Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Nyt arbejde efter sommerferien ? Endoskopien, Nordsjællands hospital, søger uddannet lægesekretær

Har du i din sommerferie overvejet om  du skulle starte på noget nyt eller er du nyuddannet og ønsker en spændende stilling, så er stillingen lige her, hvor du sammen med en super kollega i Endoskopien på Nordsjællands hospital i Hillerød er omdrejningspunktet i det tværfaglige arbejde. 

Vi søger en uddannet lægesekretær, der kan starte pr. 01.09.2022 eller efter aftale, 35-37 timer ugentligt til vores endoskopi afsnit 0624.

Endoskopien er kendetegnet ved et meget tæt og godt samarbejde faggrupperne imellem. Her bliver alle set, også sekretærerne. Det er en travl afdeling, hvor man skal kunne prioritere de opgaver, der forekommer, men vi er gode til at hjælpe hinanden blandt kirurgisk afdelings 15 øvrige sekretærer, hvis det brænder på.

Endoskopi afsnittet har årligt ca. 6800 kirurgiske patienter og ca. 1300 medicinske patienter til både gastroskopi, koloskopi, sigmoideoskopi samt ERCP.

Der er også tæt samarbejde med Region Hovedstadens screeningsenhed på Bornholm, som har  50 tider om ugen i vores endoskopi.

For os er det vigtigt at du kommer godt og sikkert gennem din introduktionsperiode, så der vil være sidemandsoplæring de første måneder. Har du kendskab til Sundhedsplatformen vil det være en fordel, MEN ingen betingelse, da vi nok skal sørge for at du lærer det. 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Telefonbetjening f.eks. ændring af tider, information af forberedelse til endoskopiens undersøgelser.
  • Arbejdslister i Sundhedsplatformen – bl.a. anmodninger, kræftspakkeforløb, epikriser, kodegennemgang, afrund besøg.
  • Gennemgang af arbejdslisterne ift. bl.a. behandlingsgarantien og udredningsretten, ventestatus.
  • Opfølgning på regionens screeningspatienter i samarbejde med Screeningsenheden på Bornholm
  • Bestilling af tolkebistand
  • Bestilling af blodprøver, rtg. eller andre undersøgelser
  • Videresende patienter til eksterne samarbejdspartnere.
  • og mange, mange flere ting, som får tiden til at gå hurtigt

Vi forventer at:

  • Du er uddannet lægesekretær.
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt i Sundhedsplatformen - et ufravigeligt krav
  • Du kan tage et selvstændigt initiativ
  • Du er god til at arbejde tværfagligt
  • Samt at du meget gerne må besidde en vis portion humor, da I sidder tæt og er afhængig af et godt arbejdsmiljø med plads til både grin og snak.

 Vi tilbyder:

  • Grundig sidemandsoplæring
  • Teammøder ca. hver 3. uge med den ledende lægesekretær
  • Ugentlige tværfaglige møder i endoskopien
  • Månedlige sekretærmøder
  • 2 årlige møder sammen med Region Hovedstadens endoskopi afsnit.
  • 2 årlige temadage – hvoraf den ene er monofaglig
  • En stilling, hvor dagen flyver afsted.
  • En omgangstone, der er uformel og med plads til smil og grin trods travlhed
  • En ledelse, hvor man bliver hørt
  • Et tæt og godt samarbejde med endoskopiens sygeplejersker og læger
  • Et godt og trygt arbejdsmiljø.
  • Samt ikke mindst en afdeling i en spændende udvikling

Da Nordsjællands hospital flytter lokalitet i løbet af 2024/25, vil den fremtidige arbejdsplads være på det nye NOH, beliggende i den nye bydel Favrholm, og kirurgisk afdeling er i gang med at planlægge den nye struktur, hvor vi vil prioritere at sekretærerne i endoskopien forbliver samlet i afsnittet.

Løn og ansættelsesvilkår:

Lønforhold er efter gældende overenskomst og efter principper om ny løn.
Mødetiden ligger i tidsrummet 07.30-15.00.

Kirurgisk afdeling er fordelt på 2 matrikler. Denne stilling vil være på Hillerød matriklen.

Søg via link senest torsdag den 06.08.2022 kl. 12.00. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din motiverede ansøgning. Der vil løbende blive afholdt samtaler. 

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Susie Andersen på telefon 4829 6673 (har dog feriei ugerne 29,30 og 31). 
 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Susie Andersen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    241929
  • Quick-nr.
    432369
  • Indrykningsdato
    09-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    05-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Susie Andersen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    241929
  • Quick-nr.
    432369
  • Indrykningsdato
    09-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    05-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.