Region Sjælland

Region Sjælland

Gl Ringstedvej 4B, 4300 Holbæk

Overlæge i arbejdsmedicin til Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus

Idet vi har fået frigivet nogle overlægetimer, har vi mulighed for at ansætte en overlæge på deltid 2-3 dage pr uge. Vi søger derfor en overlæge i arbejdsmedicin pr. 1. marts 2022 eller efter aftale.

Hvem er vi?

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus omfatter både arbejdsmedicin og socialmedicin i Region Sjælland. Du vil blive ansat i det arbejdsmedicinske ambulatorium, men du vil også få indblik i social/samfundsmedicinen, idet specialerne har tæt dagligt samarbejde med fælles lokaler, møder, konferencer og udviklingstiltag.

Afdelingen har ca. 50 ansatte, heraf 26 speciallæger inklusive den ledende overlæge, en professor i klinisk socialmedicin og to psykiatere samt psykologer, socialfaglig konsulent, sekretærer samt en forskergruppe. Vi har for tiden ansat 12 uddannelseslæger i arbejdsmedicin og samfundsmedicin.

Vi bor i en selvstændig bygning med gode kontorfaciliteter, hvor du vil få din egen faste arbejdsplads. Afdelingen ligger på sygehusområdet, ganske tæt på Holbæk Station.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi kan tilbyde en spændende stilling med mulighed for indflydelse samt faglig udvikling på en dejlig arbejdsplads med en god og uformel omgangstone og spændende arbejdsopgaver. Du vil få mulighed for at sætte dine faglige kvalifikationer i spil i en afdeling med velkvalificerede og engagerede medarbejdere.

Vi prioriter uddannelse og forskning højt og lægger vægt på at have et godt arbejds- og uddannelsesmiljø. Ud over de daglige patientopgaver er der også mulighed for at deltage i relevante kurser samt at medvirke i undervisnings- og udviklingsopgaver samt forskningsprojekter. Vores afdeling råder over en bred vifte af kompetencer inden for disse områder, hvor blandt andet en ”journal club” er højt prioriteret.

Der er tale om en vagtfri stilling. Vi prioriterer, at arbejdet kan hænge sammen med dit familie- og fritidsliv, og derfor er der mulighed for en vis fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Dine kvalifikationer

Vi forventer at du:

  • Er overlægekvalificeret speciallæge i arbejdsmedicin

  • Har erfaring med forskning, undervisning og formidling inden for det arbejds- og miljømedicinske område samt have gode kommunikative evner i mere bred forstand.

  • Er udviklingsorienteret og engageret

  • Har gode samarbejdsevner, herunder inden for det tværfaglige samarbejde.

  • Har interesse i og vilje til at deltage i forskning, faglig udvikling og kvalitetsudvikling.


Overlægen skal deltage i arbejdet i det arbejdsmedicinske ambulatorium.
Det forventes også at overlægen indgår i afdelingens faglige udvikling, herunder også fx  forskningsaktiviteter og i det tværfaglige samarbejde med den socialmedicinske funktion.

Alt efter overlægens interesse og kvalifikationer kan et selvstændigt funktionsområde aftales.

Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for de syv lægeroller, da Region Sjælland anvender disse i den faglige bedømmelse.

Ansøgningsfrist

Mandag den 31. januar 2022

Ansættelsessamtaler påregnes afholdt i uge 5 eller 6 om eftermiddagen.

Yderligere oplysninger om sygehuset kan fås på www.regionsjaelland.dk


Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en vagtfri deltidsstilling på 2-3 dage om ugen efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende FAS-overenskomst.

Stillingen indebærer en begrænset udefunktion i afdelingens ambulatorier på SUH Køge og på Nykøbing Falster Sygehus.

Ansættelse som overlæge forudsætter opfyldelse af kravene i den faglige bedømmelse som overlæge, herunder minimum fem års ansættelse som speciallæge eller alternativt dispensation for denne regel, jf. retningslinjer fra Region Sjælland.

Ansættelsesdato 01.03.2022 eller efter aftale.

 

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen, og de muligheder, som ligger i jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Ledende overlæge Ann Lyngberg alyng@regionsjaelland.dk

Specialeansvarlig overlæge Jonas Winkel Holm jcho@regionsjaelland.dk

Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan rekvireres hos ledende lægesekretær Janne Bøgh Andersen jbae@regionsjaelland.dk

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling: tlf. 59 48 98 51

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Ann Lyngberg
  • Adresse
    Gl Ringstedvej 4B, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Arbejdsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    015553
  • Quick-nr.
    424280
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    31-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Gl Ringstedvej 4B, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Ann Lyngberg
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Arbejdsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    015553
  • Quick-nr.
    424280
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    31-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.