Bioanalytiker og laborant: Kom til Nord – hvor det gode arbejdsmiljø gror
Vi søger to bioanalytikere og/eller laboranter til ledige stillinger til vores Hæmatologi Laboratorie, Nordsjællands Hospital i Hillerød.
Vil du være med til at præge dagligdagen og udviklingen af vores afdeling fremover? Kan du håndtere det uforudsigelige og ofte hektiske miljø, som opleves på et akuthospital? Har du lyst til at blive en del af vores professionelle team med godt samarbejde, hjælpsomhed og også plads til et godt grin?
Så er det lige dig, vi leder efter. Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt.
Om dig
Du er uddannet bioanalytiker eller laborant med autorisation – også gerne nyuddannet.
Du er ansvarsfuld og ambitiøs og har en positiv tilgang til dine opgaver. Du er god til at samarbejde med dine kollegaer fra Klinisk Biokemisk Afdeling og ligeledes med andre faggrupper fra de kliniske afdelinger.
- Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig i dit arbejde
- Du er nærværende og imødekommende og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
- Du er indstillet på at deltage i et fast vagtrul fordelt på dag, aften og nattevagter.
Om jobbet
Vores kerneopgave er at levere hurtige analysesvar på rette tid og til rette patient. Vi forsøger til stadighed at optimere de daglige driftsopgaver, så vi hele tiden medvirker til smidigere og hurtigere patientforløb til gavn for både den enkelte patient.
I hæmatologilaboratoriet vil du blive oplært ved Sysmex, Tosoh, ABL, Kone og Cobas. På sigt er der mulighed for at blive oplært i differentialtælling, spermaanalyser samt prøvehåndtering.
Din dag kan starte med prøvetagning på morgenrunden, hvor du tager blodprøver på patienter i de kliniske afdelinger. Når morgenens blodprøver er taget, går turen retur til laboratoriet, hvor du betjener afdelingens udstyr og laver dine analyser og øvrige kvalitetsopgaver. Du kommer også til at deltage i bemanding af vores ambulatorie. Vagter kører efter et fast rul, men der er heldigvis mulighed for at bytte, så arbejdslivet kan tilpasses dit fritids- og familieliv.
Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er organiseret i syv afsnit – seks i Hillerød og ét i Frederikssund. Hvert afsnit har tilknyttet en afdelingsbioanalytiker og nogle specifikke faglige områder. Blodprøvetagning og EKG-optagelse er en vigtig og naturlig del af bioanalytikernes funktion i alle afsnit.
Vi har forskellige tilbud til afdelingens medarbejdere – fx har vi en fælles løbeklub, hyggelige krea-eftermiddage, lidt fælles motion i den travle hverdag og forskellige årligt tilbagevendende begivenheder som julefrokost, sommerfest og fælles cykeltur.
Når du bliver ansat i Klinisk Biokemisk Afdeling, vil du følge et fast introprogram, hvor du i løbet af din første tid hos os vil blive introduceret til dine kollegaer, afdelingen, hospitalet og de forskellige opgaver i dit afsnit.
Om Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er en af Region Hovedstadens største klinisk biokemiske afdelinger. Vi varetager biokemiske analyser for Region Hovedstaden i Planlægningsområde Nord, og vi har adresser både i Hillerød, Frederikssund og Helsingør.
Desuden huser vi CEK (Central Enhed for Kvalitetssikring af praksissektoren på laboratorieområdet) og analyserer prøver fra de praktiserende læger i hele Nordsjælland.
Samlet har vi 1 mio. patientkontakter, udfører 12 mio. analyser om året og beskæftiger lige nu ca. 280 medarbejdere.
Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om de ledige stillinger, er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker for HæmatologiLab Birgit Krindel Beyer, birgit.krindel.beyer@regionh.dk / 20 15 85 23.
Ansøgningsfristen er onsdag den 26. januar 2022. Vi afholder samtaler løbende – og vil også ansætte løbende.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.
Vi glæder os til at høre fra dig. Du er også velkommen til at komme forbi og se vores laboratorie.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Birgit Krindel Beyer - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
237990 - Quick-nr.
423702 - Indrykningsdato
10-01-2022 -
Ansøgningsfrist
26-01-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Bioanalytiker/Sygeplejerske til Billeddiagnostisk Afdeling, Klinisk Fysiologisk afsnit på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
BioanalytikerOpslået
06-03-2024Ansøgningsfrist
10-04-2024 -
Vil du gøre en forskel for behandling af kræftpatienter?
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
20-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Bioanalytiker/radiograf med interesse for nuklearmedicin
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
BioanalytikerOpslået
20-03-2024Ansøgningsfrist
26-04-2024 -
Bioanalytikerunderviser til Klinisk Biokemisk Afdeling
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
BioanalytikerOpslået
29-02-2024Ansøgningsfrist
21-04-2024 -
Bioanalytikere til Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center | Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024