Social og sundhedsassistent, Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital
Afsnittet, hvor vi altid hjælper hinanden, søger erfaren social- og sundhedsassistentStillingen er som udgangspunkt på 37 timer/uge og ønskes besat 1.7. 2022 eller efter anden aftale.
I afsnittet arbejder vi med patienter, der modtager knoglemarvstransplantation for livstruende blodsygdomme i ambulante forløb eller under indlæggelse.
Vores sygepleje er kendetegnet ved:
- At patienterne er i lange behandlingsforløb, hvilket giver os gode muligheder for at lære både dem og deres pårørende at kende
- At vi er tæt på patienterne, der gennem forløbene både kan være selvhjulpne og til tider sengeliggende med stort behov for omsorg og pleje
- At vi ofte arbejder med eksistentiel og åndelig omsorg
- At vi hjælper patienterne til at leve med de ændringer og begrænsninger som sygdom og behandling kan give dem
- At der ind imellem opstår helt akutte situationer med. f.eks. blødning eller septisk chok, der kræver hurtig indsats
Lidt om os
Vi er ca. 35 engagerede og ambitiøse sygeplejersker vores lille og velfungerende afsnit, og du vil finde kolleger i alle aldre.
Afsnittet er forholdsvist lille, og består af et sengeafsnit med 12 senge samt en lille klinik, og vi behandler patienter fra hele Jylland og Fyn.
Vi arbejder altid i makkerpar, hvilket giver gode muligheder for kollegial faglig sparring. Samtidig arbejder vi alle godt sammen og hjælper hinanden, hvilket er med til at sikre et godt arbejdsmiljø. Vi prioriterer både tværfaglige og daglige sygeplejefaglige konferencer højt og gennemfører ugentlig undervisning i relevante emner.
Alle vores vagter er på 8,25 timer, hvilket giver en ekstra fridag hver anden uge. Desuden arbejder vi på at gøre arbejdstiden mere fleksibel.
Vi har tilknyttet 4 overlæger, et mindre antal afdelings- og reservelæger, tre sekretærer, serviceassistenter, fysio- og ergoterapeuter, diætist samt sygehuspræsten.
På vores hjemmeside finder du korte film med personale fra afsnittet, der fortæller
om arbejdet hos os. Desuden findes yderligere information om behandlingerne.
Du er velkommen til at besøge os en dag eller blot i nogle timer for at få en fornemmelse af vores opgaver og af hvordan vi arbejder i det daglige. Du bedes aftale besøget i forvejen med vores afdelingssygeplejerske.
Ny hos os
Vi tilbyder grundig introduktion og oplæring i et spændende og udfordrende speciale, der er i konstant udvikling. Oplæringsperioden er sat til et halvt år, men vil i praksis strække sig over længere tid. Vi vægter modtagelsen og oplæringen af nye kolleger højt, og selvom vi tilbyder en kollegial vejleder til nyansatte, tager alle del i opgaven som en naturlig del af hverdagen.
Vi søger nye kolleger:
- Der har lyst til at prøve kræfter med sygepleje i et spændende og udfordrende speciale
- Der sammen med alle os andre vil arbejde i både dag -, aften- og nattevagt samt i hver 3. weekend – også i 8,25 timers vagter
- Der tager medansvar for egen læring
- Der udviser engagement og sammen med det øvrige personale tager ansvar for både trivsel og arbejdsmiljø i afsnittet
- Der på positiv vis indgår i tværfaglige samarbejdsrelationer i og uden for afsnittet
- Der er indstillet på at medvirke i den udvikling, der løbende foregår i afsnittet
Ønsker du yderligere oplysninger eller at aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Tove Brems Sørensen på tlf. 78455820.
Kunne du tænke dig at arbejde hos os, så send os en ansøgning snarest – og senest mandag den 13.6. 2022.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og Ny løn.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Tove Brems Sørensen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2022 - Regionens jobnr.
36268 - Quick-nr.
431051 - Indrykningsdato
16-05-2022 -
Ansøgningsfrist
13-06-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent søges til team 4, Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Søndergade 21, 8783 Hornsyld
Social- og sundhedsassistentOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Ambitiøse, engagerede natmedarbejdere, gerne med en pædagogisk uddannelse søges til Specialområde Børn og Unge, Region Midt, Fogedvænget
Socialområdet | Fogedvænget 25, 8722 Hedensted
Social- og sundhedsassistentOpslået
18-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Holmstrupgård – afdeling Telos udslusning, søger engageret medarbejder til en fast stilling 37 timer/uge, fra den 1. juni 2024.
Socialområdet | Jernaldervej 265A, 2. th., 8210 Aarhus
Social- og sundhedsassistentOpslået
11-03-2024Ansøgningsfrist
03-04-2024 -
Social- og sundhedsassistent søges til specialiseret indsats ved botilbud Gårdhaven
Socialområdet | Liseborgvej 63, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
12-05-2024 -
Social- og sundhedsassistent søges til bostøtteteam, Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Søndergade 21, 8783 Hornsyld
Social- og sundhedsassistentOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
09-04-2024