Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Vågn op! – søg arbejde hos os

Grundet udvikling og opnormering søger opvågningsafsnit POTA 2042 i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet 2-3 nye sygeplejerskekollegaer til fastansættelse, 32-37 t/uge pr. 1. februar 2022 – eller efter nærmere aftale.

I POTA har vi 16 opvågningspladser, hvor vi over døgnet modtager både børn og voksne, som har fået foretaget elektiv eller akut kirurgi. Sammen med os får du en arbejdsdag præget af udfordrende sygepleje til den kirurgiske patient, temposkift, patientflow og et solidt tværfagligt samarbejde med anæstesipersonale, kirurger og stamafdelinger.

Vi modtager primært abdominal-, urolog- og karkirurgiske patienter, som har fået foretaget højt specialiserede operationer – herunder både aortaaneurismer og organtransplantationer. Derud over modtager vi traumepatienter til opvågning, og som noget nyt samarbejder vi også om de gode opvågningsforløb for udvalgte gynækologiske patienter.

I POTA arbejder vi altså med en bred vifte af patientkategorier – og det er vi stolte af!

Vores alsidige patientkategorier kræver også, at vi kontinuerligt forholder os konstruktivt og nysgerrigt til vores opvågningssygepleje. Derfor prioriterer vi tid til undervisning, udvikling og implementering af tiltag, som alle skal bidrage til den optimale sygepleje omkring vores opvågningspatienter i POTA.

Vi har blandt andet arbejdet med udvikling af den postoperative smertetilsynsfunktion til patienter i behandling med epiduralt smertekateter, og vi deltager organisatorisk i præoptimering og klargøring af vores patienter til operation.

POTA er desuden et attraktivt praktiksted for kursister fra intensiv- og anæstesiuddannelserne, ambulanceredder uddannelsen og ligeledes sygeplejestuderende på de sene semestre.

Vi kan tilbyde dig:

  • Skræddersyet oplæringsforløb med hensyntagen til, om du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske 
  • Teoretisk undervisning i bl.a. specialiseret smerte- og væskebehandling, EKG, diabetes og de kirurgiske specialer
  • Tæt samarbejde med anæstesilæger og supervision af erfarne sygeplejekollegaer
  • Godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og god omgangstone
  • Specialsygepleje i rivende udvikling og med muligheder for faglig udvikling
  • Positive, aktive og engagerede kollegaer, som lægger vægt på udvikling og nytænkning
  • Løbende undervisning og deltagelse i udviklingsprojekter på tværs af afdelinger

Du har:

  • Gennemgået sygeplejerskeuddannelsen
  • Lyst til at lære opvågningsspecialet
  • En positiv indstilling til en varieret arbejdsdag

Du er:

  • God til at samarbejde, bevare overblikket og prioritere i akutte situationer
  • Analyserende, konstruktiv og handlingsorienteret
  • Fleksibel og møder glad på arbejde

Ønsker du flere oplysninger, at du altid velkommen til at:

  • Orientere dig om din mulige nye arbejdsplads på Anæstesi- og Operationsklinikkens hjemmeside klik ind her.
  • Komme på besøg, se vores afdeling og få en snak med sygeplejerskerne, der arbejder her.
  • Ringe eller skrive til Afdelingssygeplejerske Lene Doktor (35450480 / lene.doktor@regionh.dk) eller hAfdelingssygeplejerske Astrid Weltzer (35459772 / astrid.weltzer@rgeionh.dk)

Ansøgningsfrist onsdag d. 19. januar 2022.

Ansættelsessamtaler: uge 3/4 og løbende efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Lene Doktor
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236841
  • Quick-nr.
    423965
  • Indrykningsdato
    30-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lene Doktor
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236841
  • Quick-nr.
    423965
  • Indrykningsdato
    30-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.