Bioanalytiker søges til Transplantationsimmunologi ved Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital
Kan du spejle dig i værdier som tværfaglighed, udvikling, gensidig respekt og et højt fagligt niveau, vil vi gerne se en ansøgning fra dig. Vi vægter faglighed og det professionelle samarbejde lige højt.Vi søger en dedikeret bioanalytiker med gode faglige kvalifikationer og samarbejdsevner til et vikariat i perioden 1. marts 2022 til 28. februar 2023, med mulighed for forlængelse eller fast stilling.
Tiltrædelse pr. 1. marts 2022 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge og kan på sigt indeholde vagtforpligtigelse.
Om afsnittet
Afsnittet Transplantationsimmunologi er en del af Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital og er inddelt i områderne serologi og immunologisk genetik. Hovedopgaverne i afsnittet består i at foretage udredning forud for transplantation med solide organer og stamceller, immunologisk rejektionsdiagnostik, samt vævstype-analyser på patienter med mistænkt HLA-associeret sygdomme som cøliaki. Desuden varetager afsnittet stamcelledonorforløb samt administration af det Danske Stamcelledonor Register Vest.
Vi er et højtspecialiseret laboratorium som understøtter patientdiagnostik og behandling i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger. Vi er også i konstant udvikling med ønske om at forblive førende inden for vores speciale og er derfor i tæt kontakt med producenter ift. udvikling af morgendagens løsninger og har egne forskningsprojekter. Vi er et European Federation for Immunogenetics (EFI) og DANAK akkrediteret laboratorium, hvilket sætter høje krav til kvalitet og standardisering.
I serologi området udføres der en række cellulære analyser mhp. at klarlægge, hvorvidt en patient har donorspecifikke antistoffer.
Primære arbejdsopgaver vil inkludere
- udførelse af afsnitsrelevante analyser, heriblandt
- antistofscreentest
- komplement analyse
- lymfocytotoksisk crossmatch
- prøvemodtagelse
- vedligehold
- deltagelse i implementering af nye tiltag samt validering
- interaktion med bioanalytikere, sekretærer, læger og akademikere.
- HLA antistofbestemmelse
- Stamcelledonor koordinering
Vi ønsker en kollega, som
- har interesse for immunologi og gerne erfaring inden for specialet
- har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- er udviklingsorienteret og klar til at tage ansvar for egen personlig og faglig udvikling
- kan bevare overblikket i pressede situationer og som er vant til at planlægge, koordinere og prioritere opgaver
- er fleksibel og ansvarsbevidst med fokus på faglig kvalitet
- er serviceorienteret og medvirker aktivt til et godt, tværfagligt samarbejde i hele organisationen
- har humoristisk sans samt et godt og smittende humør.
Afdelingen tilbyder et job med
- mulighed for personlig og faglig udvikling
- god kollegial sparring
- introduktion og oplæring
- en afvekslende og travl hverdag med faglige udfordringer
- mulighed for at blive en del af en velfungerende afdeling med kompetente og engagerede kolleger
- et godt arbejdsmiljø, hvor vi skaber resultater gennem samarbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. Tjenestesteder hos Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital vil være Palle Juul-Jensens Boulevard 99 og Olof Palmes Allé 38, 8200 Aarhus N.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afsnitsleder Nicklas Heine Staunstrup tlf. 21254338, e-mail: nickst@rm.dk
Har du lyst, og kan du indfri ovennævnte, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelsesforhold. Ansøgningen fremsendes elektronisk via nedenstående link.
Ansøgningsfrist er den 11. februar 2022.
Der vil blive gennemført ansættelsessamtaler i uge 8.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Nicklas Heine Staunstrup - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2022 - Regionens jobnr.
34264 - Quick-nr.
423792 - Indrykningsdato
11-01-2022 -
Ansøgningsfrist
11-02-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×