Region Nordjylland

Intensiv: Læger, AH & R

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Overlæge ved Thoraxanæstesiologi - med samtidig tilknytning til Forskningsenheden

En stilling som overlæge ved fagområdet Thoraxanæstesiologi med samtidig tilknytning til Forskningsenheden, Anæstesi- og Intensivområdet, Aalborg Universitetshospital, matrikel Syd, er ledig til besættelse pr. 01.09.22 eller efter aftale.

Anæstesi- og Intensivområdet
Anæstesi- og Intensivområdet varetager alle funktioner indenfor det anæstesiologiske speciale på matriklerne i Aalborg, Hobro og Farsø.
Der beskæftiges samlet ca. 70 speciallæger, hvortil kommer 24 læger under hoveduddannelse i specialet.
Den lægelige ledelse varetages af 3 ledende overlæger i samarbejde med specialeansvarlige overlæger indenfor en række fag- og funktionsområder, p.t.:
  • Neuroanæstesiologi
  • Thoraxanæstesiologi
  • Intensiv medicin
  • Børneanæstesiologi
  • Anæstesi til mave-tarmkirurgisk funktion
  • Sammedagskirurgi
  • Intermediær funktion
Anæstesi- og Intensivområdet har fokus på forskning, uddannelse og faglig udvikling, og indgår i omfattende nationalt og internationalt samarbejde. Der er er tilknyttet et klinisk professorat ved lærestolen i anæstesiologi. Professoren er leder af Forskningsenheden for Anæstesi- og Intensivområdet.
Anæstesi- og Intensivområdet har undervisnings- og uddannelsesforpligtelse, som udover læger under hoveduddannelse, omfatter lægestuderende og andre faggrupper. Indsatsen i relation til hoveduddannelsen koordineres af 2 uddannelsesansvarlige overlæger.
Anæstesi- og Intensivområdet samarbejder med Den Præhospitale Virksomhed omkring driften af akutlægebilerne i Region Nordjylland.

Thoraxanæstesiologi og Forskningsenheden.
Thoraxanæstesiologi forestår avanceret både klinisk anæstesi og intensiv medicinsk terapi til specialerne hjerte-lungekirurgi, karkirurgi, kardiologi og til dels også lungemedicin.

Thoraxanæstesiologi varetager højt specialiseret funktion indenfor venoarteriel ECMO (eCPR, CPS), ligesom også andre former for mekanisk kredsløbsstøtte finder anvendelse.

Thoraxanæstesiologi indgår i tæt samarbejde med den samlede intensivflade omkring fælles kliniske retningslinier, visitation og daglig drift.

Endelig varetager Thoraxanæstesiologi funktion indenfor det akutte anæstesiologiske beredskab i forhold til det medicinske område på matrikel Hobro.

Tværfagligt samarbejde prioriteres højt og udvikles løbende.
Forskningsheden har et bred nationalt og internationalt netværk af samarbejdspartnere. Bemandingen tæller p.t. 1 professor, 5 seniorforskere, 4 PhD-studerende, 4 projektsygeplejersker, 1 sekretær. Hertil kommer et antal medicinstuderende, som skriver kandidatspeciale i enheden.

Stillingen
Overlægen skal varetage de indenfor Thoraxanæstesiologi forekommende arbejdsopgaver, med tillæg af delegerede administrative, koordinerende og udviklingsmæssige funktioner.
Overlægen skal herudover med base i Forskningsenheden på tværs af fag- og funktionsområder varetage forskningsopgaver indenfor klinisk anæstesi, herunder behandling af akutte smerter.
Overlægen forventes at udvise evne og vilje til at indgå i respektfuldt samarbejde på langs og tværs af specialer og faggrænser, og efterleve et værdisæt, hvor indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme er nøglebegreber.
Overlægen forventes endvidere at bidrage aktivt til områdets uddannelses- og udviklingsfunktioner og til det videnskabelige arbejde.
Ansøgere til stillingen skal dokumentere:
  • Mindst 5 års anciennitet som speciallæge
  • Specifikke thoraxanæstesiologiske kompetencer, opnået ved samlet mindst 2 års ansættelse ved flere centre med hjerte- og lungekirurgisk funktion.
  • Forskningsuddannelse og -erfaring
  • Interesse for, og erfaring med, undervisning.
Supplerende uddannelse indenfor fagområdet Thoraxanæstesiologi, f.eks. SSAI-CTVAI, er yderligere kvalificerende.

Arbejdstilrettelæggelse:
Arbejde i dagtjeneste fordeles mellem Thoraxanæstesiologi og Forskningsenheden efter nærmere aftale.
Vagt afvikles ved Thoraxanæstesiologi, hvor der p.t. er 2 vagtlag af speciallæger. I det ene vagtlag, som udelukkende omfatter overlæger, er vagten 7-skiftet, og tilrettelægges som dagtjeneste, efterfulgt af vagt udenfor tjenestestedet. I det andet vagtlag, som omfatter både overlæger og afdelingslæger, er vagten tilrettelagt som 8-skiftet aften-nattevagt på tjenestestedet. Overlægen indplaceres vagtlaget med vagt på tjenestestedet.

Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Klinikken understøtter aktivt efteruddannelsesaktiviteter, herunder de formaliserede uddannelsesforløb, som udbydes af Scandinavian Society of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine (SSAI).
Der er i Region Nordjylland indgået aftale om, at speciallæger årligt kan disponere over et rådighedsbeløb til efteruddannelsesformål. Dette udgør p.t. for overlæger kr. 25.282.

Kontakt
Stillings- og funktionsbeskrivelser kan rekvireres ved henvendelse til ledende lægesekretær Pernille Hvam Sørensen, tlf. 97 66 19 22, e-mail p.hvam@rn.dk
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge for Intensivområdet, Morten Freundlich, tlf. 97 66 18 88, e-mail mofr@rn.dk

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Morten Freundlich
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    13336
  • Quick-nr.
    432570
  • Indrykningsdato
    14-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Morten Freundlich
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    13336
  • Quick-nr.
    432570
  • Indrykningsdato
    14-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.