Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

Ambitiøs og visionær ledende overlæge (OK21) søges til funktionsledelsen ved Anæstesiafsnit D

Søger du udvikling, udfordring, høj faglighed og drømmer om at udfordre dine lederevner i en organisation, der sætter patienten først – så har vi jobbet.

Du kommer til at stå i spidsen for Anæstesiafsnit D (An-D) og være med til at føre afsnittet med på det nye OUH. Stillingen indeholder både ledelse og klinisk arbejde.   

 

Funktionsledelse

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er i gang med udmøntning af den nye stillingsstruktur (OK21), der kendetegnes ved den kliniknære funktionsledelse som “makkerpar” i form af den ledende overlæge og oversygeplejersken.
 

Arbejdsområder

  • Tæt samarbejde med oversygeplejersken og den øvrige funktionsledergruppe samt afdelingsledelsen
  • Varetage den daglige drift, herunder sikre og styrke samarbejdsmæssige relationer
  • Omsætte personlige og faglige kvalifikationer til kompetent adfærd
  • Iværksætte hensigtsmæssige og nødvendige aktiviteter
  • Iværksætte forandringer i forhold til nye krav
  • Skabe kontinuerlig udvikling
  • Udarbejde samarbejdsaftaler
  • Afholde MUS med afsnittes speciallæger
  • Varetage den overordnede ferieplanlægning for speciallæger i KLAN-området.

Hvem er du?

  • Er speciallæge i anæstesiologi
  • Har gerne erfaring fra anæstesi til gynækologiske-obstetriske patienter
  • Har gerne ledelseserfaring
  • Har eller ønsker at erhverve relevant lederuddannelse
  • Har en strategisk og visionær tilgang, med blik for nye udviklings- og forskningsmuligheder
  • Formår at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer i eget afsnit og på tværs af afsnittene samt i forhold til samarbejdspartnere
  • Ser og anerkender den enkelte medarbejder
  • Forstår at forvalte personalemæssige og økonomiske ressourcer forsvarligt og ansvarligt
  • Arbejder med inddragelse af patienter og pårørende
  • Er åben og lydhør i din kommunikation

 

Hvem er vi (Anæstesiafsnit D)?

Vi opfatter høj social kapital (tillid, retfærdighed og samarbejde) som en vigtig ressource for en organisation, og arbejder til stadighed på at fastholde denne egenskab.

Det er et afsnit hvor personalet har det godt med hindanden og hver faggruppe ses som en vigtig spiller i et velfungerende team.

 

Anæstesiafsnit D som arbejdssted

Vi er i Anæstesiafsnit D ansat: 

  • 4-5 Anæstesilæger
  • 12 Anæstesisygeplejersker samt anæstesisygeplejersker i rotation
  • 3 Tekniske serviceassistenter

Vi varetager uddannelse af:

  • Anæstesilæge kursister
  • Lægestuderende
  • Anæstesisygeplejerske kursister
  • Sygeplejestuderende
  • Redderelever

På Anæstesi D bedøves almen-, uro-, onkogynækologiske og obstetriske patienter, samt børn over 2 år til mindre procedurer på 7 operationsstuer, robotcentret samt onkologisk operationsgang.

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en tværgående klinisk afdeling med et højt aktivitetsniveau, og har i kraft heraf en meget bred kontaktflade, der omfatter alle hospitalets afdelinger. 

For at sikre den bedst mulige udnyttelse af den anæstesiologiske special- og ekspertviden er afdelingen geografisk og funktionelt opdelt i afsnit inden for klinisk anæstesi/opvågnings-området og intensiv-området.

Den lægelige normering på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er hospitalets største med mere end 140 læger fordelt på overlæger og afdelingslæger samt HU-lægestillinger i specialet. 

 

Hvem er Afdeling V?

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en kompleks afdeling med mere end 850 medarbejdere, som prioriterer og værdsætter tværsektorielt og fagligt samarbejde. Afdelingen er kendetegnet ved en høj grad af specialisering, hvor vi supplerer hinanden og sygehuset på tværs af specialerne.

Vi prioriterer udvikling højt til gavn for patientbehandlingen, hvor patientsikkerhed og samarbejdet med patienter og pårørende spiller en central rolle. Ledelsesmæssigt tilstræber vi en fælles åben og lyttende tilgang til udfordringer og opgaver. Vi lægger også vægt på at gøre brug af medarbejdernes mange kompetencer i opgaveløsningen, og det gør vi i et miljø præget af tillid, respekt, ordentlighed og en god omgangstone.

 

Faglig bedømmelse

Faglig bedømmelse sker ud fra de 7 lægeroller: Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Organisator/Leder/Administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker, Professionel.

Ansøger bedes i ansøgningen forholde sig konkret til de 7 roller og udfylde skema (link) til brug for det faglige bedømmelsesudvalg. Udfyldt skema vedlægges ansøgning.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter gældende overenskomst. Region Syddanmark anvender prøvetid for nyansatte i Regionen.

Ansættelse er betinget af en ren børneattest. Afdelingen vil rekvirere attesten elektronisk via Kriminalregistret (den ansatte skal kvittere for dette i sin e-boks).  


Link til funktionsbeskrivelse.

 

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte konstitueret cheflæge Jørgen Fisker på tlf. 6541 1556.

 

Ansøgningsfrist: 11. august 2022.

Samtaler afholdes: 22. august 2022.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Henriette Iversen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    221451
  • Quick-nr.
    433128
  • Indrykningsdato
    24-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Henriette Iversen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    221451
  • Quick-nr.
    433128
  • Indrykningsdato
    24-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.