relation både på egne forløb og som undersøgere for andre.
- En stor del af arbejdet i B290 omfatter behandlingsopgaver.
- Ugentlige miljøsamtaler med forældre og den miljøterapeutiske kontaktperson.
- Kortere terapeutiske forløb med forældrene i forhold til forståelse af barnets vanskeligheder/forældrerollen.
Generelt for begge stillinger
Forældrene er aktive samarbejdspartnere og behandlingen af børnene foregår altid via forældrene.
Psykologerne indgår i et tværfagligt team under ledelse af overlæge og afdelingssygeplejerske.
Udredningen og behandlingen i dagafsnittet vil altid foregå i et tæt tværfagligt og et tæt tværsektorielt samarbejde. Vi udreder og diagnosticerer både ud fra D-C 0-5 og ICD 10.
Vi forventer
- Du er autoriseret psykolog.
- Gerne erfaring med undersøgelse af spæd- og småbørn.
- Gerne kendskab til eller erfaring fra voksenpsykiatri samt erfaring med psykoterapi.
- Kendskab til psykologisk undersøgelse med Bailey-III vil være en fordel.
Løn og vilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling og et 1-årigt vikariatet.
Begge stillinger ønskes besat snarest muligt.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Helle Roesbjerg på helle.roesbjerg@regionh.dk , 24 65 90 87 eller specialpsykolog Anette Maria Pilegaard på anette.maria.pilegaard@regionh.dk.
Søg en af stillingerne
Ansøgning med CV, autorisationsbevis og kandidatbevis uploades via linket på siden senest den 20. januar 2022.
Vi forventer at afholde samtaler den 26. januar 2022.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Anette Maria Pilegaard - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
237903 - Quick-nr.
423590 - Indrykningsdato
07-01-2022 -
Ansøgningsfrist
20-01-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Primærbehandler til vores engagerede OPUS team på Amager! - Fast stilling eller 10 mdr. vikariat
Region Hovedstadens Psykiatri | Kristineberg 3, 2100 København Ø
PsykologOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
07-04-2024 -
Psykolog til Psykiatrisk Center Bornholm
Region Hovedstadens Psykiatri | Helsevej 3, 3700 Rønne
PsykologOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Fagligt velfunderet psykolog til velfungerende skolebørns-ambulatorium
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
PsykologOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
10-04-2024 -
Specialpsykolog med interesse for både almenpsykiatriske og retspsykiatriske patienter søges
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
18-03-2024Ansøgningsfrist
05-04-2024 -
Psykolog til Psykiatrisk Ambulatorium 2022’s afsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
PsykologOpslået
05-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024