Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Introstilling i Akutmedicin; Holbæk Sygehus og Rigshospitalets Traumecenter

Vi tilbyder en intro-stilling i akutmedicin i en kombination mellem Holbæk Akutafdeling (9 mdr) og Rigshospitalets Traumecenter (3 mdr). Du får en klinisk uddannelse der kombinerer en førende akutafdeling med et ophold på et Level 1 traumecenter

Hos os bliver du

  • Rutineret i at behandle de fleste typer akutpatienter, fra skadestue til hjertestop-patienten
  • Del af daglige teams, hvor vi arbejder sammen om patientforløb
  • Uddannet af speciallæger med masser af erfaring
  • Oplært i akutmedicinsk beslutningstagning

Holbæk Akutafdeling (9 måneder i alt)

Du får en varieret og spændende klinisk hverdag, hvor du og dine kolleager er de føste til at modtage, stabilisere og diagnosticere akutte patienter. Vi arbejder i teams i hverdagen og har ry for at have et rigtig godt kollegialt arbejdsmiljø.

Du kommer til at arbejde meget i vores modtagesektion. Her har vi som akutlæger behandlingsansvaret og visitationsretten. Vi ser alle typer patienter der henvises til sygehuset med henblik på indlæggelse, fra patienten med infektion til akut abdomen. Akutafdelingens læger modtager kørsel 1 patienter og er teamledere på hjertestopteamet.

I vores lille sengeafsnit, Akut Diagnostisk Enhed, udreder og behandler vi en varieret gruppe af patienter. Det er vores "Doctor House" enhed for fx patienter der skal have en mere kompliceret udredning.

Skadestuen er del af vores afdeling, og som introlæge kommer du til at lære at håndtere de mest almindelige problemstillinger i en skadestue: fra brud til 

Få endnu mere info om afdelingen her: www.regionsjaelland.dk/hakut

Du kan læse om en helt almindelig arbejdsdag i Holbæk, i denne artikel fra Ugeskrift for Læger:
https://ugeskriftet.dk/nyhed/et-dogn-med-akutmediciner-han-har-flere-storre-lungeembolier

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et trygt uddannelses- og arbejdsmiljø- vi arbejder i teams
  • Erfaring med hands-on akutmedicin, inkl ledelse af hjertestop- og akutteams
  • Fokus på daglig supervision og individuel feedback
  • Ugentlige foredrag - også fra eksterne oplægsholdere
  • Daglig diskussion af cases fra vagten – hvad kan vi lære?
  • Simulationstræning, og løbende kursustilbud indenfor akutmedicin
  • Ultralyd, ultralyd, ultralyd (vi bruger det meget og gerne)
  • Mulighed for intro-stilling på deltid (Holbæk-delen af ansættelsen)

Behov for bolig eller bekymret for at pendle? Sygehuset tilbyder i et vist omfang midlertidige boliger, fx et værelse i en lejlighed sammen med andre yngre læger. Hvis du pendler, så er morgenkonferencen lagt, så den passer med tog fra København.


Rigshospitalets Traumecenter (3 måneder)
Rigshospitalets TraumeCenter og Akut Modtagelse er en højt specialiseret enhed, der modtager svært tilskadekomne og alvorligt akut syge patienter. Under dit ophold på Rigshospitalet arbejder du som forvagt i regi af Ortopædkirurgisk Afdeling, HovedOrtocenteret. Dit arbejde består i at bemande skadesfunktionen i Traumecenteret samt at assistere ortopædkirurgisk bagvagt ved modtagelsen af svært kvæstede (traumekald). Traumecenteret modtager cirka 1000 traumepatienter per år.

Forventningsafstemning

Vi forventer af dig, at du

  • Har interesse for akutmedicin, måske som fremtidigt specialevalg
  • Er indstillet på det er mere end et job… det er en uddannelse og der skal læses hjemme (eller lyttes)
  • Er det man på engelsk kalder en "people person" 
  • Vil kunne arbejde på mellemvagtsniveau I Holbæk efter individuel vurdering, 

Det med småt….

Der er tale om uddannelsesophold med blandende vagter, også aften-nattevagter. Du skal være indstillet på, at du kan komme til at tilse patienter med COVID-19 eller mistænkt for dette.
Skulle opholdet på Rigshospitalet mod forventning ikke kunne planlægges, forløber hele introstillingen på Holbæk Akutafdeling.

 

Måske interesseret?

Vi vil gerne fortælle meget mere. Hvis du har spørgsmål så skriv til Ledende overlæge Peter Hallas: phaa@regionsjaelland.dk
Du kan også komme og se afdelingen og snakke med de andre yngre læger om hvordan det er i virkeligheden og meget mere.

Ansættelserne begynder 1. juli eller efter aftale.
Vi forbeholder os retten til løbende at vurdere ansøgere og besætte stillingerne.

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Peter Hallas
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling, Reservelæge
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    na
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-07-2022
  • Regionens jobnr.
    017131
  • Quick-nr.
    431354
  • Indrykningsdato
    20-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Peter Hallas
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling & Reservelæge
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    na
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-07-2022
  • Regionens jobnr.
    017131
  • Quick-nr.
    431354
  • Indrykningsdato
    20-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.