Afdelingslæge til Slagelse Sygehus, Geriatri
Da vi udvider med flere senge til vores skrøbelige ældre patienter, har vi brug for flere læger til at løfte opgaven.
Har du lyst til at arbejde i en velfungerende lægegruppe, der brænder for udvikling af geriatrien – på sengeafdelingerne, i ambulatoriet og Hukommelsesklinikken samt i Akutafdelingen?
Vil du være en del af et godt tværfagligt samarbejde?
Så er det denne stilling du skal søge!
Den geriatriske funktion
Den geriatriske funktion ledes af den specialeansvarlige overlæge og 3 afdelingssygeplejersker fordelt på 2 sengeafsnit, med 36 senge, som skal udvides til 48 senge i år og ambulatorium. Ud over almene geriatriske senge har vi ortogeriatriske senge i tæt samarbejde med ortopædkirurgerne. Desuden har vi Akut Geriatrisk Team i Akutafdelingen samt et ambulatorium i Slagelse og Næstved. Geriatrien har egen visitation til sengeafsnittene.
Akut Geriatrisk Team er tilstede i Akutafdelingen alle hverdage i dagtid, hvor et tværfagligt team med læge, sygeplejerske, fysioterapeut og ergoterapeut arbejder med fokus på at skrøbelige ældre, der ikke er indlæggelseskrævende udskrives sikkert fra akutafdelingen.
Derudover er der en geriatrisk læge i akutafdelingen dagligt. Denne gennemgår og lægger planer bl.a. for de geriatriske patienter, der indlægges.
Det geriatriske ambulatorium varetager faldudredning i både Slagelse og Næstved. Geriaterne er også en del af Hukommelsesklinikken, der er en tværfaglig klinik med tæt samarbejde mellem neurologer, geriatere, neuropsykologer og gerontopsykiater.
Geriaterne deltager i den fælles medicinske bagvagt på Slagelse Sygehus med 2 vagter ugentligt.
Geriatrisk Afdeling er en del af Medicinsk Afdeling 3 og Afdeling for Fysio- og Ergoterapi på Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse.
Du skal søge denne stilling hvis
- du synes, det lyder som en spændende afdeling i udvikling
- du er speciallæge i Intern Medicin:Geriatri eller speciallæge i Almen Medicin med særlig interesse for geriatri
- du ser dig sig selv som en udpræget teamdeltager; både fagligt og ledelsesmæssigt
- du brænder for tværfagligt samarbejde – på tværs af specialer og faggrupper
- du ser værdi i at støtte yngre kollegers faglige udvikling
- du er fleksibel og beslutningsdygtig og har gode kommunikationsevner
- du deltager aktivt i at fastholde et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder en stilling
- med stor selvstændighed
- med kontinuitet og afveksling i hverdagen
- med sparring af ledelsesmæssig og faglig karakter
- med udviklingsmuligheder tilpasset dine kompetencer og interesser
Ansøgning
Du bedes i en motiveret ansøgning forholde dig til de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel), medsende CV og redegøre for at dine faglige kompetencer matcher de faglige krav til stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og tillæg efter forhåndsaftaler. Ansættelse snarest eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 21. juni 2022
Yderligere oplysninger
Specialeansvarlig overlæge Tina L. Carlsen, telefon 23 81 87 73 mail: tlc@regionsjaelland.dk eller ledende overlæge Benedikte Wanscher telefon 93 57 62 51, mail bewa@regionsjaelland.dk
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Sammen er vi bedst.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 2F, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Benedikte Wanscher - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Almen medicin & Intern medicin: Geriatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
02-08-2022 - Regionens jobnr.
017215 - Quick-nr.
431547 - Indrykningsdato
25-05-2022 -
Ansøgningsfrist
21-06-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×