Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø

Uddannet lægesekretær søges til Center for Visitation og Diagnostik

Vi søger en lægesekretær til vores fantastiske og velfungerende sekretærteam på i alt fire sekretærer.

Har du lyst til at være en del af vores tværfaglige team i en stilling med stor selvstændighed, skal du læse videre her ↓


Om afdelingen

Centret er en administrativ og klinisk afdeling, der modtager alle henvisninger til elektiv behandling i Region Hovedstadens Psykiatri. Det er ’hovedindgangen’ til det psykiatriske hospital i Region Hovedstaden. Centret er organisatorisk placeret i patientlogistik- og dataafdelingen i den centrale administration.

Alle hverdage er CVD bemandet med speciallæger og specialpsykologer og sygeplejersker i både voksen- og børne- og ungdomspsykiatri. Derudover er der en stab af sekretærer, en visitationskoordinator samt en visitationschef.

Læs mere om CVD her.


 

Arbejdsområdet

Din hverdag kommer til at indeholder mange forskellige og spændende arbejdsopgaver. Du vil spille en aktiv rolle for patienterne i deres forløb og for de tværfaglige kollegaer, som du samarbejder med.

Arbejdsopgaverne omfatter alle administrative funktioner af et patientforløb:

  • Oprettelse og håndtering af henvisninger
  • Modtagelse af patienter i receptionen
  • Indkaldelse af patienter
  • Håndtering af arbejdslister i Sundhedsplatformen
  • Telefonisk betjening af patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Håndtering af fællespostkasser på mail
  • Korrekt og tidstro registrering
  • Samarbejde med privatpraktiserende psykiatere, almen medicinere og privathospitaler      

Derudover vil der være arbejdsopgaver forbundet med projekter, bestilling af varer, deltagelse i div. sekretær-arbejdsgrupper, vedligeholdelse af hjemmeside, booking af konferencer og diverse ad hoc-opgaver.

 

Vi søger

En lægesekretær, der fungerer godt med fleksibilitet i hverdagen, er smilende og positiv, har humor, og er god til at samarbejde. Vi forventer, at du er løsningsorienteret, kan lide at have patientkontakt og du må gerne have kendskab til Sundhedsplatformen.

Vi planlægger og aftaler individuel introduktion og oplæring ift. de kompetencer, du har med dig.

Sekretariatet arbejder på skift med opgaver i receptionen og på kontor.

 

Vi tilbyder

En meget dynamisk arbejdsplads i udvikling med vekslende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med visitationens øvrige medarbejdere, og en unik mulighed for at præge udviklingen i Region Hovedstadens Psykiatri.


Arbejdstid, løn og ansættelsesforhold

Stillingen er ledige pr. 1. september eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-Kommunal for lægesekretærer m.fl.

Ring til Tanni Buchwald 3864 0222 eller Allan Lohmann-Olsen 2163 0940 for at aftale nærmere, eller hvis du har spørgsmål.

Ansøgningsfrist er fredag d. 4. juli 2022. 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Allan Lohmann-Olsen
  • Adresse
    Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    241689
  • Quick-nr.
    431900
  • Indrykningsdato
    01-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    04-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Allan Lohmann-Olsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    241689
  • Quick-nr.
    431900
  • Indrykningsdato
    01-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    04-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.