Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 138, 5000 Odense C

Ledende psykolog til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik OUH fra 1. marts eller efter aftale.

Ledende psykolog til Arbejds-og Miljømedicinsk Klinik OUH fra 1. marts 2022 eller efter aftale.

 

Er du specialist med Ph.d. grad og har lyst til udvikling med ledelse af et arbejdspsykologisk klinisk team og et psykologisk forskningsteam samt indgå i en ledergruppe bestående af en ledende lægesekretær og en ledende overlæge?

Har du interesse og ekspertise inden for almen klinisk udredning og særlig interesse for udvikling af PTSD-udredning inden for det arbejdspsykologiske område? Så er du måske vores nye kommende ledende psykolog.

Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik er en del af Odense Universitetshospital. Vi er en tværfaglig personalegruppe, der dels foretager udredning af ambulante patienter, dels udgør et universitetstilknyttet forskningsmiljø. 

Klinikkens hovedopgave er forebyggelse af erhvervsbetingede sygdomme gennem klinisk patientundersøgelse af enkeltpersoner, gruppeundersøgelser, rådgivning, formidling, undervisning og forskning. Klinikken modtager ambulante patienter henvist fra praktiserende læger og psykologer, fagforeninger og arbejdsmiljøorganisationen på virksomheder. Vi er et tværfagligt team med 1 ledende overlæge, 3 overlæger, 1 afdelingslæge, 2 yngre læger. 1 ledende psykolog, 8 psykologer, 3 projektansatte psykologer, 2 psykologstuderende samt et sekretariat med 1 ledende lægesekretær og 3 lægesekretærer og 1 forskningssekretær.

Om stillingen: Den ledende psykolog har en ledende, koordinerende, rådgivende og vejledende funktion i den kliniske del af vores opgaver og varetagelse af ledende funktioner i forhold til den Arbejdspsykologiske Forskningsenhed

Den ledende psykologs fagområde er sammenhænge mellem arbejdsmiljøfaktorer og stressrelaterede lidelser, herunder tilpasningsreaktion, angst og depression. Endvidere har afdelingen et velfunderet gruppebaseret stressbehandlingstilbud, hvor der anvendes kognitiv adfærdsterapi. Supervision samt faglig sparring indgår som en integreret del af det daglige arbejde i psykologgruppen.

Endeligt har vi en velfungerende Arbejdspsykologisk forskningsenhed som blandt andet har særligt fokus på forskning i psykotraumatologi.

Den ledende psykologs arbejde består af:

Fagligt ansvar for koordinering, visitering, klinisk psykologisk udredning og rådgivning af henviste patienter som har en arbejdspsykologisk problemstilling, herunder mulighed for virksomhedsbesøg med rådgivning om tilbagevenden efter sygdom. Gruppebaseret behandling af arbejdsrelateret stress på baggrund af et manualbaseret kognitivt behandlingsprogram. Formidling af arbejdspsykologisk viden i form af foredrag, undervisning, rådgivning og vejledning.

At formulere og implementere en overordnet forskningsstrategi for den arbejdspsykologiske forskningsenhed, i henhold til adelingens overordnede strategi for forskning, i samarbejde med den øvrige ledelse frem mod Nyt OUH.

Kvalifikationer: Cand.psych., opnået autorisation, specialist samt ph.d.-grad

Vi ser gerne, at du har:

  • Erfaring med ledelsesmæssigt ansvar for klinisk psykologisk udredning
  • Efteruddannelse i ledelse
  • Erfaring med formidling/undervisning gerne med fokus på integration mellem klinik og forskning
  • Erfaring med ledelse af teams og organisering og koordinering af forskningsindsats

Der lægges vægt på, at du brænder for at bruge dine kompetencer i et miljø, der vægter høj faglig kvalitet og værdsætter udvikling, at du kan tage faglige beslutninger og arbejde selvstændigt, men også har gode evner for at indgå i samarbejde på alle niveauer. 

Funktionsbeskrivelse for ledende psykolog og funktionsbeskrivelse for leder af den arbejdspsykologiske forskningsenhed:

https://infonet.regionsyddanmark.dk/?DokID=756901

https://infonet.regionsyddanmark.dk/?DokID=857601

Andre informationer kan hentes fra klinikkens hjemmeside: 

https://ouh.dk/til-patienter-og-parorende/odense/afdelinger/arbejds-og-miljomedicinsk-klinik

Ansøgningsfrist: mandag den 21. februar 2022. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og takstnævn.

Ansættelsessamtale: Torsdag den 24. februar 2022.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jesper Rasmussen på tlf. 6541 4990

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Lone Tolstrup
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 138, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ledende psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    219200
  • Quick-nr.
    424267
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 138, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Lone Tolstrup
  • Stillingstyper
    Ledende psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    219200
  • Quick-nr.
    424267
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.