Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Interventionsafsnittet på Afdeling for Røntgen og Skanning, Blegdamsvej søger radiograf

Afdeling for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet Blegdamsvej, søger radiograf i en fast stilling i gennemsnit 37 timer/uge til vores interventionsafsnit, ansættelse 1.april eller efter aftale.

Vores speciale er interventionsradiologi. Vi arbejder i et internationalt miljø, i tæt samarbejde med radiologer, hvor vi undersøger og behandler patienter i alle aldersgrupper. Vores anatomiske arbejdsområde er alle kar (arterier/vener) fra halsen og ned (minus hjertet) samt lever og galdegange. Vi assisterer til interventioner i kar og lever/galdegange. Vi drager omsorg for patienten den tid behandlingerne tager. Vi er yderst specialiserede, da nogle behandlinger kun udføres hos os. Mange af vores patienter er akutte, det skaber en uforudsigelig og spændende hverdag. Vi indgår i et vagtteam med resten af Afdeling for Røntgen og Skanning om aftenen og i weekender/helligdage. Vi vedligeholder vores vagtkompetencer i knogle/thorax/stue funktionerne. Vi dækker døgnet med 2 radiografer alle ugens dage. Om natten er vi på tilkald fra hjemmet. Oplæring til specialet gives.

Til efteråret udvides afdelingen med endnu et højteknologisk angiografiudstyr. For nuværende arbejder vi i 4 undersøgelses/behandlingsrum. 2 i egen afdeling (Philips Allura Biplane og Toshiba Infinix) 1 hybridstue i samarbejde med operationsgangen (Philips Allura) og 1 i traumecenteret (Phillips Allura) Vi er 13 radiografer, 1 sygehjælper og 1 afdelingsradiograf.

Stillingen ønskes besat af en radiograf der er/har:

  • Interesse for og gerne erfaring med interventionsradiologi
  • Fagligt engagement, selvstændighed og fleksibilitet
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Team-player
  • Lyst til at arbejde i et tværfagligt team og aktivt bidrage til kompetent og omsorgsfuld patientbehandling
  • En positiv livsindstilling og godt humør

Det vi godt kan lide ved vores arbejde:

  • En travl, udfordrende og uforudsigelig hverdag
  • Et indholdsrigt arbejde som har stor betydning for den enkelte patient
  • Et godt tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper i afdelingen
  • Et speciale i udvikling
  • Et uhøjtideligt miljø

Da vi arbejder i gennemlysning, kræver jobbet at du kan holde til at bære blyforklæde mange timer dagligt. Vi er undervisningssted for radiografstuderende og alle radiografer deltager i den praktiske undervisning af de studerende.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. DSR og Danske Regioner.

Vil du vide mere om stillingen, eller har lyst til at komme på besøg hos os, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsradiograf Birgitte Andresen på tlf.nr. 35458588.

Ansøgningsfrist 10. februar. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Birgitte Andresen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    238227
  • Quick-nr.
    424223
  • Indrykningsdato
    18-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Birgitte Andresen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    238227
  • Quick-nr.
    424223
  • Indrykningsdato
    18-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.