Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Sygeplejerske med funktion som ansvarlig klinisk underviser (AKU) til afsnit M2 i Medicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge

 

Er du en frisk veluddannet sygeplejerske, som brænder for at udvikle og drive uddannelse i en prægraduat funktion, så læs videre her!

Vi søger pr. 01.09.22 eller snarest derefter en ansvarlig klinisk underviser på gastroenterologisk afsnit M2 (subspeciale i hepatologi), som sammen med os vil arbejde med udvikling af klinikken, uddannelse og forskning i Medicinsk Afdeling.

Som AKU bliver du en del af Medicinsk Afdelings samlede studiemiljø. Arbejdet med de studerende sker i samarbejde med de  to andre ansvarlige kliniske undervisere og vejlederne i afdelingen. 

I AKU-funktionen bliver du ansvarlig for tilrettelæggelse af uddannelsen af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i afsnit M2.
Stillingen er med lav vagtbelastning, i en kombination af dage med klinisk arbejde med de studerende og dage med administrative funktioner.
Vi forventer de kommende år, at skulle modtage flere uddannelsessøgende og arbejder med studieunits på alle 3 sengeafsnit.

Vi yder sygepleje på højt fagligt niveau og prioriterer patientinddragelse i vores udvikling.

Dine opgaver i samarbejde med de to andre AKU

  • Koordinerer indsatsen for de uddannelsessøgende i Medicinsk Afdeling, såvel i sengeafsnittene som i ambulatorierne
  • Har egne studerende i eget afsnit og arbejder i et tæt samarbejde med afdelingens 2 andre AKU
  • Samarbejder med vejledere i egen afdeling og gastroenterlogisk ambulatorium
  • Er en faglig spydspids for afdelingen. AKU deltager i rekrutteringsindsatsen til afdelingen
  • Har kontakt til uddannelsesstederne via Sjællands Universitetshospitals uddannelseskonsulent, der er ansat i HR afdelingen


Vi tilbyder

  • Et godt arbejdsmiljø, hvor du kan fokusere på dine opgaver og ansvarsområder.

  • Et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram

  • Sparring og samarbejde med afsnitssledelsen, de sygeplejefaglige ledere og udviklingssygeplejersken

  • Indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse i tæt samarbejde med den sygeplejefaglige ledelse på M2

  • Afsatte timer ugentligt til selvudvikling og faglig fordybelse

  • Mulighed for videre- og efteruddannelse inden for relevante områder

  • Mulighed for af indgå i at skabe et uddannelsesmiljø i afdelingen i Sjællands Universitetshospitals regi

  • Faglig udvikling postgraduat via Skills

  • Løn efter forhåndsaftale, forhandling og kompetencer

Om dig tænker vi

  • At du er en engageret og fagligt dygtig sygeplejerske, der brænder for uddannelse og udvikling

  • Du har erfaring med at udvikle det pædagogiske felt i den kliniske praksis og bl.a. udføre refleksion med de studerende 

  • At du er ressourcestærk og initiativrig

  • At du er ansvarlig for studieunit og har egne studerende

  • At du i tæt samarbejde med AKU på de 2 andre sengeafsnit udvikler uddannelsesmiljøet generelt

  • At du er dygtig til at uddelegere, men også selv tager ansvar

  • At du har gode kommunikative evner på alle niveauer tværfagligt - såvel som monofagligt

  • At du har en stærk faglig baggrund minimum på diplomniveau, gerne Master eller kandidatniveau
     

Om afsnit M2
Vores afsnit har 23 sengepladser fordelt på 1- og 2-sengs stuer. Vi modtager, plejer og behandler både akut indlagte og kroniske patienter indenfor det gastroenterologiske og intern medicinske speciale. Vi har subspeciale i hepatologi og har 2 særlige stuer dedikeret til patienter med leversvigt.

M2 arbejder innovativt og tværfagligt. Vi har bl.a. studieunit, udskrivningskoordinator og har et tæt samarbejde med vores ambulatorium, socialsygeplejersken og palliationssygeplejersken.

Sygeplejen er organiseret i mindre teams. Vi vægter det gode arbejdsmiljø, hvor alles trivsel er i fokus. Kommunikation med og inddragelse af patienter og pårørende i deres behandling er helt essentiel for os.
 

Om afdelingen
Se vores video om afdelingen her: Link til video

Medicinsk Afdeling består af 3 sengeafsnit og 2 store specialeambulatorier og er velfungerende med gode uddannelses- og udviklingsmuligheder.

Afdelingen har en udviklingssygeplejerske og en palliationssygeplejerske, og vi har en del sygeplejersker med uddannelse på master-/kandidatniveau, heriblandt afdelingens to ansvarlige kliniske uddannelsessygeplejersker på afsnit M3 og M6

Medicinsk afdeling arbejder med Sjællands Universitetshospitals strategi og med egne strategier i forhold til udvikling indenfor sygeplejen og kvalitet i patientforløbet. Vi er patientinddragende i vores aktiviteter og forventer at udbygge dette yderligere.

Afdelingens strategiske arbejde er centret omkring 6 KURSER

  • Patienttilfredshed og -inddragelse
  • Kompetencer og faglighed
  • Plads og tid til patienten
  • Strategisk kommunikation
  • Fælles mindset
  • Profilering

Patienttilfredshed og brugerinddragelse vil være et højt prioriteret fokusområde på vejen mod indflytning i de nye bygninger 2022-2055 - Fremtidens SUH (FSUH) - og er en vigtig strategisk komponent i afdelingens udvikling.


Spørgsmål?
Kom gerne forbi og besøg os eller kontakt afdelingssygeplejerske Tina Hedegaard Pedersen eller ledende oversygeplejerske Lis Nøddeskou.


Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.


Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 7. juli 2022

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Lis Nøddeskou
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    017377
  • Quick-nr.
    432150
  • Indrykningsdato
    03-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Lis Nøddeskou
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    017377
  • Quick-nr.
    432150
  • Indrykningsdato
    03-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.