Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Italiensvej 1, opgang 1, 2300 København S

Bioanalytiker - er du vores nye kollega?

 

Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA) på Amager og Hvidovre Hospital, afsnit Amager søger en vagtgående bioanalytiker til et vikariat af ét års varighed. Stillingen er på 37 timer/uge og er til besættelse fra den 01-03-2022 eller snarest muligt derefter. Arbejdsstedet er på Amager Hospital.

Hvorfor skal du søge job på KBA på Amager Hospital?

Vi er en lille afdeling med ca. 50 ansatte, der kender hinanden rigtigt godt. Vi har det godt sammen og mange har været ansat i flere år. Det giver kompetente og dygtige kolleger, der er gode at sparre med.

Vi opfatter næsten os selv som en stor familie, der selvfølgelig meget gerne vil have nye familiemedlemmer. Det kunne være dig.

Vi har en bred alderssammensætning og mange forskellige interesser, der gør vores arbejdsmiljø alsidigt, dynamisk, hyggeligt og spændende.

Vi har det godt sammen både på arbejdet og i fritiden, og vi holder gerne en del sociale arrangementer.

Vores vagtbelastning er begrænset, og der er mange, der rigtigt gerne vil have vagter, så det er stort set aldrig et problem at komme af med sine vagter, hvis man har behov for det. Mange bytter vagter tit, så man kan stort set få de vagttyper, man ønsker.

Som udgangspunkt består vagterne af dag-, aften- og nattevagter alle ugens syv dage. De ligger i en fast rulleplan, så det er nemt at langtidsplanlægge. Der vil være weekendvagt ca. hver 4. weekend. 

Du bliver oplært i forskelligt analyseudstyr herunder Cobas 6000, Sysmex XN 1000, ACL TOP, ABL, NOVA8 og flere POCT-udstyr.

Der vil blive udarbejdet en individuel oplæringsplan, der er tilpasset de kompetencer, du kommer med. Som udgangspunkt vil du ikke få vagter de første 2-3 måneder, da oplæringen i en del af vagtudstyret, skal være gennemført først.

Lidt om os

KBA servicerer Amager Hospital og Psykiatrisk Center Amager med blodprøvetagning, EKG-optagelse, enkelte funktionsundersøgelser og analyse af blodprøver.

Vi har et stort blodprøveambulatorie med fastansat personale. Dog vil de vagtgående bioanalytikere også have dage, hvor de skal varetage opgaverne i ambulatoriet.  Blodprøveambulatoriet er en fælles funktion med fælles opgaver, som skal løses af hele afdelingen med forståelse for hinanden.

Vi har mange bioanalytikerstuderende, som vi skal sikre, får nogle gode og lærerige forløb i afdelingen – en opgave som vi prioriterer højt, og som vi ser som en spændende og udviklende del af vores arbejde.

Afdelingen er udviklingsorienteret og ser nye initiativer og omstruktureringer som spændende udfordringer. Det betyder også, at alle medarbejdere udviser stort gå på mod og tager et stort medansvar.

Vi fokuserer meget på kompetenceudvikling af hele medarbejdergruppen, hvilket vi forventer, du vil tage aktivt del i.

Afdelingen er akkrediteret efter ISO 15189 ved DANAK.

Hospitalet er røgfrit.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsleder Trine Jensen på mail trine.jensen.02@regionh.dk eller på tlf. 3862 8551/2152 8274.

Ansøgningsfristen er den 14-02-2022 kl. 12.00.  

Ansøgning og CV sendes via linket her på siden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Kontaktperson
    Trine Jensen
  • Adresse
    Italiensvej 1, opgang 1, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    238235
  • Quick-nr.
    424240
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Adresse
    Italiensvej 1, opgang 1, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Trine Jensen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    238235
  • Quick-nr.
    424240
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-02-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.