Overlæge til Afdeling for Øre-næse-halskirurgisk & Audiologi, Rigshospitalet
En stilling som overlæge indenfor arktisk otorhinolaryngologi (”Grønlandsmedicin”) på Rigshospitalet på 37 timer eller efter aftale er ledige til besættelse fra omkring d. 1. oktober 2022 eller snarest derefter.
Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Afdeling varetager al diagnostik og behandling indenfor det otorhinolaryngologiske & audiologiske område på både basispatienter samt indenfor det højt specialiserede område. Afdelingen er landets største og har funktioner på flere matrikler. Afdelingen har også ansvaret for Rigsfællesskabets områder dvs. Grønland og Færøerne. I alt 66 klinisk arbejdende læger er ansat. Der er derudover stor forskningsmæssig aktivitet også indenfor kliniske lægers områder. Afdelingen har 6 tilknyttede professorer, hvoraf de 3 er kliniske ØNH-professorer. Afdelingen har som universitetsafdeling desuden undervisningsforpligtelse overfor præ- og postgraduate også indenfor andre personalegrupper end det lægelige.
Rigshospitalet har særlige forpligtelser i Rigsfællesskabet og hermed overfor Grønland og den grønlandske befolkning. Denne forpligtelse vil Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Afdeling gerne sætte yderligere fokus på med en vision om en ensartet behandling for alle i Rigsfællesskabet. Overlægestillingen forudsætter således interesse og viden indenfor arktisk øre-næse-halssygdomme med særligt fokus på øresygdomme. Et fokusområde vil være “Remote Care” grundet de store afstande og ofte ufremkommelige vilkår på visse årstider i Grønland. Det særlige fokus på ører skyldes mange øreproblemer i specielt den grønlandske befolkning og i særdeleshed grønlandske børn. Det forudsættes således at ansøgeren har erfaring indenfor ørekirurgi og til dels audiologi. Ansøgeren skal desuden være energisk indenfor undervisning og skal kunne evne at hjælpe afdelingens cheflæge med at opbygge en organisation der spiller sammen med den organisering som der findes i Grønland herunder også indenfor øvrige ØNH-lidelser. Der forventes således et overblik og samarbejdsvillighed på området. Der er ifm. ansættelsen som overlæge desuden store muligheder for yderligere dygtiggørelse indenfor avanceret kirurgi. Overlægen kan desuden få andre mindre administrative opgaver som har relation til øreområdet og Grønlandsområdet.
Da afdelingen varetager højt specialiseret ØNH-behandlinger på universitetsniveau, skal ansøgerne have dokumenteret kirurgisk erfaring samt have forskningsinteresse. Interesse for supervision eller uddannelse er ligeledes nødvendig i stillingen da overlæger forventes selv at deltage i klinikkens undervisning af bl.a. yngre læger.
Ansøgere skal fremsende dokumentation for at være speciallæge i otorhinolaryngologi. Region Hovedstaden har et formelt krav om at ansøgere skal have været speciallæge i mindst 5 år for at kunne ansættes som overlæge på Rigshospitalet. Ansøgere skal have dokumenteret erfaring indenfor ØNH-kirurgi og skal fremsende dokumentation dette samt for videnskabelig og uddannelsesmæssig aktivitet. Ansøgeren skal have gode samarbejdsevner, herunder tværfaglige samarbejdsevner, samt kunne arbejde professionelt og målrettet.
Organisatorisk refererer overlægen til afdelingens cheflæge, mens reference ifm. ørekirurgisk faglige spørgsmål rettes til den søjleansvarlige overlæge.
Vi tilbyder et indholdsrigt arbejde på en aktiv og travl afdeling i splinternye flotte rammer med alt moderne udstyr og med gode muligheder for deltagelse i forskning og udvikling.
Arbejdstilrettelæggelse: Stillingen indeholder en beredskabsvagt (ca. hver 14. dag) på lige fod med afdelingens øvrige overlæger.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er røgfrit.
Ansøgningsfrist: 30.07.2022 kl 24:00
Motiveret ansøgning med CV (med dokumentation for operativ og administrativ erfaring samt peer-reviewed artikler foruden autorisationsbeviser inkl. evt. akademiske grader mv.) med De 7 Roller stiles til cheflæge Mads Klokker, Afdeling for Øre-næse-halskirurgi & Audiologi, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.
For yderligere oplysninger kontakt: Mads Klokker - tlf. 3545 8785 eller mail klokker@rh.dk
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Berit Merete Sachmann - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Oto-rhino-laryngologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
242264 - Quick-nr.
433122 - Indrykningsdato
24-06-2022 -
Ansøgningsfrist
30-07-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×