Uklassificeret reservelæge søges ved Anæstesiafdelingen, Aalborg Universitetshospital
En et-årig uklassificeret reservelægestilling ved Anæstesiafdelingen er ledig til besættelse pr. 1. august 2022 eller snarest herefter.Vi kan tilbyde en stor og kompleks afdeling med ca. 400 ansatte (heraf ca. 70 speciallæger og 24 H.U-læger), der lægges vægt på høj faglig standard og fokus på fortsat sikring af de gode patientforløb - både hvad angår anæstesi, smertebehandling og kirurgisk metode.
Vi tilbyder et spændende job i en fagligt velfunderet afdeling med et godt tværfagligt samarbejde i alle personalegrupper, i ledelsesgruppen samt i MED udvalg. Afdelingen er funktionelt opdelt i 5 selvstændige afsnit. Den overordnede ledelse af afdelingen varetages af afdelingsledelsen bestående af 5 afsnitsledende sygeplejersker og to ledende overlæger.
Ansøgere med veloverstået introduktionsstilling inden for anæstesiologi vil blive foretrukket til stillingen. Der vil blive udformet et individuelt uddannelsesprogram for den ansatte. Det er vores mål, at den, der ansættes i stillingen, skal forbedre sine kompetencer med henblik på at kvalificere sig til hoveduddannelse.
Om stillingen
Det faglige hovedfokus for stillingen vil være knyttet til kliniske anæstesiopgaver i dagtid med hovedvægten lagt i forhold til opgavehåndtering på operationsstuerne. Efter passende oplæring vil der ligeledes blive mulighed for deltagelse i vagtarbejdet.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge
Per Henrik Lambert mail P.lambert@rn.dk
Fristen for ansøgning er den 20 juni 2022, og samtaler er planlagt til den 28. juni 2012.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Per Henrik Lambert - Stillingstype
Læge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2022 - Regionens jobnr.
13195 - Quick-nr.
431202 - Indrykningsdato
19-05-2022 -
Ansøgningsfrist
20-06-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×