Region Nordjylland

Fællessekretariat, Thisted

Højtoftevej 2, 7700 Thisted

Lægesekretærkolleger søges til Akutmodtagelsen i Thisted, Aalborg Universitetshospital




Vi vil så gerne have nye lægesekretærkolleger i Akutmodtagelsens Sekretariat i Thisted og har du lyst til et meget afvekslende arbejde i konstant udvikling og med spændende faglige udfordringer, så vil det lige være noget for dig. Til gengæld kan vi ud, over den faglige del, tilbyde gode og dygtige kolleger og et tæt samarbejde med alle de øvrige personalegrupper i Akutmodtagelsen.

Akutmodtagelsens Sekretariat dækker Akutmodtagelsen og Skadestuen, samt Akut Sengeafsnit (ASA), som ligger i forbindelse med Akutmodtagelsen. Der modtages patienter i alle Thistedmatriklens medicinske og kirurgiske specialer døgnet rundt og alle akutte patienter kommer via Akutmodtagelsen.
Lægesekretærerne i Triagen i Akutmodtagelsen er oftest de første, der møder patienterne og de har en væsentlig rolle i koordineringen omkring patienten før, under og efter patientforløbet. Der er et tæt samarbejde med både sygeplejersker og læger omkring den fælles planlægning af patientforløbene og der arbejdes med fokus på patienten og patientsikkerheden i Akutmodtagelsens patientforløb.

Lægesekretærens frontposition er i afsnittet placeret sammen med sygeplejerskernes visitatorkontor og lægernes fælles arbejdskontor og derudover er der yderligere lægesekretærarbejdspladser i arbejds-/stillekontor i kort afstand fra Akutmodtagelsen.
Akutmodtagelsens Sekretariat fungerer med flere forskellige arbejdsstationer med definerede opgaver. Der skiftes dagligt mellem de forskellige arbejdsstationer og veksles mellem opgaverne, men der er samtidigt et tæt samarbejde og koordinering med kolleger.
I vagter og weekender er der skrivning og enkelte andre opgaver for andre afsnit på matriklen efter aftale og prioritering.

Akutmodtagelsens Sekretariat er selvfølgeligt døgnbemandet og man arbejder derfor i skiftende vagter og hver 3. weekend. Der lægges plan ud fra en personlig tilpasset 12 ugers grundplan og der er mulighed for ønsker om fri og ferie, samt mulighed for at bytte vagter med kolleger.  

Som lægesekretær i Thisted, vil du være ansat i Fællessekretariatet Thisted, Aalborg Universitetshospital, Klinik Medicin og Akut, (med undtagelse af Billeddiagnostisk Afsnit) og du er derved en del af et større fagligt fællesskab. Der er møder, undervisning og samarbejde på tværs i sekretariatet og man hjælper hinanden ud fra muligheder, behov og kompetencer.

Vores tilbud:
  • Du har mulighed for faglige udfordringer og vi kan garantere for en altid afvekslende arbejdsdag.
  • Du har mulighed for at tilegne dig mange forskellige kompetencer indenfor flere specialer.
  • Der vil være tæt samarbejde med dygtige og erfarne kolleger i sekretariatet og det øvrige personale på afsnittet.
  • Du starter med introduktion til Thistedmatriklen og Fællessekretariatet, samt introduktion i forhold til nøglefunktioner på tværs i lægesekretærgruppen.
  • Du vil få en planlagt oplæring med kolleger
  • Du vil have mulighed for deltagelse i undervisning og relevante kurser, samt på sigt mulighed for yderligere kompetenceudvikling og videreuddannelse.
Vi forventer:
  • Du er uddannet lægesekretær
  • Du er fleksibel og parat til forandringer.
  • Du kan se muligheder for udvikling, både hvad angår opgaver i afsnittet, koordinering og digitalisering på tværs.
  • Du er serviceminded og har fokus på det gode patientforløb
  • Du er stabil og villig til samarbejde både internt og eksternt og med flere forskellige faggrupper.
  • Du behøver ikke at have erfaring indenfor området – du vil blive oplært i opgaverne.


Det praktiske:
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer, men der er altid mulighed for andre ønsker og aftaler.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og efter aftale

Der bliver løbende afholdt samtaler, så send en ansøgning og vi kontakter dig.

Kontakt os endelig:
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afsnitssekretær Anne Bak, telefon 25753145, mail anbasl@rn.dk eller Afsnitsleder Lisbeth Thomsen på telefon 20558445, mail lisbeth.albrecktsen.thomsen@rn.dk.

Der er også mulighed for en rundvisning på afsnittet efter aftale, så ring eller skriv.



 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lisbeth Thomsen
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2022
  • Regionens jobnr.
    13081
  • Quick-nr.
    430020
  • Indrykningsdato
    29-04-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Kontaktperson
    Lisbeth Thomsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2022
  • Regionens jobnr.
    13081
  • Quick-nr.
    430020
  • Indrykningsdato
    29-04-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.