Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej, Hellerup, 2900 Herlev

Forskningssekretær/personlig assistent

I Lungemedicinsk Forskningsenhed, Herlev og Gentofte Hospital, har vi brug for en kontoruddannet medarbejder til diverse administrative opgaver. Tiltrædelse er fleksibel, da stillingen er nyoprettet, men helst mellem august og oktober 2022. Stillingen indeholder ca. 50% tid som forskningssekretær for vores forskningsenhed, og 50% som personlig assistent (PA) for Professor Jens-Ulrik Stæhr Jensen. Du vil arbejde sammen med vores 5 postdocs, 7 ph.d.-studerende, 4 projektsygeplejersker og 10 medicinstuderende og berøringsfladen vil derfor inkludere de fleste af disse personer, samt kontakt udadtil.

Stillingen er på fuld tid (37 timer ugentligt) nogenlunde ligelig fordelt på:

- Forskningssekretær:

Hjælpe med timeregistrering, oplæring og indkøring af nye medarbejdere, bestilling af computer, oprettelse af medarbejdere i diverse IT-systemer.

 

- Personlig assistent:

Mødeplanlægning, referatskrivning, tilmeldinger til diverse kurser/arrangementer, overblik og opdatering af publikationsliste, kalenderopdatering og overblik. Endvidere hjælpe med at holde overblik over økonomi og kommunikere med økonomiafdelingen om kontobevægelser mm.

Om dig

Vi søger en ansvarsfuld og pligtopfyldende medarbejder med interesse for og lyst til selvstændigt at kaste sig over opgaver inden for det administrative, både de spændende og udfordrende, men også de mere rutineprægede opgaver.

Vi søger en medarbejder med kontoruddannelse og ønske om en længerevarende stilling.

Hvem er vi?

Lungemedicinsk Forskningsenhed repræsenterer et voksende forskningsmiljø med 23 fastansatte (professor, lektorer, projektsygeplejersker, post docs, phd-studerende) og herudover en del timeansatte medicinstuderende, således at ca. 40 personer har deres gang i enheden). Gruppen har et ekstensivt samarbejde med mange nationale og internationale forskere. Visionen for enheden er gennem bedre forståelse for centrale akutte og kroniske lungesygdomme, at kunne tilbyde patienter bedre behandling med større effekt og samtidigt færre medicinbivirkninger.

Vi kan tilbyde dygtige og søde kollegaer i et inspirerende og uformelt miljø, og da enheden er i vækst, er der rig mulighed for at være med til at udvikle den.

 

Aflønning

Aflønning sker efter overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Ansøgning og frist

Ansøgningsfrist er 15. juli. Grundet sommerferie vil samtaler finde sted fra ca. 10. august. Har du lyst til at høre mere om stillingen så ring inden 1. juli til Jens-Ulrik Jensen på 3867 3057 eller skriv til følgende mail jens.ulrik.jensen@regionh.dk .

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Jens-Ulrik Jensen
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej, Hellerup, 2900 Herlev
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    242293
  • Quick-nr.
    433201
  • Indrykningsdato
    27-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej, Hellerup, 2900 Herlev
  • Kontaktperson
    Jens-Ulrik Jensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    242293
  • Quick-nr.
    433201
  • Indrykningsdato
    27-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.