Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760

Er du klar til drømmejobbet? Vi søger læger i Psykiatrien Syd

 

Er du klar til drømmejobbet?

I Psykiatrien Syd søger vi læger, og vi kan tilbyde individuelt tilrettelagte stillinger efter dine ønsker og præferencer.

Drømmer du om at gå ledelsesvejen, vil du forske, vil du lave udviklingsarbejde med vores organisation, vil du undervise uddannelseslæger, vil du udelukkende arbejde klinisk eller skal det være en kombination af flere ting? Så læs videre.

Udgangspunktet er, at du psykiater, almen mediciner eller læge med erfaring fra psykiatrien. Sammen finder vi ud af hvordan vi designer og tilrettelægger en stilling, som matcher dine ønsker. Vi driver et stort psykiatrisk hospital i provinsen med tilhørende ambulante tilbud, og vi har god erfaring med at fostre og forme egne klinikere, ledertalenter, forskeraspiranter, osv.

Uanset om du er relativt nyuddannet eller om du har mange års erfaring, så er der helt sikkert mulighed for, at du vil kunne få en unik stilling i Psykiatrien Syd. Vi kan tilbyde ansættelse som afdelingslæge eller overlæge, fuldtid eller deltid, arbejde i ambulant psykiatri i Næstved, Vordingborg eller Maribo, og vi har en online klinik i København ,hvor det er muligt at arbejde fra.

Eksempler på overlæge og afdelingslæge stillinger som vi kan individuelt tilpasse dig:

  • Stilling som uddannelsesansvarlig overlæge

  • Stilling i psykiatrisk klinik eller distriktspsykiatri

  • Stilling på sengeafsnit eller akut modtagelse, som kan være med eller uden afsnitsledelse

Alle ovennævnte stillinger kan kombineres med forskningsaktivitet, kvalitetsarbejde, supervision af uddannelseslæger, osv.

Udgangspunktet for driften i Psykiatrien Syd er det særdeles smukke gamle psykiatriske hospital Oringe, der ligger centralt i Vordingborg med udsigt til egen park, lystbådehavnen og havet. Hospitalet indeholder foruden den psykiatriske skadestue en række specialklinikker og vi er fuldt på omgangshøjde med moderne tværfaglig psykiatrisk behandling og har landets bedste centerterapi. Har du særinteresser eller kæpheste, er vi overbevist om at vi kan favne dem, til fælles glæde.

Det vigtige for os er, at du:

  • vil udvikle dig til at være og blive god, samlende og faglig retningsgivende

  • er parat til at gå i lag med udfordringer og søger indflydelse

  • bistår os med at udvikle en praksisnær psykiatri, hvor gode idéer bliver til virkelighed

  • vil indgå i og bidrage til en fed kultur og i et meget bredt og alsidigt kollegium med skønne, skæve skruer (ja, det er lægerne og ikke patienterne, vi taler om hér :)

Vi tilbyder

  • en unik mulighed for at kickstarte eller fastholde din karriereudvikling

  • en særdeles smuk og behagelig arbejdsplads med højt til loftet og mulighed for indflydelse

  • tjenestebolig, hvis dét gør tilbuddet mere attraktivt

  • for dig, der er i færd med (eller ønsker) at stifte familie, og derfor gerne vil roen i provinsen, naturen, havet og lyset, er dette en unik chance og vi finder nok også plads til din ægtefælle; hvis ikke hos os selv, så måske hos nogle af vores mange samarbejdspartnere

  • efter- og videreuddannelse til at underbygge ansættelsen

  • en attraktiv lønpakke, mulighed for hjemmearbejde og en stilling på fuld- eller deltid

Ansøgningsfrist: 30. januar 2022 kl. 23.59. Samtaler i uge 5 og 6. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jens Bo Thomsen, tlf. 93 59 72 99.

Kort om Psykiatrien Syd: Vi består af et psykiatrisk hospital med stab samt 8 separate sengeafsnit på tilsammen 108 sengepladser plus en uvisiteret døgnåben psykiatrisk akut modtagelse, i Vordingborg. Derudover har vi psykiatriske klinikker i Næstved og Maribo samt distriktspsykiatriske ambulatorier samme steds samt i Vordingborg. Endelig har vi en online-klinik på Dantes plads centralt i København, hvor vi har læger placeret, som kan konsulteres via video. Vi behandler overvejende patienter på hovedfunktionsniveau. Vores arbejdsmiljø er kendetegnet ved en åben, uformel og omstillingsparat kultur med stor fællesskabsfølelse, sammenhold og tværfaglighed i opgaveløsningen. Der hersker en faglig stolthed og vilje til at udvikle og forbedre. Dette udmønter sig bl.a. i en stor grad af inddragelse og sparring mellem faggrupper, afsnit og enheder. Vi har implementeret struktureret klinisk observation (SKO-konceptet) for bl.a. at højne kvaliteten af uddannelse af speciallæger i psykiatrien. Vi løser opgaverne i fællesskab. Vi arbejder aktivt for afstigmatisering af psykisk sygdom, så bearbejdede brugererfaringer fra psykiatrien vil blive betragtet som et plus.

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Jens Thomsen
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    015554
  • Quick-nr.
    424298
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760
  • Kontaktperson
    Jens Thomsen
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    015554
  • Quick-nr.
    424298
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.