Region Midtjylland

Akutafdelingen

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Sygeplejerske med funktion som specialeansvarlig søges til Akut psykiatri, Akutafdelingen Aahus universitetshospital

Brænder du for at udvikle sygeplejen? Er du faglig kompetent, engageret, initiativrig og udviklingsorienteret, så er det måske netop dig vi søger til at styrke og udvikle sygeplejen i Akut psykiatri.  

Stillingen er på 37 timer ugentlig med besættelse 1. september 2022 eller snarest derefter. 

Akut Psykiatri er et modtagelses- og observationsafsnit i Akutafdelingen på Aarhus universitetshospital. Afsnittet modtager akutte psykiatriske patienter indenfor alle diagnose-og aldersgrupper. Afsnittet er normeret til fem modtagelsesstuer, med mulighed for observation i op til 48 timer. Personalegruppen er sammensat af både sygeplejersker og sosu-assistenter og den daglige patientmodtagelse og visitation, varetages i samarbejde med læger fra Psykiatrien AUH.

Vi har derudover et tæt tværfagligt samarbejde med de øvrige afsnit i Akutafdeling som består af, Skadestuen, Traumecenter, Akut Voksen afsnit og socialsygeplejerskerne, samt Socialpsykiatrien, kommunale bo- eller behandlingstilbud og Politiet.

Vi søger en specialeansvarlig sygeplejerske som
  • har erfaring med udvikling, implementering og forbedringsarbejde 
  • har et godt klinisk fundament inden for psykiatrisk sygepleje og gerne med specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, eller med ønske om at erhverve sig denne på sigt
  • er opsøgende på nyeste viden indenfor psykiatrisk pleje og behandling 
  • har gode kommunikative og pædagogiske evner 
  • vil medvirke til et inspirerende og udviklende læringsmiljø i afsnittet med afsæt i psykoogisk sikkerhed
  • fungerer som rollemodel i forhold til den kliniske sygepleje 
  • i tæt samarbejde med afsnittets intro-oplæringsansvarlige og oversygeplejerske vil drive udvikling, implementering, forandringsprocesser og kompetenceudvikling i afsnittet
  • har mod på at varetage formidlings- og undervisningsopgaver internt og eksternt i Akutafdelingen
  • vil være med til at udvikle det gode samarbejde internt i Akutafdelingen og eksternt med vores øvrige samarbejdspartnere 
  • har lyst og vilje til at sætte sit eget præg på funktionen.   

Vi kan tilbyde
  • minimum en ugentlig arbejdsdag til administrative specialeopgaver
  • introduktion, der afvikles i samarbejde med oversygeplejersken, den udviklingsansvarlige sygeplejerske og akutafdelingens kliniske sygeplejespecialist 
  • en udfordrende og spændende funktion med gode muligheder for at sætte sit eget præg
  • et godt og inspirerende arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig udvikling 
  • et dynamisk netværk og tæt samarbejde med afdelingens øvrige specialeansvarlige 
  • månedlige møder med de øvrige specialeansvarlige i Akutafdelingen og ugentlig opfølgning og sparring med afsnittets oversygeplejerske
  • et afsnit hvor medarbejdere og afsnitsledelsen vægter udvikling og forbedringsarbejde højt.

Kvalifikationer
  • Klinisk erfaring fra hospitalspsykiatrien
  • Gerne specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, eller lyst til at erhverve sig denne på sigt
  • evt. anden relevant videreuddannelse. 

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der gives tillæg for funktionen som specialeansvarlig. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest. Stillingen er i blandede vagter med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend 

Ansøgningsfristen er den 29. juni 2022. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 27, den 6. og 7. juli 2022.

Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Stine Jensen på 2135 1828 eller på stejns@rm.dk 



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Stine Jensen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    36643
  • Quick-nr.
    432391
  • Indrykningsdato
    09-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Stine Jensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    36643
  • Quick-nr.
    432391
  • Indrykningsdato
    09-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.