Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Nyuddannet eller erfaren sygeplejerske til primært dag- og aftenvagter søges til Endokrinologisk Sengeafsnit Herlev hospital ”STÆRKERE-SAMMEN”

Vi er et utrolig velfungerende sengeafsnit med plads til 20 patienter. Afsnittet er kendt for at have fantastisk læringsmiljø, høj faglighed og dermed også et dejligt arbejdsmiljø. Vi har stort fokus på dig og din kompetenceudvikling samtidig med, du føler dig tryg i din hverdag. Dette afspejler sig i vores meget strukturerede intro- og kompetenceprogram.

Vi er 17 sygeplejersker, 6 social- og sundhedsassistenter, 1 sygeplejesekretær og 1 afdelingssygeplejerske, som sammen udgør en engageret og positiv personalegruppe, hvor faglighed og fællesskab er i højsædet. Vi tror på at et fantastisk arbejdsmiljø med plads til den enkelte, højt til loftet, humor og fokus på faglighed er grundelementer i velfungerende afsnit – og det har vi!

Vores sygepleje er fokuseret på Fundamentals of Care hvor det hele menneske og dennes individuelle mål og behov er i centrum. Se endvidere dette link for Medicinsk afsnits Strategi og Vision.

Her er bare rart at være. Ordentlighed, omsorg og faglighed er i fokus, og der er altid en man kan spørge om hjælp eller sparre med”  Sille, sygeplejerske  

Afsnittet er et højtspecialiseret afsnit indenfor hormon- og stofteskiftesygdomme specialet. Vi ser den yngre patient med nyopdaget diabetes, evt. i ketoacidose, den dysregulerede diabetes patient med senkomplikationer – diabetiske fodsår, diabetisk nyreinsufficiens og neuropati.
Thyrotoksikose-, myxødem-, addison- og osteoporosepatienter følges typisk i vores ambulatorium, men ved akut forværring i sygdommen indlægges disse patienter i sengeafsnittet.
På det alment medicinske område, ser vi den akutte patient med infektion, patienter med elektrolytforstyrrelser, den kroniske patient med komplekse multimorbide medicinske problemstillinger og kræftpatienter under udredning/behandling samt i det palliative forløb. Vi har derudover subspeciale i patienter med spiseforstyrrelser i tæt samarbejde med Psykiatrisk Center Ballerup og patienter med parafinoliemisbrug er også et unikt subspeciale vi huser.

Vores brede patientgruppe gør også, at vores sygepleje skal favne bredt. Derfor har vi stor fokus på undervisning både dagligt (15 faglige), ugentligt og ved årlige temadage. Undervisning er en fuldstændig integreret del af vores kultur.

Vi kan tilbyde en afdeling med:

  • Motiverede, engagerede og kompetente kollegaer i en bred sammensætning af alder, køn, etnicitet, erfaring og anciennitet indenfor det endokrinologiske og medicinske speciale.
  • Introduktionsperiode til afdelingen ca. 4-5 uger via mentorordning uden for normering – dette tilpasses individuelt.
  • Primært dag- og aftenvagter. Nattevagter kan forekomme ved sygdom, ferie- og kursusafvikling
  • Intern undervisning i samarbejde med afdelingens kliniske specialist, læger og sygeplejersker.
  • Et forløb i ”Godt på vej i sygeplejen” i løbet af de første ca. 2 år, hvis du er nyuddannet.
  • Et lønbaseret uddannelsesforløb over ca. 2-3 år, hvor der lægges et individuel uddannelses-og karriereforløb. Herunder endokrinologisk specialekursus.
  • En lønbaseret model for særlige ressourcefunktioner
  • Et arbejdsmiljø og en ledelsesmæssig tilgang med fokus på trivsel i en travl hverdag via samarbejde, tillid og retfærdighed med kerneopgaven i fokus
  • Din afdelingssygeplejerske tæt på

Vi søger en sygeplejerske som:

  • Er engageret, ansvarsbevidst, fleksibel og initiativrig
  • Er god til at opbygge en tillidsfuld relation til patienter samt pårørende og fokus på at se det hele menneske
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde effektivt med primærsektor
  • Er god til at samarbejde og bevare den gode stemning
  • Har lyst til en alsidig og omskiftelig hverdag
  • Kan bevare overblikket og er god til at prioritere dagens opgaver – også når det går stærkt
  • Har lysten til både den basale men også til tider komplekse sygepleje under faglig sparring med kollegaer

Stillingen:

  • 28-37 timer efter eget ønske i blandede vagter
  • Weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend efter eget ønske
  • Medindflydelse på vagtplanen
  • Til besættelse hurtigst muligt

Hvis du er nysgerrig på hvordan vi ser ud og hvad vi laver, kan du besøge vores instagram; HormonOgStofskiftesygdomme

Har du nogle spørgsmål til stillingen eller kunne du have lyst til at komme forbi og hilse på til en kop kaffe er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Christina Brosbøl Fridh på 20181922 eller christina.brosboel.fridh.01@regionh.dk.

Ansøgningsfrist d. 21/6-22

Vi afholder samtaler løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Christina Brosbøl Fridh
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    241570
  • Quick-nr.
    431592
  • Indrykningsdato
    25-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Christina Brosbøl Fridh
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    241570
  • Quick-nr.
    431592
  • Indrykningsdato
    25-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.