Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Bioanalytikerunderviser til Klinisk Patologisk Anatomi, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Har du lyst til at gøre en forskel ift. at uddanne bioanalytikere og vil du være en del af en unik afdeling?

Så kan vi tilbyde en stilling som Bioanalytikerunderviser til Klinisk Patologisk Anatomi, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Da vores underviser gennem mange år har valgt at forlade arbejdsmarkedet tilbydes en stilling som underviser pr. 1.8.22 eller efter aftale.

Har du lyst til at være med til at skabe et godt og spændende læringsmiljø for bioanalytikerstuderende samt lyst til at arbejde i et underviserteam med i alt fire engagerede bioanalytikerundervisere, og brænder for at formidle det patologiske speciale så skynd dig at søge denne stilling.

Stillingen er som udgangspunkt en 37 timers vagtfri stilling, hvor der tilbydes fleksible arbejdstider og vilkår, der er tilpasset de studerendes undervisning.

Organisering:
Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA) er en unik afdeling, der i et fælles laboratoriehus dækker Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi, Klinisk Patologi, Klinisk Mikrobiologi og Klinisk Molekylærbiologisk Laboratorium med god og stigende forskningsaktivitet. Vi har derfor gode muligheder for at dele viden, teknologi og ressourcer, hvilket gør at KDA nemt og hurtigt kan tilpasse sig nye krav, men også tilbyde nye muligheder for vore medarbejdere. Vi er et højt udviklet laboratorium med mange automatiserede processer i de forskellige specialer. I KDA er der ca. 200 ansatte, hvor ca. 2/3 er bioanalytikere.

I KDA modtager vi 12-14 studerende i 6 ud af 7 semestre. Bioanalytikerstuderende fordeles i alle 5 specialer i KDA. Desuden har vi et godt samarbejde med Nuklearmedicinsk Afdeling, som også har bioanalytikerstuderende. Ud over bioanalytikerstuderende modtager KDA også andre studerende og elever på sundhedsuddannelserne samt erhvervspraktikanter og elever fra gymnasier og HF.

I KDA er der gode undervisningsfaciliteter som undervisningslokaler til klasseundervisning, grupperum, simulationslaboratorium og studierum med relevant laboratorieudstyr til undervisningsbrug.

Bioanalytikerunderviserne er organiserede i en stabsfunktion under afdelingsledelsen i KDA, og underviserteamet refererer til driftschef Brian Faurskov. 

 Vi ønsker os en kollega, som 

  • Er autoriseret bioanalytiker med minimum 2 års erfaring
  • Har et højt fagligt engagement
  • Har en stærk professionsidentitet 
  • Har lyst til at udvikle egne personlige og faglige kompetencer 
  • Har lyst til at undervise og vejlede studerende 
  • Har personlige og sociale kompetencer til at indgå i mange forskellige relationer fx bioanalytikere i laboratorierne, afdelingsbioanalytikere samt personale fra andre sundhedsfaglige uddannelser på SVS
  • Ønsker at følge og deltage i udviklingen af bioanalytikerprofessionen
  • Har lyst til at planlægge din arbejdsdag og dine opgaver samt planlægge, udvikle og i samarbejde med de øvrige undervisere sætte rammerne for bioanalytikerstuderendes læring
  • Har en sundhedsfaglig diplomuddannelse e. lign. eller at du er villig til gennemføre en diplomuddannelse
  • Er bevidst om den vigtige rolle i at uddanne fremtidens bioanalytikere ved at være rollemodel og derved sikre et godt rekrutteringsmiljø

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Planlægning af praktisk og teoretisk undervisning af studerende i praktikforløb i henhold til semesterbeskrivelser og studieordningen
  • Vejledning og evaluering af bioanalytikerstuderende i praktikforløb samt deltage ved prøver og eksaminer på UCSyd
  • At udarbejde undervisningsmateriale og øvelsesvejledninger til brug i praktikforløb iht. semesterbeskrivelser og studieordningen
  • At undervise i tværgående emner som fx kommunikation, arbejdsmiljø, og kvalitetssikring iht. semesterbeskrivelser og studieordningen
  • At samarbejde med og deltage i møder i forbindelse med bioanalytikeruddannelsen på UC Syd
  • Planlægning og tilrettelæggelse af studerendes forløb i praktik i samarbejde med afdelingsbioanalytikere og øvrige undervisere i KDA
  • På sigt fungere som censor ved bioanalytikeruddannelsens censorkorps
  • I nødvendigt omfang deltage i Klinisk Patologisk Anatomis kliniske arbejde, eksempelvis ved godkendelse af studerendes arbejdsfunktioner, i hovedferier for opretholdelse af kompetencer, ved indkøring af nyt udstyr og indgå i afdelingens auditorteam og på sigt påtage sig opgaven som leadauditor.
  • På sigt deltage i efteruddannelse af medarbejdere i KDA

Se Funktionsbeskrivelse her.

Vi kan tilbyde

  • En afvekslende og spændende hverdag
  • Et underviserteam med gode arbejdskollegaer
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • Vagtfri stilling
  • Bred tværfaglig kontakt
  • Ansættelse i en afdeling, der prioritere åbenhed, ansvarlighed, professionalisme, udvikling og respekt

 Løn- og ansættelsesforhold:
Din løn vil ud over overenskomsten være afhængig af faglige og personlige kompetencer. 

Hvis du synes, at ovenstående lyder spændende og er noget for dig så send en ansøgning via nedenstående link. Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere information:
Du er velkommen til at kontakte bioanalytikerunderviser Merete Primdahl på mail Merete.Primdahl@rsyd.dk eller på telefon 7918 2438, hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Stillingsbeskrivelse vedlægges.

Ansøgning:
Ansøgningen stiles til driftschef Brian Faurskov.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 17. juni 2022

Vi gennemfører ansættelsessamtaler torsdag d. 23. juni 2022.

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Brian Faurskov
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    220714
  • Quick-nr.
    430679
  • Indrykningsdato
    02-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Brian Faurskov
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    220714
  • Quick-nr.
    430679
  • Indrykningsdato
    02-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.