Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø

Spændende stilling indenfor neonatalogien - Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, Rigshospitalet

Juliane Marie Centret

Har du lyst og kompetencer til at arbejde med familiecentreret og udviklingstilpasset sygepleje til vores familier som er udskrevet til Tidligt Hjemmeophold eller ambulant opfølgning?

Vi har et ledigt barselsvikariat til besættelse pr. d. 1. april 2022 eller efter aftale.

Om afdelingen
Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn er Danmarks største og højest specialiserede neonatalafdeling (niveau IV) med integreret NICU- og PICU-funktion - med plads til 33 børn og deres familier. Vi er specialister i pleje og behandling af ekstremt for tidligt fødte børn, intensiv behandling af syge nyfødte samt præ- og postoperativ behandling af nyfødte børn med medfødte misdannelser. Vi varetager desuden ECMO-behandling (extra corporeal membrane oxygenation) samt intensiv pleje og behandling af børn op til 2 år. Vi har et transporthold, som henter kritisk syge børn til Rigshospitalet fra landets øvrige hospitaler samt fra Færøerne og Grønland.
Afdelingen er - som en af de første neonatalafdelinger i Europa - NIDCAP certificeret (Newborn Individualized Developmental Care and Assesment Program), og vi arbejder frem mod at blive nationalt NIDCAP-træningscenter som en del af vores strategi.
Vi arbejder tværfagligt ud fra familiecentrerede principper i et tæt partnerskab med forældre og familier. Forældre er en integreret og helt naturlig del af pleje og behandling af vores patienter.
I 2025 flytter afdelingen ind i den nye hospitalsbygning: ”BørneRiget”, som vil danne rammen om fremtidens børn, unge, gravide og deres familier på Rigshospitalet.

Vi har mere end 200 ansatte i afdelingen, heraf sygeplejersker, læger, sekretærer, bioanalytikere og serviceassistenter. Vi er en fagligt meget engageret personalegruppe, der arbejder ud fra tværfaglige mål for pleje og behandling.
De omkring 150 sygeplejersker er specialiseret i to teams, Team Matur og Team Præmatur. Hvert team ledes af en afdelingssygeplejerske, to assisterende afdelingssygeplejersker og to sygeplejevejledere. Vi har fokus på forskning og udvikling af sygeplejen med kliniske sygeplejespecialister, hvoraf en er forskeruddannet og to er ph.d. studerende).

Om stillingen
I vores Tidligt Hjemmeophold (THO)/ambulatoriefunktion går den ene af vores dygtige sygeplejersker på barsel, og vi søger en barselsvikar. Vores familier på THO tilbydes virtuelle konsultationer i hjemmet suppleret med besøg i afdelingen efter behov, hvor de følges tæt omkring trivsel og amning indtil de kan overgå til sundhedsplejersker. Arbejdsopgaver i ambulatoriet spænder bredt og rummer blandt andet børn og familier til følgende konsultationer:

  • Vægtkontrol
  • Blodprøvekontrol
  • Ammevejledning og optimering af trivsel
  • Antibiotika-behandling i dagtiden
  • Hjemmelys-behandling

Vi ønsker en sygeplejerske, der har/er:

  • Minimum to års neonatalerfaring, herunder kompetencer i ammevejledning og en høj grad af selvstændighed
  • Kreativitet og visioner for sygeplejen omkring patientforløb på THO og i ambulatoriet
  • Overblik til løbende at sikre kvalitet i forløbene og maximal udnyttelse af ressourcerne
  • God til at strukturere og koordinere

Har du spørgsmål til stillingen?
Du er velkommen til at kontakte:

Klinisk sygeplejespecialist Joan Neergaard Larsen, tlf.: 35459584, mail: Joan.Neergaard.Larsen.01@regionh.dk

Afdelingssygeplejerske, Team Matur, Maria Scheutz,
tlf.: (+45)35456945, mail: maria.scheutz@regionh.dk

Afdelingssygeplejerske, Team Præmatur, Signe Hjuler la Cour Mathiesen,
tlf.: (+45)35456274, mail: signe.hjuler.la.cour.mathiesen@regionh.dk

Du må også gerne komme forbi og se vores afdeling.

Yderligere information kan fås via følgende links: Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn samt BørneRiget.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn forhandles efter gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 15. februar 2022.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 8 2022.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Signe Hjuler La Cour Mathiesen
  • Adresse
    Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    238253
  • Quick-nr.
    424295
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Signe Hjuler La Cour Mathiesen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    238253
  • Quick-nr.
    424295
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.