Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Psykolog til Afdelingen for Hjertesygdomme Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Psykolog med speciale i efterreaktioner på alvorlig sygdom til stilling på 20 timer søges til Afdelingen for Hjertesygdomme, Sydvestjysk Sygehus.

Psykologer tilknyttes nu hjerteafdelingerne i Region Syddanmark, som en del af resultatet af ”20 slag for hjerterne”, som er et fælles udspil fra 2018 mellem Hjerteforeningen og Danske regioner om fremtidens hjertebehandling. Tiltaget med at knytte psykologer til hjerteafdelingerne i hele Region Syddanmark skal forebygge dårlig trivsel, angst og depression samt andre psykiske følgevirkninger efter hjerteoperation og forløb med hjertesygdom.

Afdelingen for Hjertesygdomme:
På Sydvestjysk Sygehus er Afdelingen for Hjertesygdomme under samme afdelingsledelse, som Daghospitalet Grindsted, og har ambulatorieaktivitet i både Esbjerg og Grindsted med ca. 18.000 aktiviteter årligt. Afdelingen består endvidere af det nye sengeafsnit D3 - Hjertesygdomme, normeret til 28 patienter, med ca. 1800 indlæggelser i 2021. Her er vi netop påbegyndt et godt samarbejde med Patientstøtterne fra Hjerteforeningen, hvor de som frivillige kommer og støtter patienterne i afdelingen med erfaringsudvekslinger og/eller blot nærvær. Ydermere er der til afdelingen tilknyttet en mindre hjertemedicinsk projektgruppe, som forsker i hjertemedicin. På Daghospitalet Grindsted er der mulighed for sammedagsbehandlinger samt indgivelse af intravenøs medicin og transfusioner.

Stillingen:
Vi søger en Psykolog – gerne med speciale i efterreaktioner i forbindelse med alvorlig sygdom eller hjertesygdomme. Stillingen er på 20 timer med arbejdsplads i Esbjerg.

Opgaverne fordeler sig på:

  • Psykosocial støtte
  • Individuelle samtaler
  • Krisehjælp til patienterne i sengeafdelingen ved behov
  • Undervisning af patienter og deres pårørende
  • Fokus på screening for angst og depression
  • Bidrage til det tværfaglige rehabiliteringsforløb, som patienterne tilbydes i samarbejde med primær sektor.
  • Bidrage til personalets kompetencer gennem supervision og undervisning

Ansøger

  • Har du erfaring med eller viden om psykiske efterreaktioner på hjertesygdomme eller alvorlig sygdom og kan du anvende det inden for det kliniske område?
  • Har du erfaring med krisepsykologi og den svære samtale?
  • Har du lyst og kompetence til at undervise og formidle viden inden for eget fagområde og anvende din viden til sparring og kollegial supervision med medarbejdere fra andre faggrupper?
  • Har du gode relationelle og medmenneskelige kompetencer, som gør dig i stand til på kort tid at skabe en tillidsfuld relation til den enkelte patient?
  • Har du erfaring i at arbejde med tilpassede indsatser på individ og gruppeniveau i samarbejde med patienter pårørende og personale?
  • Kan du selvstændigt opsøge, planlægge og varetage individuelle samtaleforløb med patienter og pårørende?
  • Er du motiveret til at bidrage til at løfte og forbedre efterforløbet for patienter med Hjertesygdomme?

Er du motiveret til at varetage ovenstående opgaver, og kan du se dig selv arbejde i en sygehusafdeling med tværfagligt samarbejde både internt og eksternt, hører vi meget gerne fra dig.

Da stillingen er ny-oprettet vil du have mulighed for at bidrage til at udvikle sin egen funktion i samråd med afdelingsledelsen mhp. at optimere psykologfaglige indsatser for patienterne.

Ansættelsesvilkår og kontakt:

Tiltrædelse: 1. august 2022 eller efter aftale

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst

Ansøgningsfrist: 2. juni 2022 kl. 24.

Ansættelsessamtaler afholdes: 8. juni 2022 om formiddagen.

Yderligere information:

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information:

Ledende overlæge Allan Rohold på 23230189

Ledende oversygeplejerske Britt Linnebjerg på 24984240

 

 

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Britt Linnebjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    220980
  • Quick-nr.
    431372
  • Indrykningsdato
    23-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Britt Linnebjerg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    220980
  • Quick-nr.
    431372
  • Indrykningsdato
    23-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.