Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Social- og sundhedsassistent søges til højskærmet afsnit for affektive sindslidelser!

Et spændende højskærmet afsnit for patienter med affektive sindslidelser, hvor omsorg, ansvar og medinddragelse er vores kerneværdier.

Afsnit S3 – Psykiatrien Syd, Vordingborg.

Afsnittet besidder 11 sengepladser for patienter i alderen 18-75 år. S3-afsnittet består af et højt- og lavskærmet afsnit 36 og 40, men ses som en samlet enhed. Vi behandler fortrinsvis patienter med affektive lidelser og angstproblematik, desuden skizofreni og personlighedsforstyrrelser. Patienter kan være indlagt frivilligt, i henhold til dom og tvang eller i forbindelse med ECT-behandling.

Et afsnit med masser af muligheder…

Vi har fokus på det gode patientforløb med medinddragelse af både patient og pårørende samt det tværfaglige samarbejde internt som eksternt. Vi arbejder ud fra vores ovenstående kerneværdier ved, at vi har ansvar for at yde omsorg, i den hensigt at patienten oplever mest mulig velvære.

Vi har fælles og lokal introduktion til alle væsentlige områder samt løbende supervision og kurser i relation og deeskalering, hjertestopbehandling, brandøvelse, m.m. Vi prioriterer løbende undervisning, vidensdeling og efteruddannelse, hvis det har din interesse. Der er stort fokus på relation og deeskalering, SafeWards og Recovery i hele vores tilgang til patienterne med udgangspunkt i vores værdigrundlag. Alt dette er med til at skabe et trygt miljø og godt samarbejde patienter og personale imellem. Supervision er desuden en fast del af tilbuddet for alle medarbejdere.

Behageligt arbejdsmiljø

Vi tilbyder et behageligt arbejdsmiljø med gode, smilende kollegaer, der brænder for målgruppen og den komplekse opgaveløsning samt en nærværende og støttende ledelse. Vi vil alle hjælpe dig godt ind i vores hverdag med en fyldestgørende introduktion.

Vores værdier bygger på respekt, ansvarlighed og dynamik, og vi tilstræber, at alt samarbejde foregår i dialog.  

Vi mangler dig…

  • Som enten har psykiatrisk eller somatisk erfaring
  • Du har som vores nye kollega gode samarbejdsevner og anser et internt såvel som tværfagligt- og tværsektorielt samarbejde som værende vigtigt, og en forudsætning for en god patientbehandling
  • Du ser helheden i patientforløbet og er bevidst om at garantere patientsikkerheden ved et højt kvalitetsniveau
  • Er indstillet på at samarbejde for lindre og afhjælpe mennesket med en sindslidelse såvel som at samarbejde og inddrage dennes pårørende
  • Er fleksibel og mødestabil

Stillingen er på 32 eller 37 timer ugentligt i dag- og nattevagt i timerne 07:00-15:00 samt 22:45-07:15 hvori overlevering til og fra kollegaerne indgår.

Er du interesseret eller har spørgsmål hertil, er du velkommen til at besøge os på afsnittet og få et indblik, hvad stillingen indebærer samt hilse på personale eller kontakte afdelingssygeplejerske Belinda Hansen for yderligere oplysninger – Tlf. 20 68 94 52.

Vi håber at høre fra dig!

Læs også mere her.

Straffeattest

I forbindelse med ansættelse skal der, jf. Regionens politik herom, indhentes straffeattest.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst. Der er til stillingen knyttet et funktionstillæg for Integreret afsnit.

Ansøgningsfristen er d. 12.08.2022.
Samtaler afholdes d. 17.08.2022.

Ansættelsesdato d. 01.10.2022 eller efter aftale

PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagramprofil: Psykiatrien_Syd.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Belinda Hansen
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    018044
  • Quick-nr.
    433158
  • Indrykningsdato
    24-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Belinda Hansen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    018044
  • Quick-nr.
    433158
  • Indrykningsdato
    24-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.