Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Italiensvej 1, 2300 København S

Ergoterapeut med interesse for det akutte søges til vikariat stilling

Vi søger en engageret ergoterapeut til et vikariat på 32 timer fra 1.6.22 (eller snarest derefter) på Amager Hospital, så har du interessen for det akutte har vi lige jobbet til dig.

Du må gerne være nyuddannet, du skal bare have lysten til at lære og til at arbejde i på et akuthospital, så får du til gengæld en meget bred erfaring, muligheden for at sparre og gode kollegaer.

Om stillingen

Det er en stililing som er tilknyttet det medicinske område, med base på den geriatriske afdeling.  Du indgår som en del af det tværprofessionelle arbejde på afdelingerne, herunder daglige konferencer. Arbejdet vil bl.a. bestå af ADL vurderinger/AMPS, dysfagi screeninger, bestilling af hjælpemidler og udarbejdelse af genoptræningsplaner. Du indgår i et team bestående af 4 meget engagerede ergoterapeuter, som har viljen, evnerne og lysten til at lære fra sig.

Lidt om os
Ergoterapeuterne har base på vores geriatriske afdeling, men varetager også undersøgelser, vurderinger og hjælpemiddel udlån til hospitalets andre medicinske afdelinger.

 I Ergoterapien arbejder vi med CPPF’en som arbejdsprocesmodel, og med CMII som overordnet referenceramme.
Vi vægter at benytte valide undersøgelsesredskaber der kan afdække de komplekse sammenhænge på aktivitets- og deltagelsesniveau. Derfor er alle vores ergoterapeuter også AMPS kalibreret.
Vi har et givende og tæt samarbejde med både fysioterapeuterne, plejepersonalet og lægerne på afdelingerne.

Trods vores størrelse går vi efter at have et højt fagligt niveau, og yder stor anerkendelse for vores arbejde både på og udenfor hospitalet. 

Vi tilbyder

En travl hverdag, hvor du får muligheden for at udvikle dine kompetencer indenfor et bredt spektrum af patienter og diagnoser. Vi tilbyder en grundig oplæring med udgangspunkt i hvor du er og hvad du kommer med. Vi tilbyder en plads i en god gruppe, hvor der er meget åbenhed og altid muligheden for at spørge, lære og sparre med kollegaerne, uanset om man er ny eller har været her i 25 år – Man lærer hele livet.

 Vores fokus er i høj grad er på udredning og videregivelse til primærsektor, som led i den gode udskrivelse.

Vi ønsker at arbejde så tværfagligt som muligt og vores kerneydelser for ergoterapien er initial vurdering og træning af funktionsevne på aktivitets- og deltagelsesniveau, samt vurdering og træning af FOTT-patienter.

Derudover ser vi undervisning af det tværfaglige personale som en naturlig del af vores arbejde og ergoterapeuter er en værdsat faggruppe på afdelingerne.

Vi forventer, at du er
en nysgerrig kollega, der trives med en afvekslende og ikke altid forudsigelig hverdag, hvor du hurtigt skal kunne prioritere og omstille dig til nye opgaver.

Du skal være handlekraftig og i besiddelse af et godt overblik i en travl hverdag. Vi ønsker en ergoterapeut der har styr på den faglige terminologi, er fagligt velfunderet og er effektiv og præcis i dokumentationen af sit arbejde både skriftligt og mundtligt. Vi forventer at du har faglige ambitioner og ønsker at udvikle dig, og herved også ønsker at indgå som en aktiv medspiller i den faglige udvikling.

Det er en fordel hvis du har:

  • Hospitalserfaring, eller lysten til at lære dette
  • kendskab til arbejdet med geriatriske patienter.
  • AMPS

Ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 01.06.22 eller snarest derefter, og indtil 1.12.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lisette Berner på telefon 29606888 eller per mail
lisette.danielle.feldtschou.berner@regionh.dk 
 
Ansøgningsfristen er den 26.05.22, men vi holder samtaler løbende 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Kontaktperson
    Lisette Berner
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2022
  • Regionens jobnr.
    241276
  • Quick-nr.
    431056
  • Indrykningsdato
    16-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Lisette Berner
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2022
  • Regionens jobnr.
    241276
  • Quick-nr.
    431056
  • Indrykningsdato
    16-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.