Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C

Er du uddannet fysio- eller ergoterapeut - og er du på jagt efter en spændende stilling på Psykiatrisk afdeling i Odense? Så læs videre her

Vi søger med lys og lygte efter en ny kollega til en stilling på 37 timer. Stillingen vil være tilknyttet voksen – døgnpsykiatrien, primært på P 302, som er et lukket afsnit og P 301, som er en del af Psykiatrisk Akutmodtagelsen. Arbejdstiden vil oftest være i dagtimerne, men også enkelte aften- og weekendvagter vil forekomme.

Der er fokus på, at terapeuterne indgår som en meningsfuld del af patientens samlede behandling. Undersøgelsen og behandlingen sigter mod, at patienten med støtte eller selvstændigt kan tilegne sig mestringsstrategier, som kan være med til at nedbringe/forebygge anvendelsen af tvang og uhensigtsmæssig adfærd, samt støtte op om en sundhedsfremmende livsstil. En stor del af stillingen indeholder også meningsfulde aktiviteter for patienterne med udgangspunkt i terapeutens faglige tilgang. 

Om Psykiatrisk Afdeling Odense

Døgnpsykiatrien er normeret til 96 pladser, hvor afdelingerne er specialiseret i følgende sektorer: psykoser, affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser, gerontopsykiatri, spiseforstyrrelser og akutpsykiatri.

Psykiatrisk afdeling Odense er en universitetsafdeling, hvorfor der i afdelingen vil være forskningsprojekter, som ansatte bidrager til.

I teamet er der ansat 3 fysioterapeuter, 8 ergoterapeuter og en spirerkonsulent til udvikling af det grønne område i samarbejde med patienter og personale. Herudover har teamet løbende 2-3 studerende fra ergoterapeut uddannelsen.

Vi søger en engageret og selvstændig fysio- eller ergoterapeut, som:

  • Har erfaring og interesse for det psykiatriske område
  • Kan bidrage med at formidle sit fag i en tværfaglig sammenhæng
  • Kan varetage opgaven som følgeterapeut for ergoterapeutstuderende
  • Har viden om sanseintegration og affektregulering
  • Kendskab til ASP
  • Har viden om ADL-vurderinger
  • Er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Er god til at arbejde ud fra fælles værdier og strategier
  • Kendskab til at arbejde med det kognitive område
  • Kan være fleksibel ift. at igangsætte relevant intervention hurtigt ved akutte og korte indlæggelser
  • Har flair for at etablere relation og samarbejde med patienten
  • Kan arbejde ud fra en psykomotorisk eller ressource orienteret referenceramme. ROK- eller BBAT-uddannelse er en fordel

Vi kan tilbyde:

  • Engagerede, positive og erfarne kolleger, som tilgår arbejdet med godt humør
  • Stor frihed under ansvar
  • Indflydelse på fortsat at udvikle teamets opgaver inden for det terapeutiske område
  • Supervision
  • Monofaglig og tværfaglig sparring i hverdagen
  • En god introduktion, hvor du får lov at være ny i jobbet
  • Mulighed for at deltage i relevante kurser

Hvis du har spørgsmål:

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Gerda Olander Andersen på tlf.: 30617685, og er spørgsmålene af mere faglig karakter kontakt fagkoordinator Lea Oland Larsen på tlf.: 99449180 eller Pia Esborn Larsen på tlf.: 99449220.

Løn- og ansættelsesforhold:

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2022. Du er omfattet af de løn- og ansættelsesvilkår, der er beskrevet i overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Danske Fysioterapeuter eller Danske Ergoterapeuter.

Der vil være 3 måneders prøvetid, såfremt man ikke i forvejen er ansat i Region Syddanmark.

Ansøgningsfristen er den 28. juni 2022 og ansættelsessamtaler foregår den 29. juni 2022.

Indkaldelse til samtale pr. telefon den 28/6 2022 mellem kl. 12.00- 13.00.

Psykiatrisk afd. Odense er en røgfri matrikel.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Vivi Holst Hansen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    221447
  • Quick-nr.
    433023
  • Indrykningsdato
    22-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    28-06-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Vivi Holst Hansen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    221447
  • Quick-nr.
    433023
  • Indrykningsdato
    22-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    28-06-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.