Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

Afdelingslæge/overlæge ved Klinisk Genetisk Afdeling, OUH

Vil du være med til at gøre en universitetshospitalsafdeling i rivende udvikling endnu bedre? Vil du være en del af en afdeling, der sætter patienten først - både de, der kommer i dag, og fremtidens patienter? Er du vild med genetik og med at gøre en forskel, så er vi det helt rigtige sted for dig.

Vi søger en engageret afdelingslæge/overlæge pr. 1. august 2022 eller snarest herefter, som har lyst til at være en del af den spændende rejse, vi er på.

Afdelingen varetager alle funktioner inden for specialet klinisk genetik og giver dermed mulighed for, at du også kan arbejde med det, du interesserer dig allermest for. Vi har en velfungerende genetisk rådgivningsfunktion med mere end 3000 forløb pr. år inden for hele specialets mange områder, lige fra regions- til højt specialiseret niveau. Afdelingen varetager rådgivende funktioner for hele landet og deltager aktivt i tværgående klinisk samarbejde om udredning og rådgivning - lokalt, regionalt og nationalt. Afdelingen er desuden med i flere Europæiske referencenetværk for sjældne sygdomme (ERN).

Afdelingen har etableret et Center for Arvelige og Komplekse Sygdomme, som står for udarbejdelse og sikring af opfølgningsprogram med fælles MDT for patienter med sjældne sygdomme. Her er således mulighed for, i tæt samarbejde med relevante klinikere, at følge patientgrupper og understøtte patientforløb for patienter med sjældne genetiske sygdomme.

I laboratoriet udføres en bred vifte af genetiske analyser i klinisk regi, fra de klassiske cytogenetiske analyser som kromosomanalyser, FISH-analyser og kromosom mikroarrayanalyser til enkeltgens- og panelundersøgelser samt exom- og genomanalyser. KGA varetager de prænatale analyser for hele regionen, hvor også analyser som NIPT og helgenomsekventering er en del af tilbuddet til gravide. Laboratoriet er DANAK-akkrediteret og foretager mere end kliniske 6500 analyser om året. Som led i den nationale strategi for personlig medicin står afdelingen for tolkning af helgenomsekventeringsdata for sygdomsgrupperne ved Nationalt Genom Center. I tæt samarbejde med regionens Datastøttecenter for Personlig Medicin etableres aktuelt de nødvendige netværk, så helgenomssekventering i forbindelse med yderligere sygdomsgrupper kan implementeres og blive til gavn for patienterne.

Udviklingsmæssigt har afdelingen fået midler til flere store udviklingsprojekter - dels et igangværende vedr. long-read sekventering til afdækning af det kliniske potentiale for denne type tredjegenerations sekventering og dels til functional genomics, så varianter af uafklaret betydning, påvist ved bl.a. helgenomsekventering, afklares bedst muligt. At afprøve og udvikle klinikken med ny teknologi og teknikker er således en del af hverdagen hos os.

Til afdelingen er knyttet forskningsenheden Klinisk Genetik under Klinisk Institut, SDU. Forskningsenheden er særdeles aktiv med en høj publikationsrate. Der er tilknyttet tre professorer, flere lektorer/kliniske lektorer, ph.d.-studerende og andre forskningsinteresserede. Til afdelingen er endvidere knyttet forskningsstøtteenheden Clinical Genome Center, hvor klinikere kan få hjælp til forskning, hvor genetiske analyser indgår, helt fra idégenerering til udførsel af konkrete analyser. Der er således et stærkt miljø til understøtning af din forskning, hvis du også har ønsker og drømme i den retning.

Vi ønsker at ansætte en afdelingslæge eller overlæge til genetisk rådgivning samt lægelige laboratorieopgaver. Som overlæge vil man endvidere være ansvarlig for eget område afhængigt af bl.a. ansøgers interesser og kompetencer, ligesom der vil være mulighed for at være en aktiv spiller i forskning og udvikling.

Dine opgaver bliver at

  • Deltage i de lægelige opgaver på Klinisk Genetisk Afdeling, OUH som enten overlæge eller afdelingslæge.
  • Bidrage til rådgivningsfunktionen (inden for onkogenetik og/eller almen genetik).
  • Bidrage til et godt tværfagligt samarbejde på OUH og med andre samarbejdsparter.
  • Deltage i svarafgivelse for udvalgte præ- og postnatale analyser.
  • Indgå i opgaven med helgenomsekventering som led i den nationale strategi for personlig medicin.
  • Deltage i relevante tværgående opgaver i og uden for afdelingen.
  • Deltage i relevante faglige konferencer.
  • Deltage i uddannelsesopgaver i afdelingen.
  • Bidrage med viden og idéer til den videre udvikling i afdelingen.

Vi forventer, at du som afdelingslæge

  • Er uddannet speciallæge i klinisk genetik.
  • Indgår aktivt i speciallægegruppen og er rollemodel i forhold til vores ønske om at sætte patienten først.
  • Har bred erfaring med genetisk rådgivning.
  • Har bred erfaring med funktioner knyttet til molekylærgenetiske og cytogenetiske analyser.
  • Indgår i opgaven med helgenomsekventering som led i den nationale strategi for personlig medicin.
  • Bidrager til at udvikle en høj faglig kvalitet, sikkerhed og godt flow for patienterne.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Bringer din kliniske viden i anvendelse ved rådgivning og sparring med kolleger.
  • Er indstillet på at spille en aktiv rolle i eksisterende tværfaglige samarbejder.
  • Er helheds- og udviklingsorienteret.
  • Har undervisnings- og formidlingserfaring samt forskningserfaring.

Vi forventer, at du som overlæge herudover

  • Er bevidst om din lederrolle som overlæge og er rollemodel i forhold til vores ønske om at sætte patienten først.
  • Tager ansvar og bidrager til at skabe en motiverende arbejdskultur i afdelingen.
  • Har dokumenteret viden og interesse inden for udvalgte specialområder.
  • Har dokumenteret forsknings- og udviklingserfaring (f.eks. ph.d.)
  • Er indstillet på at spille en aktiv rolle i eksisterende tværfaglige samarbejder og i etablering af nye områder.
  • Sammen med ledelsen aftaler eget ansvarsområde ud fra afdelingens ønsker og behov samt egne interesser og kompetencer.

Vi tilbyder

  • Et job på et universitetshospital, hvor alle specialer er repræsenterede.
  • Et job med mulighed for personlig og faglig udvikling i et godt akademisk miljø.
  • Et job i en afdeling med et stærkt forskningsmiljø, som er i tæt tilknytning til SDU.
  • Et alsidigt job, hvor du har mulighed for at præge afdelingens kultur og udvikling.
  • Tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige engagerede personale.  

Kontakt ved spørgsmål

Du kan henvende dig til ledende overlæge Lilian Bomme Ousager på tlf.: 6541 1605/ 2680 3627 vedrørende spørgsmål til stillingen.

Løn og ansættelse 

Ved ansættelse som overlæge vil ansættelse ske i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.

Ved ansættelse som afdelingslæge vil ansættelse ske i henhold til overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Den faglige bedømmelse af dig vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen.

Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Samtaler forventes afholdt d. 15. juni 2022.

Ansøgningen

Ansøgningen vedlægges et ajourført CV med oplysninger om egne kompetencer inden for speciallægeuddannelsens 7 kompetenceområder samt dokumentation for autorisation, speciallægeanerkendelse og eventuel efteruddannelse (curriculum vitae og publikationsliste).

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Lilian Bomme Ousager
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk genetik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    220997
  • Quick-nr.
    431410
  • Indrykningsdato
    23-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Lilian Bomme Ousager
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk genetik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    220997
  • Quick-nr.
    431410
  • Indrykningsdato
    23-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.