Organkirurgi, Kolding søger afdelingslæge til ERCP-funktionen
Er du speciallæge i kirurgi og brænder du for akutkirurgien?
Er du særligt interesseret i galdevejskirurgi og ERCP?
Er du glad og positiv, og sætter du en ære i at indgå i et stærkt fagligt fællesskab og bidrage til godt kollegaskab og godt arbejdsmiljø?
Vi er Sygehus Lillebælts akutte kirurgiske afdeling med et optageområde på ca. 350.000 borgere.
Vi er organiseret i fire faglige teams (øvre team, robot-hernie team, proktologi-/nedre team og akut team) med hver sin Ledende Overlæge, som sammen med afdelingens Uddannelsesansvarlige Overlæge, Oversygeplejerske og øvrige tværfaglige ledere, udgør afdelingsledelsen.
Vi søger en afdelingslæge til at indgå i øvre team, med særligt fokus på galdevejskirurgi og ERCP. Erfaring med ERCP er ikke et krav, da der vil være mulighed for oplæring.
Øvre team udreder og behandler galdestenslidelser samt benigne og maligne strikturer i galdetræet. Vi bestræber os på at efterleve den nye nationale kliniske retningslinje for behandling af symptomatisk galdestenssygdom. Dvs. at alle patienter, som indlægges med akut cholecystitis opereres under den akutte indlæggelse, og patienter med samtidige galdeblæresten og choledochussten behandles med ”one-stage procedure”, dvs. cholecystektomi med rendezvous ERCP eller choledochoskopisk vejledt transcystisk stenfjernelse. Patienter som ikke er kandidat til one-stage procedure får foretaget almindelig ERCP med stenfjernelse. I samarbejde med OUH og onkologerne aflastes benigne og maligne strikturer i galdetræet ved ERCP. Vi har et godt samarbejde med interventions radiologerne på Kolding Sygehus, som udfører PTC, når ERCP ikke er muligt.
Afdelingen har regionsfunktion i udredning og behandling af reflukssygdom. Vi udfører pH-måling og manometri samt laparoskopisk fundoplikation. Denne udredning og behandling varetages ligeledes af øvre team.
Organkirurgi Kolding varetager iht. specialeplanen diagnostik, behandling og pleje af patienter inden for det organkirurgiske speciale, primært benigne lidelser. Afdelingen er center for benign robotkirurgi, og er førende indenfor herniekirurgi på robot. Maligne lidelser i øvre abdomen udredes og behandles i samarbejde med Odense Universitets Hospital (OUH). Endvidere har vi et tæt samarbejde med Organkirurgisk afdeling i Vejle, der er Sygehus Lillebælts afdeling for kolorectalcancer.
Forskningen i afdelingen har udviklet sig gennem de seneste år og der er aktuelt tilknyttet 3 ph.d.-studerende. Sygehus Lillebælt har en selvstændig forskningsafdeling med ph.d.-studerende fra flere specialer, og professorer fra karkirurgien og organkirurgien er tilgængelige. Herudover er der ressourcepersoner i form af specialkonsulent i epidemiologi og biostatistik, litteratursøgning og forskningsmetode, samt hjælp til fundraising og juridisk rådgivning. Har du interesse i forskning, vil der være rig mulighed for at udfolde dette i samarbejde med afdelingens forskningsteam.
Nøgleinformationer om afdelingen:
Organkirurgisk afdeling er organiseret med en sengeafdeling, ambulatorium med stomi- og sårfunktion, endoskopiafsnit og operationsgang. Dertil kommer sengepladser i vores akutmodtagelse og Børne-unge afdeling, et dagkirurgisk afsnit samt et korttidskirurgisk afsnit.
Afdelingen består af 140 ansatte, heraf ca. 40 læger. Der er en stor uddannelsesopgave i afdelingen med KBU-, AP-, gynækologiske og akutmedicinske læger, samt intro- og hoveduddannelseslæger i kirurgi, hvilket giver en spændende dynamik.
Sengeafdelingen har 26 sengepladser med ca. 3.400 indlæggelser pr. år. I ambulatoriet har vi ca. 4.700 konsultationer og vi laver ca. 6000 gastro- og koloskopier pr. år. Vi udfører ca. 3.500 operationer og ca. 320 ERCP'er pr. år
Vagten er 2-skiftet tilstedeværelsesvagt med overlæge i tilkaldevagt fra bolig.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Du er meget velkommen til at høre mere om afdelingen eller besøge afdelingen til en rundvisning. Kontakt venligst Ledende Overlæge Gitte Møller Hyllegaard, gitte.moller.hyllegaard@rsyd.dk, tlf. 76360263, eller Oversygeplejerske Sidse Petersen, sidse.petersen@rsyd.dk, tlf. 76362511
Ansøgere skal i ansøgningen forholde sig til de syv kompetenceområder: Medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/kommunikation, sundhedsfremme, akademiker, professionel og i videst omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer.
Ansættelsesstart: 1/9-2022 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 12/6-2022
Der afholdes ansættelsessamtaler: 20/6-2022
For at give din ansøgning den bedste behandling, bedes du venligst benytte knappen "søg stillingen".
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Sidse Petersen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2022 - Regionens jobnr.
221058 - Quick-nr.
431422 - Indrykningsdato
23-05-2022 -
Ansøgningsfrist
12-06-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×