Region Midtjylland

Fenrishus

Fenrisvej 37, 8210 Århus V

Brænder du for at arbejde med børn og unge inden for specialområdet? Fenrishus (Aarhus) søger en børnefysioterapeut pr. 1. august 2022

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med komplekse og fysiske funktionsnedsættelser? Brænder du for at arbejde tværfagligt med barnet i centrum?
Så er det måske dig, vi søger som fysioterapeut på Fenrishus.

Fenrishus er en afdeling under Specialområde Børn og Unge (SBU, Region Midtjylland) med børn og unge i alderen 0-25 år med komplekse, massive og varige psykiske og fysiske handicap. Det betyder, at børnene og de unge er på GMFCS-niveau 5 og ikke har verbalt sprog.

På Fenrishus er der ansat en bred gruppe af faggrupper og det tværfaglige samarbejde vægtes højt for at kunne bidrage bedst muligt til det gode børneliv. Terapeutgruppen består af 2 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 2 musikterapeuter og 2 psykomotoriske terapeuter, som arbejder tæt sammen for at kunne tilbyde børnene og de unge den bedste behandling.

Vi arbejder systematisk med udarbejdelse af delmål for den enkelte ud fra de bestilte mål i den kommunale handleplan. Derudover udgør Socialtilsynets kvalitetsmodel en rettesnor for at kvalitetssikre indsatsen. Som fysioterapeut indebærer det en grundig undersøgelse af det enkelte barn og dets ressourcer for at kunne skabe meningsfulde mål og delmål. Arbejdet vil være varieret og bestå af især vejledning, samarbejde med interne og eksterne aktører.

Da alle børn og unge på Fenrishus har diagnoser af uhelbredelig karakter, arbejdes der ud fra en palliativ tilgang med primært fokus på det, der skaber lindring og livskvalitet for det enkelte barn og dennes familie.

I samarbejde med speciallæge i pædiatri behandler vi de komplikationer, barnet og den unge har eller får som følge af sit handicap. Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med forældre og værger.

Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med høj faglighed (både mono- og tværfagligt), godt arbejdsmiljø og de skønneste børn og unge
  • En afvekslende hverdag, hvor der ofte opstår situationer, du skal tage stilling til i løbet af dagen
  • Et selvstændigt arbejde med mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Frihed til selvstændigt at prioritere og vurdere, hvilke faglige fysioterapeutiske tilgange du benytter
  • Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere såsom bandagister, læger og hjælpemiddelkonsulenter
  • Sparring i vores terapeutiske netværk
  • At du kommer til at referere til en sundhedsfaglig leder
Forventninger til dig:
  • At du har minimum 2 års erfaring – gerne erfaring med målgruppen, herunder neurologi, CPOP, GMFM, respiratoriske teorier og tilpasning af hjælpemidler
  • At du er engageret, initiativrig og bidrager til at skabe en god hverdag for vores børn og unge
    At du kan vejlede og tilpasse hjælpemidler til barnet/den unge
  • At du kan undersøge og beskrive barnets/den unges udvikling inden for sansemotorik, grovmotorik og øvrige færdigheder
  • At du kan vejlede de øvrige faggrupper på Fenrishus blandt andet i 24 timers positionering, aktivitetsforslag og brug af CPAP
  • At du er stærk i den daglige dokumentation
  • At du afholder møder med eksterne samarbejdspartnere
  • At du hviler i din faglighed og kan argumentere for denne
  • At du formår at have et respektfuldt samarbejde med forældrene
  • Vi er på udkig efter en fysioterapeut, der har faglige ambitioner og lyst til at bidrage til, at Fenrishus bliver et højtspecialiseret tilbud til børn og unge med multiple funktionsnedsættelser
  • At du har lyst til at bidrage til at løse forskellige typer opgaver, som ikke altid nødvendigvis er fysioterapeutiske
  • At du er åben, nysgerrig og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og det kollegiale samvær
Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for området, men ikke en betingelse.
Det forventes, at du har kørekort og har lyst til at køre børnene til aftaler ud af huset i vores busser.

Arbejdstid
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Hvis lavere timetal ønskes, er der mulighed for at aftale dette. Den primære arbejdstid foregår i dagtimerne, men du skal herudover forvente at arbejde en aften om ugen og hver 3. lørdag fra kl. 7-13.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Danske Fysioterapeuter.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ulla Monrad Jensen på tlf. 2343 8525 eller søge oplysninger på vores hjemmeside: www.sbu.rm.dk
 
Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag d. 16. juni 2022 kl. 23:59.
 
Samtaler afholdes i d. 21. juni  2022 mellem kl. 13.00 og 17.00.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Midtjylland
  • Kontaktperson
    May-Britt Melander
  • Adresse
    Fenrisvej 37, 8210 Århus V
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    36275
  • Quick-nr.
    431037
  • Indrykningsdato
    16-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    16-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Midtjylland
  • Adresse
    Fenrisvej 37, 8210 Århus V
  • Kontaktperson
    May-Britt Melander
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    36275
  • Quick-nr.
    431037
  • Indrykningsdato
    16-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    16-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.