Region Midtjylland

Blodprøver og Biokemi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital søger 2 reservelæger til introduktionsstillinger

Introduktionsstilling i klinisk biokemi ved Aarhus Universitetshospital.

Ved Blodprøver og Biokemi er der to 1-årige introduktionsstillinger ledige til besættelse den 1. november 2022 eller efter nærmere aftale (nr. 6620-09-60-i-02 og 6620-09-60-i-03). Stillingerne er på 37 timer pr. uge og kan kun søges af kandidater med en medicinsk kandidatgrad, som har gennemført basislægeuddannelsen.

Om Blodprøver og Biokemi
Du vil blive ansat på en stor og spændende afdeling. Blodprøver og Biokemi på Aarhus Universitetshospital er en af landets største klinisk biokemiske afdelinger. Vi har en lægestab på 15-16 læger, hvoraf ca. 8 er reservelæger.

Afdelingen er opdelt i sektioner, der hver for sig ledes af et team bestående af én speciallæge, én biokemiker og én afdelingsbioanalytiker. Der er ansat ca. 300 medarbejdere i afdelingen – bioanalytikere, læger, biokemikere, sekretærer, IT/økonomimedarbejdere, laboratorieteknikere m.m. Afdelingen varetager prøvetagning og analysearbejde på såvel basis-, regions- og højtspecialiseret niveau.

Afdelingen udfører årligt ca. 13 mio. analyser og har ca. 1,1 mio. patientkontakter. Klinik for Koagulation, som varetager diagnostik og behandling inden for koagulationsområdet, er en del af afdelingen.

Afdelingen bidrager med undervisning og uddannelse inden for flere faggrupper og udfører forskning på et højt niveau. Afdelingen har et tæt samarbejde med hospitalets mange kliniske afdelinger, de biokemiske afdelinger i regionen, øvrige laboratoriespecialer og praktiserende læger i Aarhusområdet. Det betyder, at du vil få kontakt med mange forskellige faggrupper/områder og blive en del af et spændende fagligt miljø.

Det daglige arbejde
Du vil blive knyttet til en sektion, og sammen med sektionsledelsen kommer du til at løse større og mindre opgaver i sektionen og på afdelingen. Du vil i ansættelsesforløbet være 6 måneder i to forskellige sektioner.

Du vil under ansættelsen opnå specialviden om den kliniske anvendelse af biokemiske analyser og komme til at rådgive kollegaer på andre afdelinger om valg af specialanalyser og tolkning af analysesvar. Du får betydning som katalysator, blandt andet når nye evidensbaserede analyser skal indføres i den kliniske hverdag. Du kommer til at indgå i afdelingens vagtordning, der alene omfatter dagtid på hverdage. Du vil blive introduceret til daglige driftsopgaver og udviklingsprojekter i samarbejde med én af afdelingens speciallæger eller biokemikere. Vi udfører projekter inden for afdelingens driftsmæssige fokusområder, som blandt andet vedrører kliniske problemstillinger inden for kræft, vitaminmangel, anæmi, koagulationsforstyrrelser, endokrinologiske- og inflammatoriske sygdomme, neurologiske sygdomme, og målinger af lægemidler og misbrugsstoffer.

På afdelingen foregår der desuden forskning på et højt internationalt niveau inden for disse områder. Biokemisk viden anvendes i stort set alle patientforløb, og undervisning er derfor vigtig. Du kommer til at deltage i undervisning af medicinstuderende, læge kollegaer og bioanalytikere.

Selvstændighed og samarbejde
Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og engageret, samt at du har gode evner for samarbejde. Mange af dine arbejdsopgaver vil blive løst i teams involverende forskellige faggrupper. Det er vigtigt, at du er serviceminded, da vi har et bredt samarbejde med hospitalsafdelinger og almen praksis. Det er en travl afdeling, men afdelingen har et godt arbejdsmiljø med masser af kollegial sparring.

Yderligere information
Du kan læse mere på her. Du er meget velkommen til at henvende dig til ledende overlæge Mie Hessellund Samson på miesamso@rm.dk eller uddannelsesansvarlig overlæge Tina Parkner på tinapark@rm.dk. Hvis du har interesse for stillingen, er du meget velkommen til at besøge os i afdelingen den 16. august 2022 kl. 14.00 eller den 25. august 2022 kl. 9.00. Dette gælder også, hvis du på et senere tidspunkt kunne tænke dig at få ansættelse på Blodprøver og Biokemi. Vi vil meget gerne, at du forinden skriver til Tina Parkner på tinapark@rm.dk, så vi ved, at du kommer og hvornår. Vi mødes på besøgsdagen ved Indgang F, hoveddøren.

Ansøgningsfristen er den 31. august 2022. Der vil være samtaler i uge 38, 2022.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgning
Du sender ansøgningen ved at klikke på nedenstående link og vedhæfte din ansøgning med kopi af eksamensbevis for kandidatuddannelse m.v.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Mie Samson
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    6620-09-60-i-02 og 6620-09-60-i-03
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    36470
  • Quick-nr.
    431834
  • Indrykningsdato
    31-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    31-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Mie Samson
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    6620-09-60-i-02 og 6620-09-60-i-03
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    36470
  • Quick-nr.
    431834
  • Indrykningsdato
    31-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    31-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.