Region Midtjylland

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Voldbyvej 15, 8450 Hammel

Neuropsykolog til Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt, med tjenestested i neurorehabiliteringsafsnittene i Lemvig og Skive.

En stilling som vikar for neuropsykolog ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er ledig til besættelse i perioden den 1. september 2022 til og med den 31. august 2023.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge.

Man vil skulle varetage neuropsykologfunktionen i sengeafsnit 14 i Lemvig samt supplere neuropsykologfunktionen i sengeafsnit 12 og sengeafsnit 13 i Skive.

Om stillingen
Som neuropsykolog på Regionshospitalet Hammel Neurocenter:
  • bidrager du i samarbejdet med de tværfaglige teams omkring patientforløbene
  • samarbejder du tæt med læger, sygeplejefagligt personale, fysio- og ergoterapeuter og logopæder
  • varetager du neuropsykologiske vurderinger af kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige skadesfølger
  • vejleder du teams i forhold til rehabiliteringen
  • har du samtaler med og rådgiver patienter og pårørende
Vi lægger vægt på
  • at du har erfaring inden for neuropsykologien
  • at du har lyst til og erfaring med at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde

Vi tilbyder
  • en meget spændende arbejdsplads med faglige udfordringer blandt engagerede tværfaglige kollegaer
  • tilknytning til den samlede gruppe af neuropsykologer på Hammel Neurocenter (forstået som Hammel, Skive og Lemvig)
  • gode muligheder for faglig udvikling
  • supervision af erfarne kollegaer

Om afdelingen/centret
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er et højt specialiseret udviklingshospital, som varetager neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade.
Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs. Jylland og Fyn.

Centret består af 3 matrikler, Hammel, Skive og Lemvig
Som en del af hospitalet har vi en stor udviklings- og forskningsafdeling samt et vel fungerende uddannelsescenter. Vi har en udviklings- og forskningsansvarlig neuropsykolog tilknyttet forskningsafdelingen.

Sengeafsnit 14 i Lemvig har 13 pladser på regionalt niveau, og sengeafsnit 12 og sengeafsnit 13 i Skive har henholdsvis 13 og 14 pladser på regionalt niveau.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Skive og neurorehabiliteringsafsnittet i Lemvig og har ca. 4.400 ansatte.

Disse matrikler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Der vil være god introduktion til arbejdsopgaven.

Med henvisning til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Afsnitsleder Birgit Haahr, mail: birgit.haahr@midt.rm.dk
eller tlf. 7841 9280/6114 2498.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest torsdag den 7. juli 2022.

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 29 eller efter nærmere aftale.



Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Kontaktperson
    Birgit Haahr
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    36689
  • Quick-nr.
    432519
  • Indrykningsdato
    13-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    07-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Kontaktperson
    Birgit Haahr
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    36689
  • Quick-nr.
    432519
  • Indrykningsdato
    13-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    07-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.