lægesekretær til barselsvikariat i ambulatorium ved Diabetes, Hormon og Overvægt, Sydvestjysk sygehus Esbjerg
Vi søger dig - du er lægesekretær og vil gerne arbejde i ambulatorium med dygtige og søde kolleger.
Vi søger en barselsvikar på 37 timer (eller efter aftale) i vores ambulatorium ved Diabetes, Hormon og Overvægt med tiltrædelse hurtigst muligt.
Benyt dig af denne mulighed og få indsigt i et spændende speciale. Her får du mulighed for sammen med dygtige og engagerede kolleger at være med til at præge et ambulatorium, som er i konstant udvikling.
Vi er et stærkt lægesekretærteam med godt sammenhold. Vi arbejder ud fra et fælles ansvar i 3 teams med varieret arbejdsuge og rotation i arbejdsopgaver, hvor hvert team har et fokus i et ekspertområde inden for specialet. Vi ser patienter med diabetes, stofskiftesygdomme, knogleskørhed, sygdomme i hypofysen og binyrerne samt patienter til overvægtskirurgi og Det Syddanske Overvægtsinitiativ.
Vores ambulatorium har åbent til kl. 15.00, hvorfor din mødetid vil være mellem kl. 7.30 – 15.00 efter aftale.
Om os
Vi er et ambulatorium bestående af 10 lægesekretærer, 6 faste læger, 18 sygeplejersker, derudover yngre læger og studerende. Vi har årligt omkring 20.000 besøg i ambulatoriet. Vi er en del af Afdeling 4, som også består af Nyresygdomme og diætister og vores sengeafdeling B2.1. Det betyder, at der også er mulighed for samarbejde og sparring med lægesekretærkollegaer fra andre specialer.
Vi er en spændende arbejdsplads med stor aktivitet og mange samarbejdsflader. Vi spiller hinanden gode – også på tværs af faggrupper.
Vi har såvel som drift, også fokus på udvikling og forbedringsarbejde – til gavn for både patienterne og os selv.
Vi deltager i vagter i FAM – Fælles Akut Modtagelse, vi er gode til at hjælpe hinanden, hvis der er behov for at bytte vagter. Det kan være muligt at aftale hjemmearbejde i forbindelse med nogle af vagterne, og vi er altid i god dialog i forbindelse med at ønske vagtfri eller ønske vagter.
Som lægesekretær ved Diabetes, Hormon og Overvægtsambulatoriet tager du ansvar for dine arbejdsopgaver, og deltager aktivt i afdelingens udvikling og vækst. Det er vigtigt, at vores patienter føler sig godt modtaget i vores afdeling, og oplever et godt og sammenhængende behandlingsforløb.
Læs mere om vores afdeling her
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Skrivning af diverse notater – ambulatorie, stuegang, akutte og FAM
- Registrering, kodning og booking i EPJ
- Telefonbetjening – både eksternt og internt
- Diverse korrespondancer mellem læge, patient, sygeplejersker og andre samarbejdspartnere
- Ad hoc opgaver
Vi forventer, at du:
- Er uddannet lægesekretær eller er uddannet kontorassistent med relevant erfaring fra lægesekretærfaget
- Har udtalt forståelse for servicebegrebet, er frisk, smilende og har en god portion humor
- Er rutineret bruger af digitale patientjournaler og er frisk på at springe ud i det nye system EPJ
- Er forandringsvillig, fleksibel og en god samarbejdspartner
- Er stabil i et højt arbejdstempo, du har et godt overblik og kan bevare overblikket trods afbrydelser, du tør spørge og tage ansvar.
- Har blik for struktur og drift samt vigtigheden af at byde ind og løfte opgaverne som de kommer.
Vi tilbyder:
- Et spændende og udviklende speciale, hvor du bliver en del af et tværfagligt samarbejde
- En selvstændig arbejdsdag, hvor du har indflydelse
- En arbejdsplads med faglighed og udvikling i højsæde
- Rotation på opgaveløsningen i form af en ugeplan med varierende arbejdsopgaver.
- Et uformelt arbejdsmiljø, hvor imødekommenhed, loyalitet og gensidig respekt prioriteres højt.
Din ansøgning:
Vi glæder os til at høre fra dig og modtage din ansøgning senest tirsdag d. 17. august 2022.
Vi indkalder og afvikler løbende til samtaler.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er nysgerrig eller har brug for nærmere oplysninger om stillingen på tlf. til vores ambulatorium 79183114 (tast 1) eller ledende lægesekretær Bibi Maron Schmidt på mail: bibi.maron.schmidt@rsyd.dk.
Kontakt os også gerne, hvis du har lyst til at komme forbi og se vores arbejdsplads.
Du kan også læse mere om SVS her
Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Lægesekretærforening/HK.
Vi ser frem til at høre fra dig.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Bibi Maron Schmidt - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2022 - Regionens jobnr.
221323 - Quick-nr.
432968 - Indrykningsdato
17-06-2022 -
Ansøgningsfrist
17-08-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Demensklinik Fyn, Neurologisk Afdeling N, Svendborg
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøs Alle 15, 5700 Svendborg
LægesekretærOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Neurorehabiliteringsafsnit NR, Neurologisk Afdeling N, Svendborg
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøs Alle 15, 5700 Svendborg
LægesekretærOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Lægesekretær med mulig vagtplanlæggerfunktion til Røntgen og Skanning, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
LægesekretærOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
07-04-2024 -
Går du med drømmen om at hjælpe barnløse i fertilitetsbehandling?
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
LægesekretærOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
23-04-2024 -
Kollega med lyst og evne til sekretæropgaver søges
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C
LægesekretærOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
21-04-2024