Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Ledende bioanalytiker til Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA) på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Er du vores nye kollega og leder af Klinisk Biokemisk Afdeling? Vi søger en engageret og dynamisk ledende bioanalytiker, gerne med betydelig ledelseserfaring, som sammen med den ledende overlæge kan sætte retning for afdelingens fortsatte udvikling, uddannelse og forskning.

Vi tilbyder en spændende opgave og en fantastisk arbejdsplads, hvor du i samarbejde med den ledende overlæge og afdelingens ledelsesgruppe vil kunne sætte dit præg på afdelingen i tæt kontakt med afdelingens dygtige personale, de øvrige afdelingsledelser og hospitalets ledere. 

Opgave: Velvidende at man ikke kan dække alt, vil nedenstående være det vi leder efter i forhold til en profil:

  • Autoriseret bioanalytiker eller lignende og gerne med specialekendskab 
  • Relevant personale-/ledelsesmæssig videreuddannelse. Eller et klart ønske om at gennemføre uddannelse såfremt dette endnu ikke er opnået
  • God kommunikator, der klart og tydeligt formidler sit budskab 
  • Erfaring med tværfaglig ledelse og samarbejde
  • Evne for at tænke og arbejde strategisk 
  • Evne til at balancere mellem procesledelse og resultatskabelse – i samarbejde med medarbejderne
  • Evner at lede gennem ledere og er i besiddelse af en motiverende og delegerende ledelsesstil 
  • Tillidsbaseret samarbejdsform der kan skabe en kultur, der fremmer høj faglighed, menneskelighed, samarbejde og udvikling 
  • Idérig med evne til at involvere men også sikre fremdrift og resultater af igangsatte projekter 
  • Driftssikker - med interesse for økonomi- og aktivitetsstyring 

Afdelingsledelsen på KBA Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, udgøres af den ledende bioanalytiker og den ledende overlæge. Den fælles ledelsesopgave indeholder strategisk-, faglig-, personale- og driftsledelse. Den nye ledende bioanalytiker skal i samarbejde med den ledende overlæge og den øvrige ledergruppe præge afdelingens fremtid hvor afdelingens styrker fastholdes og videreføres, men hvor der også formuleres nye veje i tilrettelæggelse af afdelingens ydelser og forskning. Det med sigte på at fastholde og udvikle afdelingens høje faglige kvalitet.

Ledergruppen i Klinisk Biokemisk Afdeling består af afdelingsledelsen (ledende bioanalytiker og ledende overlæge), 3 afdelingsbioanalytikere og to overlæger. KBA er DANAK 15189-akkrediteret. Afdelingen beskæftiger samlet ca. 160 medarbejdere, hvoraf ca.100 stillinger er bioanalytikere og laboranter. Derudover er vi en del akademikere, sekretærer, dyreassistenter og FADL-vagter.

Personaleledelse er en helt central opgave. Derfor har vi fokus på arbejdsmiljø og den gode arbejdsplads. Som ledende bioanalytiker skal du være med til at forme og udvikle den organisatoriske struktur, for at sikre at vores mange mål og visioner lykkedes. 

For at lykkedes som leder vægter vi at du gennem anerkendelse, engagement og ved at støtte og lytte til personalet giver plads til nytænkning fra personalets side. Dette forestiller vi os sker gennem klar og tydelig kommunikation, samt tillidsbaseret ledelse, hvor du sikrer den nødvendige respekt hos både den enkelte medarbejder og den samlede personalegruppe.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling 

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital nybygger ca. 100.000 m2 Kvalitetsfonds byggeri. Byggeriet forventes afsluttet 2026. I 2020 flyttede KBA ind i et nybyggede laboratoriehus som den første bygning i det ”Nye Bispebjerg Hospital”. Laboratoriet der er moderne og udviklingsorienteret indeholder avanceret udstyr med fuldautomatisering, speciallaboratorier, forskningslaboratorier inklusive dyrestald. I bygningen findes forskningsfaciliteter for de kliniske afdelinger (Center for Translationel Forskning), som organisatorisk er forankret i KBA.

Afdelingen afgiver ca. 10,5 millioner analysesvar årligt, heraf ca. 40% til primærsektoren. Afdelingen deltager i uddannelse af bioanalytikere og yngre læger.

Afdelingen har 3 blodprøvetagningsambulatorier lokaliseret på Bispebjerg matriklen, Frederiksberg Hospital og indre by, som skal samles i et nyt ambulatorium på Bispebjerg matriklen. Derudover har vi et mobillaboratorie, som er under udbygning og derfor er et udviklingsområde.

I forbindelse med det nye akutsygehus på Bispebjerg forventes det at klinisk biokemisk afdeling får nye funktioner i FAM og det kommende Mor-barn center.

Vi er i en udviklingsfase på POCT-området, herunder den akutte mikrobiologi. Hospitalet er et samarbejde hospital. Det betyder helt konkret, at ønsket om, og evnen til, at kunne samarbejde, rent ledelsesmæssigt også er et centralt begreb. Et begreb alle ledere forventes at kunne udleve i deres daglige ledelsespraksis. Indadtil i den enkelte afdeling, tværgående mellem hospitalets afdelinger og udadtil i forhold til eksterne parter.

Ansættelsesvilkår                                                                  

Ansættelse sker i henhold til overenskomst. Lønnen fastsættes ved forhandling mellem Region Hovedstaden og DBIO.  

Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfristen er den 6. juni 2022. Der afholdes ansættelsessamtaler den 17. juni 2022 og 2.samtale den 23. juni 2022. Ansøgere der går videre til 2.runde vil blive interviewet (dialog samt profilbeskrivelse) og skal gennemgå en test mellem de to samtaler.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Jens Hannibal på telefon 5154 0169 eller hospitalsdirektør Kristian Antonsen på telefon 3863 6071.

Du kan også hente mere information på vores hjemmeside: www.bispebjerghospital.dk

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos direktionssekretær Marianne Birkebæk Anderson på telefon 3863 6060.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Marianne Birkebæk Anderson
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    241315
  • Quick-nr.
    431135
  • Indrykningsdato
    17-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Marianne Birkebæk Anderson
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    241315
  • Quick-nr.
    431135
  • Indrykningsdato
    17-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.