Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

På kirurgisk afdeling, SLB Kolding, opslås 2 introduktionsstillinger i kirurgi til besættelse per 1. marts 2022

Vi søger kirurgisk interesserede læger til introduktionsstillinger i kirurgi.

Du er fuld af gåpåmod, kompetent og opsøgende.

 

Som Introduktionslæge indplaceres du i døgndækket mellemvagtslag med gode muligheder for supervision af

tilstedeværende bagvagt hele døgnet. Afdelingen har stort fokus på uddannelse og du vil få mulighed for

deltagelse i de akutte operationer døgnet rundt samtidig med at oplæring i den elektive kirurgi prioriteres.

 

Du vil blive indplaceret i fokuserede ophold af fire ugers varighed i hvert af vores teams i løbet af det første halve års ansættelse.

Dit hovedansættelsessted vil være Kolding.

 

Som ny introduktionslæge tilbyder Organkirurgi, Kolding dig:

Et godt introduktionsprogram med fokus på både teori og praksis. Vi tilstræber at de første 2 uger er vagtfri.

Indplacering mellemvagtsrul med gode muligheder for supervision af tilstedeværende speciallæge.
   Som introduktionslæge danner du hele døgnet team i FAM med for- og bagvagten eller med overlægen på operationsgangen.

Prioriterede forløb i vores fire teams med dagkirurgi og ambulant aktivitet med henblik på deltagelse i af elektive procedurer samt oplæring i gastro- og koloskopi.

Alle dagsfunktioner, så som stuegang og ambulatorie er superviseret af tilstedeværende speciallæge.

Obligatorisk grisekursus med træning i laparoskopisk og åben kirurgi. Herudover laparoskopi og endoskopisimulator kursus.

Individuel uddannelsesplan med udgangspunkt i dine kompetencer. Vores mål er at gøre dig klar til at ansøge og få hoveduddannelsesstilling efterfølgende.

Afdelingen råder over eget læringscenter med bl.a. endoskopisimulator, laparoskopisimulator, Black box og træningsstationer til suturering m.m.

 

De organkirurgiske afdelinger i Kolding og Vejle varetager i fællesskab udredning og behandling af kirurgiske sygdomme hos borgere fra Sygehus Lillebælts optageområde.

 

Kolding sygehus er et af regionens akutsygehuse og modtager de akutte kirurgiske patienter fra hele optageområdet, på ca. 330.000 borgere. Organkirurgi, Kolding har som følge heraf,

stort fokus på akut kirurgi med spændende muligheder for oplæring af yngre kirurger. Afdelingen har endvidere den elektive øvre benigne kirurgi, det være sig hernie-, galde- og reflukskirurgi,

samt den benigne proktologi og colonkirurgi. Vi er center for benign robot-kirurgi. Derudover er der også en stor endoskopisk aktivitet (herunder udredning for gastrointestinal cancer) med

over 6000 procedurer årligt. 

Vejle Sygehus er kræft og speciallistsygehuset, og Organkirurgi, Vejle varetager helt overvejende udredning og behandling af kræft med fokus på kolorektal- og mammacancer. Afdelingen har,

som følge heraf en stor endoskopisk aktivitet med op mod 7.000 skopier om året. Akutte patienter modtages kun i Vejle, hvis problemstillingen er tarmkræftrelateret.

Alle øvre skopier varetages i Kolding, - de højt specialiserede i samarbejde med Odense, mens Vejle udfører et større antal nedre skopier end Kolding.

Vagter og akut operationsaktivitet foregår i Kolding i lighed med dagtjeneste med fokus på benign og ambulant kirurgi. Som introduktionsreservelæge vil du særligt få glæde af det store flow af akutte

patienter og operationer i vagtarbejdet, hvilket hurtigt giver en god, bred klinisk erfaring.

 

Du har, hvis du har lyst og overskud, mulighed for at blive tilknyttet et forskningsprojekt via vores nyetablerede forskningsafd.

 

Lægegruppen består af KBU-læger, introduktionslæger, hoveduddannelseslæger og speciallæger i kirurgi, samt varierende uddannelseslæger til gynækologi/obstetrik, almen praksis, akut medicin og

plastik kirurgi.

Afdelingen har en uformel tone, hvor der sættes pris på humor. Der er et godt interkollegialt samarbejde, og altid mulighed for hjælp og supervision ved behov.

 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for yngre læger.

 

Ansøgningsfrist d. 25.01.2022 med samtaler d. 27.01 .22 om eftermiddagen.

 

Har du nogen spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Uddannelsesansvarlig overlæge Søren Isak Abramsson 7636 0762 eller 2511 1932 eller mail: soren.isak.abramsson@rsyd.dk

For at vi kan give din ansøgning den bedste behandling, bedes du anvende knappen "søg stillingen".

Sygehus

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Lone Lage
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    6007-13-30i-02,6007-13-30i-06
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    219205
  • Quick-nr.
    424234
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Lone Lage
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    6007-13-30i-02,6007-13-30i-06
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    219205
  • Quick-nr.
    424234
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.