Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev

Bioanalytiker til Immunlaboratoriet/flowcytometri, Afdeling for Patologi, Herlev Hospital

Vi søger en ny kollega til en fast stilling i vores velfungerende immunlaboratorie, hvor samarbejde og tillid til hinanden er i højsæde. Du skal være uddannet bioanalytiker og du må meget gerne have erfaring inden for patologispecialet og immunhistokemi (IHC), oplæring vil dog finde sted.

I starten af 2022 skal vi udføre en ny spændende opgave, flowcytometri, som tidligere har ligget i hæmatologilaboratoriet, der nu flytter til Rigshospitalet. Vi skal i første omgang udføre laboratoriearbejdet, analyse og tolkning af resultaterne vil være en konsulentopgave. Har du erfaring med flowcytometri kan det blive en del af dine arbejdsopgaver.

Immunlaboratoriet varetager alle ekstrabestillinger i afdelingen, farvning og kvalitetssikring af immunhistokemiske undersøgelser (den daglige diagnostik og projektopgaver). 

Laboratoriet har en høj produktion med ca. 120.000 IHC-farvninger pr. år. Vores hovedproduktion foregår på Dako Omnis, derudover benytter vi Ventana Benchmark Ultra og en enkelt Austostainer Link48. Der vil desuden være opgaver i tilknytning til histologilaboratoriet.

Patologiafdelingen er karakteriseret af høj dynamik og aktivitet i hverdagen, hvor medarbejderen oplever medindflydelse i opgaveløsningen. Afdelingen har stort fokus på den teknologiske udvikling inden for faget og har implementeret mange nye teknikker. Afdelingen er forskningsaktiv. Der er cirka 140 ansatte i afdelingen, heraf cirka 80 bioanalytikere. Afdelingen modtager vævs- og celleprøver fra Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospitaler samt fra speciallægepraksis i Regionen.  

Vi søger en bioanalytiker som

  • Har interesse for immunhistokemi/flowcytometri/histologi, gerne med erfaring inden for disse områder
  • Er selvstændig og har gode samarbejdsevner
  • Er fleksibel og ansvarsbevidst med fokus på faglig kvalitet til gavn for patienterne
  • Har flair for teknisk udstyr
  • Har sans for orden og systematik
  • Har lyst til positivt at præge din arbejdsplads

Vi tilbyder

  • Et job med fokus på optimal behandling af den enkelte patient
  • Et godt fagligt og socialt miljø med gode og aktive kollegaer
  • Et job med udviklingsmuligheder inden for de forskellige laboratoriefaglige områder i afdelingen
  • En god introduktionsperiode med grundig oplæring

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse den 1. marts 2022 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til

Ledende overbioanalytiker Mai-Britt Naumann Pedersen på telefon 3868 2720 eller

Afdelingsbioanalytiker Dorte Skriver-Jensen på telefon 3868 9150  

Ansøgningsfrist

Send ansøgning og CV via nedenstående link senest:

Søndag d. 30. januar 2022  

Samtaler forventes afholdt i slutningen af uge 5 og uge 6

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Mai-Britt Naumann Pedersen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    237982
  • Quick-nr.
    423676
  • Indrykningsdato
    10-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Mai-Britt Naumann Pedersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    237982
  • Quick-nr.
    423676
  • Indrykningsdato
    10-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.