Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Introduktionsstilling i klinisk biokemi ved Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt

En 1-årig introduktionsstilling (nr. 6008-08-60-i-e1) i klinisk biokemi ved Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt er ledig til besættelse den 1. september 2022 eller efter aftale.

Klinisk biokemi er et alsidigt laboratoriemedicinsk speciale, hvor der er brug for en bred biomedicinsk indsigt, gode samarbejdsevner, nysgerrighed og sans for tal og logistik.

Afdelingen er ansvarlig for blodprøvetagning og optagelse af EKG i ambulatoriet og sygehusets kliniske afdelinger, samt for at sikre tilgængelighed af de biokemiske analyser, der er nødvendige for at varetage en god, sikker og hurtig patientbehandling.

Vi tilbyder en hverdag med

  • Udvikling, undervisning og forskning  
  • Afveksling, med mulighed for fordybelse
  • Validering og kvalitetssikring af nye analyser   
  • Et godt arbejdsmiljø med engageret, tværfagligt samarbejde

Arbejdsopgaver
Under ansættelsen opnår du specialviden om den kliniske anvendelse af biokemiske analyser. Du vil bidrage afgørende til afdelingens funktion og udvikling bl.a. når vi skal indføre nye evidensbaserede analyser i den kliniske hverdag.

Stillingen involverer lejlighedsvis dagvagt på hverdage. Vagtarbejdet består overvejende i rådgivning af kolleger fra andre afdelinger om valg af specialanalyser og tolkning af analysesvar. Herudover vil du i løbet af din ansættelse i tiltagende grad blive involveret i at løse analysemæssige problemstillinger sammen med biokemikere og bioanalytikere. Derimod vil stillingen kun i begrænset omfang byde på direkte patientkontakt. Du vil opleve, at du hurtigt får ansvar for prioritering af egne opgaver.

Afdelingen prioriterer forskning, og de fleste læger vil som en del af deres individuelle uddannelsesplan blive involveret i forskningsprojekter, ofte i samarbejde med andre kliniske afdelinger på Sygehus Lillebælt.

Du vil, i de første tre måneder af din ansættelse, være tilknyttet laboratoriet på Vejle Sygehus. Derefter vil du, sammen med din hovedvejleder, udarbejde en individualiseret uddannelsesplan med mulighed for tværgående funktioner på Vejle og Kolding matriklerne.


Om afdelingen
Biokemi og Immunologi har laboratorier på matriklerne i Middelfart, Kolding og Vejle. Der er i alt ca. 220 ansatte, og afdelingen ledes af en cheflæge og en ledende bioanalytiker.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte uddannelseskoordinerende yngre læge Kristian Voss Bjerre på
tlf.: 76360764 og mail
kvb@rsyd.dk eller cheflæge Jonna Skov Madsen på tlf.: 30507825 og mail jonna.skov.madsen@rsyd.dk.


Løn og ansættelsesforhold  
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
 

Din ansøgning  
Vi glæder os til at høre fra dig, og opfordrer til at søge stillingen via nedenstående link.  
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 30, eller efter aftale og under hensyntagen til sommerferien.

Ansøgningsfrist er den 15. juli 2022

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Kontaktperson
    Mette Holst Pedersen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    6008-08-60-i-1
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    221393
  • Quick-nr.
    432851
  • Indrykningsdato
    20-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Mette Holst Pedersen
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    6008-08-60-i-1
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    221393
  • Quick-nr.
    432851
  • Indrykningsdato
    20-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.