Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV

Afsnitsledende overlæge til Ungdomspsykiatrisk ambulatorium på Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Er du speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og har du lyst til at blive en del af et center præget af faglig stolthed, lyst til udvikling og forandringer?  

 

Ungdomspsykiatrisk ambulatorium B195
Ambulatoriet udreder og behandler unge i alderen 14 - 17 år, der er henvist for psykisk sygdom eller psykisk udviklingsforstyrrelse af et omfang, der kræver udredning og eventuel behandling i hospitalsregi.

Ambulatoriet har to teams, som varetager udredning og behandling af en bred vifte af ungdomspsykiatriske problemstillinger - herunder bl.a. opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, psykose, autisme og angst. Så der er rigtig gode muligheder for at fastholde et bredt fagligt fundament i stillingen.

I tillæg hertil, har afsnittet særlige funktioner svarende til specialeplanen. Det drejer sig om kompetencecenter for selvmordsforebyggelse. Varetagelse af den specialiserede funktion med børn og unge med kønsidentitetsforstyrrelser, i samarbejde med sexologisk klinik. Samt udredning og behandling af unge med bipolar affektiv sindslidelse, hvor der er et tæt samarbejde med døgn og voksenpsykiatrien, som stadig udbygges og løbende udvikles.

Vi har siden september 2021 tilbudt F-ACT til den gruppe af vores patienter, der i perioder har brug for en intensiveret indsats, herunder udkørende funktion når der er behov for dette. Ydermere varetager vi regionsfunktion for dialektisk adfærdsterapi DAT. Desuden team for selvskade, som varetager mange forskelligartede opgaver i og udenfor centret.

Ambulatoriet deltager i den præ- og postgraduate lægeuddannelse.

Ambulatoriet ledes i fællesskab mellem den afsnitsledende overlæge og afdelingssygeplejersken.

Medarbejderstaben består af tre speciallæger, læger under uddannelse, tre specialpsykologer, psykologer - herunder psykologer under uddannelse til specialpsykolog, ambulatoriesygeplejersker, specialsygeplejersker, to socialrådgivere og lægesekretærer.

 

Vi tilbyder   
Vi er et center, hvor medarbejdere og ledere arbejder på at udvikle en fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier. Hos os er nogle af de bærende elementer er gensidig respekt og tillid i opgaveløsningen.

Du bliver en del af et velfungerende og ambitiøst ambulatorium, hvor der stiles efter en høj faglig kvalitet, i et stærkt tværfagligt miljø.  

 

Vores forventninger  
Du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, har ledererfaring og gerne en lederuddannelse. Derudover ønsker vi, at du

  • Har et stort fagligt engagement og lyst til at arbejde med løbende udvikling  
  • Kan motivere andre, og har en anerkendende og engageret lederstil  
  • Har lyst til at lede personale i forskellige faggrupper sammen med afdelingssygeplejersken  
  • Besidder gode samarbejdsevner og interesse for videreudviklingen af en tidssvarende børne- og ungdomspsykiatri, og udviser fleksibilitet i opgaveløsningen

 

Løn og vilkår  
Vi ønsker, at du starter pr. 1. august 2022 eller efter aftale.  

Stillingen er en fuldtidsstilling, og som overlæge ansættes du med vagtforpligtigelse. Der er p.t. etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises anmærkningsfri børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.  

 

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikchef Nina Staal på nina.staal@regionh.dk, 21 62 33 35 eller udviklingschef Elisabeth Bille Brahe, elisabeth.bille.brahe@regionh.dk, 21 45 66 79.  

 

Vi glæder os til at høre fra dig
Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest den 23. juni 2022.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 29. juni 2022 i tidsrummet kl. 11.00-13.00.

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen. 

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Nina Staal
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    241520
  • Quick-nr.
    431623
  • Indrykningsdato
    26-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Nina Staal
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    241520
  • Quick-nr.
    431623
  • Indrykningsdato
    26-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.