Region Midtjylland

RP Midt P2 Sengeafsnit for psykotiske lidelser

Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Sosu-assistent til Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser (P2), Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Har du lyst til at gøre en forskel for indlagte patienter med psykotiske lidelser på en afdeling med særligt fokus på patientinddragelse? Så er du måske vores nye sosu-assistent på P2 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Vi søger en ny kollega – gerne med psykiatrisk erfaring, men det er ikke et must.
Stillingen er på 37 timer/uge og ønskes besat pr. 01.07.22 eller snarest herefter.

Vi klæder dig på til jobbet
Vi har både et almindeligt introduktionsforløb samt et specielt oplæringsforløb, hvor du bliver sat grundigt ind i arbejdet på afsnittet. Herudover er der mulighed for struktureret kompetenceudvikling (KKT1) og deltagelse i relevante kurser. Der vil være op til to ugers sidemandsoplæring og mentorordning. I de første par uger vil du altså være en ekstra kollega, så vi har tid til at sætte dig ind i dine arbejdsopgaver.

Hvem er vi?
Patienterne på P2 bliver indlagt til observation, udredning og behandling primært for skizofreni og akutte psykoser. På afsnittet har vi plads til 14 patienter fra 18 år og derover. Man møder mennesker med komplekse problemstillinger, som kræver en individuel tilgang, hvor din kreativitet bliver udfordret og skæve løsninger kan være vejen frem. Aktuelt er vi i en omstillingsfase med ny ledelse, hvor du vil få mulighed for at præge afdelingens kultur og den videre retning. Vi arbejder både tværfagligt og tværsektorielt.

Gode kollegaer gør forskellen
Vi har både nyuddannet kollegaer og kollegaer med erfaring i bagagen samt blandet fagligheder. Det giver en god dynamik, når vi arbejder sammen om at løse forskellige udfordringer. Det er nemlig sammen, at vi kan tænke de tanker, vi ikke selvstændigt kommer frem til. Det er sammen, vi tør tænke de skæve løsninger, der engang imellem gør hele forskellen.

Du skal kunne tænde lyset igen
Patientinddragelse er vigtig for os, og vi har derfor spurgt vores patienter, hvad de værdsætter i en medarbejder. For dem er det vigtigt, at du kan tænde lyset igen – altså i overført betydning. Du skal kunne give håb og lytte til dem.

Fleksibel vagtplan
Vi benytter MIN PLAN for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte, men du skal regne med at arbejde hver 2. weekend samt et vist antal aften- og/eller nattevagter. Du har altså selv mulighed for at lægge vagtønsker ind, således at arbejde og fritid kan hænge sammen.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger kan du få hos oversygeplejerske Anne Sofie Andersen på tlf. 78474124 / 22418189 eller mail annsofad@rm.dk. Du er også altid velkommen til at give os et kald og derefter komme forbi til en kop kaffe.
Du kan også finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, fremsendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest den 10.06.22.

Ansøgninger vil blive vurderet løbende.
Der holdes ansættelsessamtaler mandag den 13.06.22.



Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Kontaktperson
    Anne Sofie Andersen
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2022
  • Regionens jobnr.
    36409
  • Quick-nr.
    431513
  • Indrykningsdato
    24-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Anne Sofie Andersen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2022
  • Regionens jobnr.
    36409
  • Quick-nr.
    431513
  • Indrykningsdato
    24-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.