Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund

Social- og sundhedsassistent til nyåbnet afsnit på De Særlige Pladser i Frederikssund

Drømmer du om at arbejde et sted, hvor der er tid til patienten, dygtige kolleger og nytænkende tilgang til behandling? Så skal du læse videre her.

”Min motivation for at være på De Særlige Pladser er, at det er tydeligt at vores behandling og tilgang virker. Vi får nogle af kommunernes mest syge borger videre i livet, med mindre misbrug og mere psykisk stabile.”

- Christina, socialpædagog

På De Særlige Pladser baner vi vej for, at særligt sårbare patienter - både med og uden misbrug - får det bedst mulige behandlingstilbud på tværs af region og kommune. Her arbejder vi tværfagligt sammen med afsæt i den enkelte patients liv og udfordringer.

Og vi mener, når vi siger, at vi arbejder patientorienteret. Hos os er vores patienter med til at planlægge deres behandling i samråd med os og kommune.

 

Din rolle og faglighed
Du bliver kontaktperson for patienter, der primært har diagnoser indenfor skizofreni-spektret og vil indgå i tværfaglige teams.

En betydningsfuld del af dit arbejde vil være, i samarbejde med patienten, at tilrettelægge aktiviteter der er meningsfulde og understøtter forandringssigtet. Du får samtidig også mulighed for at bringe dine egne interesser i spil indenfor den faglige ramme. Hvis du har andre idéer, vil vi meget gerne høre om dem.

 

3 gode grunde til at søge job hos os

Vi tilbyder gode muligheder for at sætte dit præg på afsnittet, og så sætter vi stor ære i at have en god og konstruktiv tone.

”Vi taler pænt til hinanden. Både personale og patienter. Vi møder hinanden. For det er noget af det, der er svært, men vi har en tilgang hvor vi støtter hinanden og har tiden til at være der for hinanden.”
- Sabina, specialsygeplejerske

Om De Særlige pladser
De Særlige Pladser ligger på Frederikssundsvej 30 i Frederikssund. Her er tre åbne psykiatriske afsnit med plads til 42 patienter. På hvert afsnit er vi ca. 35-38 medarbejdere. Afsnit 5641 tilbyder også skærmede pladser til patienter, som har et ekstra behov for intensiv psykiatrisk pleje.

Vi har patienter, som har været indlagt både i den retslige psykiatri og den lukkede psykiatri, og nogle patienter har behandlingsdomme. Psykiatriloven gælder også her på De Særlige Pladser.

 

Løn og vilkår
Hos os skal der både være plads til arbejdsliv og privatliv. Du skal dog være opmærksom på, at vi er et døgnafsnit, hvor vi både har dag-, aften- og nattevagter samt weekendvagter. Der vil være mulighed for at aftale fast nattevagt, hvis det ønskes.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

 

Interesseret?
Har du lyst til at komme på besøg eller tale med os inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Sara Toor på 21 67 05 11.

Besøg også vores hjemmeside, og hør os fortælle mere om arbejdspladsen.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest 6. juni 2022.

Vi glæder os til at læse din ansøgning. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Rajvinder Sara Toor
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    240868
  • Quick-nr.
    430172
  • Indrykningsdato
    02-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Kontaktperson
    Rajvinder Sara Toor
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    240868
  • Quick-nr.
    430172
  • Indrykningsdato
    02-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.